søndag den 17. juni 2012

Ikke Danmarks dårligste tidsskrift

er Femina. I sidste uge anmeldte Olga Ravn (der har det etisk dårligt med at anmelde på mange linjer i Information, men ikke med at skrive på få linjer i Femina - måske fordi der ikke er nogen i miljøet, der (indrømmer at de) læser Femina, men så copypaster jeg da bare) Rasmus Halling Nielsens Tvillingerne med disse præcise ord og 5 Femina-F'er ud af 6:

Det er en fest af en bog, Rasmus Halling Nielsen har skrevet. Hans digtsamling Tvillingerne (Samleren) flyder over med skriveglæde og livsglæde, samtidig med at den sitrer af uro og snigende neuroser. Tilsammen danner det en herlig nergi, der kaster ekstremt gode digte af sig. Små sjove og pudsige scener, der pludselig med en sætning eller et indfald bliver alvorlige, indsigtsfulde og overraskende. Halling Nielsen har udgivet en håndfuld gode bøger på mindre forlag, men sprænger nu igennem til de store forlags luftlag - og med bravur. der digtes med sikker og særegen stemme, i en kærlig og samfundskritisk stil. Jeg har svært ved at forestille mig andet, end at vi kommer se mange flere eksplosivt vilde og nænsomt fantastiske bøger i fra Hallings hånd.

Og med det seneste nummer følger en mini-paperback af (intervieweoffer i sidste uge) tryllebindende thriller Susanne Stauns Døderummet, den eneste Femina-medfølgende bog nogensinde, er jeg stensikker på, med rosende ord af mig på omslaget - signeret med mit dæknavn Weekendavisen:

"Ren thrillerhed, som (kun) Staun kan levere den: Gennem 30 sider ånder man praktisk taget ikke. Tak for det SUS i ondskaben."

Og til den ultrabilllge pris (i forhold til fx et nummer af WA) af 29,95 kr!

3 kommentarer:

  1. Altså, nu må jeg lige indskyde, at jeg ikke er stoppet på Information, men at jeg holder en pause, og at jeg også holder en pause for Femina, man at det kræver længere tid at få fri fra bladet af forskellige årsager med langt frem i tiden skemalagte deadlines osv. Så det er ikke så etisk, som det gøres til, det er bare personal reasons. Plus: Min feminaredaktør formår altid at snige et eller andet fjollet ord ind i mine tekster: "skriveglæde", ikke et ord jeg nogensinde ville bruge.
    Kh Olga

    SvarSlet
  2. Vi sletter skriveglæde! Og godt at få slået fast at du kun er på HOLD, Olga, og undskyld drilleriet, det var bare for at drille!

    SvarSlet
  3. Jeg synes, at Olga udviser masser af skriveglæde!!!

    Er det forresten et godt interview med Jokeren i Feminint Tidsskrift?

    Hvad med opskrifterne?

    SvarSlet