Pia vs. Pia

I dag er det digteren Pia Juuls 50 års fødselsdag, og i går var det digteren Pia Tafdrups 60 års fødselsdag; begge digtere holdt fødselsdagsreceptioner i går, hos henholdsvis Tiderne Skifter og Gyldendal, jeg deltog i Pia Juuls reception, og på et vist tidspunkt forlod en del af vores førende digtere selskabet for at deltage i det andet selskab, og jeg, der blev tilbage og ikke er en af vores førende digtere, tænkte for mig selv, at hvad litteraturhistorien angår, har det været omvendt: først så det ud til at være Pia Tafdrups fest; alle de (kvindelige) digtere, der skrev inderligt rytmisk om krop og metaforisk natur, så var det en tid halvfemserne (det svarer til vandreturen ad små, københavnske gader fra Klareboderne til Læderstræde), og så viste det sig, og for alvor efter sagde jeg, siger jeg, 1999, på en helt anden gennemgribende og talentsmittende måde at blive Pia Juuls fest, alle de (kvindelige men også mandlige) digtere der skriver yderligt forfjamsket, excentrisk, polyfont om HVAD DE VIL, og det har det været lige siden, svært at nævne førende, yngre digtere, der IKKE er påvirket af Pia Juul, umuligt at nævne førende, yngre digtere, der er påvirket af Pia Tafdrup; den kommentar, hvor jeg ville have udfoldet dette synspunkt, men som jeg ikke har fået lov at skrive (pga. kommentaroverload)  skulle selvfølgelig have haft overskriften "Juul hele året", det er er Pia Juuls fest, og hun græder ikke (ret mange af de førende digtere kom tilbage til reception 1 efter at have været omkring reception 2).