Excentrisk
Det er Merkur, siger hun og ser vist på mig. Den drejer den forkerte
vej. Det er derfor der sker så vilde ting lige nu. Få den til at holde
op, siger jeg, men det magter hun ikke, hun kan ellers alting, hun står
alt igennem, bryder sammen men rejser sig. Jeg kan intet. Er lille, ved
ikke engang med Merkur, hvor den
befinder sig eller hvad den er og hvordan. Jeg slår
det op; det magter jeg. Men kan ikke se nogen steder at det skulle gå
den forkerte vej. Og dog, jeg finder at baneexcentriciteten varierer kaotisk og denne tilstand opstår i perioder med høj excentricitet.
Det gør mig glad, det lyder rigtigt, jeg forelsker mig straks i Merkur
som ikke har nogen stabilitet i sine omdrejninger eller ruter eller
baner eller hvad det er, og excentricitet, hvor er det dejligt at vide
at selv planeter er uforudsigelige. Eller upålidelige. Eller ustabile.
Ligesom mig. Det er mig der er skyld i alle de vilde ting der sker lige
nu. Jeg er en planet. Det er mig der er Merkur, jeg er den mindste af
dem, jeg drejer faktisk den forkerte vej og befinder mig meget meget tæt
på solen. Av. Av!Og nu kom der tre nye tekster af René Jean Jensen på! Promenaden marcherer, nej, stepdanser!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar