Happy 65 til David Bowie, hvor han end, men forhåbentlig lykkeligt, gemmer sig henne.
Jeg ville ikke have citeret det hyldestdigt, som min redaktør på Borgens Forlag Asger Liebst med stor og nådig væmmelse redigerede ud af min debutbog Readymade!, 1987 (der havde motto fra "Absolute Beginners. "I'm an absolute beginner/ And I'm absolutely sane"), og som jeg heldigvis ikke ved, hvor befinder sig i arkivbunkerne, nej, jeg ville have citeret den artikel om "Let's Dance", som Poul Borum skrev til vistnok Gyldendals Bogklubs bogklubblad (?) og som jeg satsede på, at jeg havde gemt i min vinyl-udgave af pladen, som burde befinde sig inde på min søns værelse, men det gjorde den så ikke, fordømt også.
Her er i stedet teksten til sangen "Time" fra Aladdin Sane, 1972, og en video fra en live opførelse med meget langt nakkehår og i virkelig kikset (Ikaros?)sølvdragt fra Glass Spider-turneen 1987, som også nåede forbi Malmö, hvor jeg drog over og så ham, og selvom Iggy Pop, der uvarslet opvarmede i Blah Blah Blah-læderjakke og tilbageslikket, sort hår, var et langt mere cool skue, kunne han jo godt finde ud af at synge, David, og være til stede, tillykke til ham, den gamle digterdreng:
Time - He's waiting in the wings
He speaks of senseless things
His script is you and me boys
Time - He flexes like a whore
Falls wanking to the floor
His trick is you and me, boy
Time - In Quaaludes and red wine
Demanding Billy Dolls
And other friends of mine
Take your time
The sniper in the brain, regurgitating drain
Incestuous and vain,
and many other last names
I look at my watch it say 9:25 and I think
"Oh God I'm still alive"
We should be on by now
We should be on by now
You - are not a victim
You - just scream with boredom
You - are not evicting time
Chimes - Goddamn, you're looking old
You'll freeze and catch a cold
'Cause you've left your coat behind
Take your time
Breaking up is hard, but keeping dark is hateful
I had so many dreams,
I had so many breakthroughs
But you, my love, were kind, but love has left you dreamless
The door to dreams was closed.
Your park was real dreamless
Perhaps you're smiling now,
smiling through this darkness
But all I had to give was the guilt for dreaming
We should be on by now
We should be on by now
Yeah, time!
Ja... man bliver jo' lidt nostalgisk.
SvarSletDet er alligevel godt nok voldsomt, så grimt de mainstreamfirsere var.. Senere fortalte han, at han ikke kunne huske musikken, optagelserne og titlerne på albummene fra den periode....det er der heldigvis mange andre der hellere ikke kan. "Scary Monsters" må vel nok siges at være den sidste "rigtige" Bowie plade.
Jeg så ham første gang i Tivolis koncertsal,("Station to Station" turen "Den Andalusiske Hund" i fuld længde, istedet for opvarmning.) Koncerten gjorde et uudsletteligt indtryk, jeg var heller ikke mere end fjorten.
Venligst Mikkel Andersen
PS tak for den fine blog, der tit inspirerer til læsning af nye unge
Tssssk...
SvarSletSidste rigtige Bowie plade? I gamle mennesker altså, i kan slet ikke finde ud af at høre musik.
Både Outside og Earthling er noget af det vildeste der er sket, desværre er størstedelen af hans publikum og yndlings anmeldere så fucking gamle og nostalgiske at de ikke fatter en skid og hvis de gjorde ville de samle den op og æde den, bare den var over 30 år gammel...
Jeg er også gammel. Jeg kan godt lide enkelte af de senere, som fx. Outside og noget af Tin Machine, men indrømmet: De rammer mig ikke så hårdt som de ældre, og det er altså ikke sådan, at jeg generelt kun hører musik fra min ungdom. Men jeg må korrigere Mikk. Sidste store Bowie-plade var Let's Dance. En popplade javist, men hvilken én. Derefter gik det helt galt nogle år. Bowie's firsere fra 1984 og fremefter er stadig et mysterium.
SvarSletLavede han ikke også noget med Jodle Birge eller Bjørn Tidmand?
SvarSlet"Outside" og, i mindre grad "Earthling" ,er glimrende plader, "Tinmachine" tingene er jeg knap så vild med, bortset fra den første koncert i Saga.
SvarSletMen hørt i tiden.. Dengang i meget gamle dage, i 1994 da" Outside" udkom og de spillede den i din børnehave, kunne pædagogerne have spillet en masse andet, af det vildeste, hvis de ikke havde været så onde. Det havde været lidt sværere i halvfjerdserne. Og ...Jo. "Lets Dance" er da stadigvæk en god nostalgisk danseplade