"O.k., det er måske i overkanten at give Harald Voetmanns lille roman fem stjerner." indleder Erik Svendsen sin sjaskede - men mindre sjaskede end sædvanligt - 5 stjerner-anmeldelse af Kødet letter i Jyllands-Posten.
Ja, især når man tænker på, at han gav tre stjerner til Voetmanns forrige bog, kortprosasamlingen En alt andet end proper tilstand, 2008, hvor de første to kapitler og de første 30 sider i den nye bog ord til andet (undtagen kapiteltitlerne) optræder som den første tekst og de første 30 sider - hvilket hverken Svendsen eller andre af de med én undtagelse (murmeldyret Per Krogh Hansen på Berlingske, 4 stjerner) stærkt positive på-dagen-anmeldere (Bredsdorff, 5 stjerner, Politiken, Munk Rösing, Information - jeg har som sædvanlig ikke styr på Kristeligt Dagblad) nævner, måske fordi de ikke har opdaget det. Jeg har svært ved at se, hvordan de 2 kapitler + 170 siders kortprosastykker er 2 stjerner mindre kvalificeret en tekstmasse end de 2 kapitler + 100 sider roman, det er selvsamme virtuost væmmelige Voetmann-skrift, så differencen må enten skyldes selve romanstatussen og -formen, væmmeligheden hænger sammen i stedet for ikke at hænge sammen, eller den opskrevne kanon-status, som forfatterskabet har opnået efter al kritiker-rosen og alle prisindstillingerne til forrige års roman Vågen, det er nu lurmærket væmmelighed; men prøv, superstjerne Harald, i næste bog eller næste igen, hvis det bliver en kortprosasamling, at aftrykke de 30 sider og 2 kapitler igen igen, og se, hvor mange stjerner du får i JP, måske 4?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar