søndag den 29. januar 2012

Langdigteslags

1. Lyngdigt - der ligesom lyng bare umærkeligt spreder sig i alle retninger

2. Lungedigt - der taler og taler på den helt store lunge, indtil der ikke er mere vejr og så taler videre

3. Længedigt - der bygger sig op længe for længe som en gård, der hele tiden lige kan udvide sig en længe mere, solidt og systematisk og endeløst

4. Lingeridigt - også kaldet de 117 slørs digt, der lokkende hele tiden smider endnu et stykke knitrende silkeundertøj

5. Longodigt (efter den amerikanske kunstner Robert Longo) - formfuldendt, foruroligende, ikonografisk serialitet

1 kommentar:

  1. Ej at forglemme bureaukratidigtet (også kaldet det kafkaske digt), der som et mareridt leder læseren ind i en labyrint af høje buske bestående af lige så høje lix-tal og ofte kræver en længere PET-undersøgelse for bare at kunne overskue det visuelt.

    SvarSlet