Anekdoten vinder uretfærdigt

når man i torsdags langt, langt borte ude over de nordvestlige stepper, i såkaldte MAYHEM, frysende forkæles med først oplæsning af (og folkeligt foredrag om) Céline ved Jens Albinus (Sartre-hån) og Peter Laugesen (hundelovprisning) og senere under Øverste Kirurgiskes Månedlige samme udsted oplæsning af egne tekster ved Bjørn Rasmussen, Marie Melchiorsen, Rasmus Lund, Joachim Aa. Sørensen, Sternberg, Thomas Krogsbøl, Jens Blendstrup (med ny maske) og det, man bedst og kærest husker, er, at Dan Turèll ifølge blækbror Laugesen (i en snak efter forestillingen, der mest handlede om avistegninger og Prins Henrik) kaldte Cafè Dan Turèll (når han ikke kaldte den for Café Min Bare Røv) for Café Henrik Nordbrandt. I did not know that og vil aldrig glemme det!