Jeg tror stadig, jeg har medlemskort til koncensus

For et par uger siden skrev jeg en meget kritisk anmeldelse af en ny bog, der ikke kom i avisen på dagen/ugen, men, har jeg lige fået at vide, er i på fredag, og som jeg nu har det menneskeligt dårligt med, fordi bogen har fået gode anmeldelser alle andre steder, og så virker det det som om, jeg er særligt ondsindet og har noget særligt imod ikke bare bogen, men også forfatteren, hvis bøger jeg har skrevet kritisk om tidligere, og det er er der jo ikke noget at gøre ved, og sådan må det for fanden være, men det er bare almindeligt trælst, også fordi jeg var helt sikker på, at de andre kritikere i et eller andet omfang måtte være enige i, at det ikke er en vellykket bog, selvom jeg sagtens kunne se, at bogen og forfatteren havde andet, ikke-litterært og præcedens-mæssigt, gående for sig, men de har allesammen labbet den i sig, mere eller mindre tårevædet, selvfølgelig Xxxx Xxxxxxxx i Jyllands-Posten, men sgu også, uden for mange tårer heldigvis, Xxxxxxx Xxxxxxxx i Ínformation, og jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver ved med at tro, at der er visse selvfølgelige, kritiske sandheder om visse litterære værker, er jeg virkelig ikke blevet i det mindste pragmatisk klogere, siden jeg var overbevist om, at alle andre nødvendigvis måtte hade Frøken Smillas fornemmelse for sne lige så højt som mig?