Blogdahl (uretmæssigt små-disset) i litteraturhistorien (TILLYKKE ANNE-MARIE!)

Litteraturprofessor Anne-Marie Mai, sammen med mig medlem af juryen for debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat, kunne ikke være med til prisoverækkelsen på Kolding Bibliotek i fredags (og holde sin halvdel af talen), fordi hun i Odense fuldt fortjent modtog sin egen pris, Forskningsformidlerprisen (hendes tredje formidlingspris, mindst), vildt meget tillykke med den, Anne Marie!

Og tak for tredje bind af hendes dejligt nytænkende, stedspecifikke litteraturhistorie, Hvor litteraturen finder sted, der situerer litteraturen i de "Moderne tider 1900-2010" til Bladhuset, Metropolen og Internettet. Jeg har foreløbig kun læst afsnittet om internettet, der giver et fint, nysgerrigt og kritisk overblik over "Den store boghylde", "Steder for perioder, genrer og forfatterskaber", "Litteratur på YouTube", "Litteratur til nettet" og "Litterære blogs og tidsskrifter" [lige en korrektion: litlive har ligget død i 2-3 år]. I afsnittet om blogs særomtales, hvilket er skarpt udvalgt, Pia Juuls (ret slumrende), Thomas Krogsbøls, Olga Ravns og Martin Glaz Serups blogs OG BLOGDAHL! Jeg kan ikke lade være med at citere ekstensivt, også fordi jeg gerne MED TAL vil tilbagevise den diskret, men klart markerede skepsis, for ikke at sige patroniseren (samtidig med at jeg selvfølgelig er pavestolt over, at Blogdahl hermed officielt (forlaget er Gyldendal!) er meldt ind i litteraturhistorien!):

En blogs succes handler ikke blot om indholdet, men om styrken af forfatterikonet og mediekonvergensen. Lars Bukdahl kombinerer sine anmeldelser i Weekendavisen med bloggen Blogdahl, som man kan finde frem til via Weekendavisen [næh, man kan forlængst ej]. Bukdahls blog har såvel digte, readymades og litterære stykker som essays, anmeldelser, debatindlæg og reklamer for sin forfatters offentlige optræden. Bloggen tæller 76 faste læsere [lige nu 148], men kun få benytter sig af muligheden for indlæg [hvor mange er få ...? hver eneste uge kommenterer folk og røvere blogposter]. Mange af Bukdahls tekster er ganske små vers, der måske senere vil blive samlet i en bogudgivelse [bøger er så meget forrige årti] eller blot skal bevare deres status som henkastede indfald  [indkastede henfald]. Selve blogformen synes at passe godt til Bukdahls gemyt[lighed] og hans interesse for rim, remser og konkretdigtning og hans tilknytning til Per Højholts og Peter Laugesens poetik[ker]. En tekst fra 24. november 2010, der holder sig til vokalerne i og e og et enkelt o, lyder:

Diner for en fe
sne in
spe i
en te
ske

I Lars Bukdahls tilfælde formilder søgemaskinerne ham via hans status som kendt skribentnavn og igennem den mediekonvergens som Weekendavisen skaber omkring hans litteraturkritik.
  De litterære blogs, der danner netværker, leder tanken hen på Pierre Bourdieus begreb om litterære felter, der er relativt autonome, og hvor man som skribent og forfatter må tilegne sig bestemte kulturelle koder for at blive en del af feltet. Men begrebet om det litterære felt er kun til en vis grad relevant. Selvom der er kulturel prestige knyttet til at blive linket hos Serup, og selv om Lars Bukdahl fravælger at arbejde med links [sgu da ikke nede i blogposterne, dér er der masser af links!], måske for at understrege sin selvstændighed som kritiker, er autonomien ofte ufrivillig og strider mod den åbne mulighed for en åben debat mellem læsere, kritikere og forfattere, som den litterære blog faktisk rummer.
  Læserne skriver stort set ikke indlæg på Bukdahls blog [det bliver altså ikke sandere af at blive gentaget, 3 gange], og det er oftest forfatterbloggere, der debatterer på de øvrige blogs. Det lader til, at det er sjældent, at der kommer læserkommentarer og bemærkning fra skribenter, der står udenfor kredsen af forfattere og kritikere [mindst halvdelen af kommentatorer på Blogdahl kender jeg ikke, hvortil kommer alle de anonyme, der udgør ca. halvdelen af alle kommentatorer, som jeg i sagens natur ikke aner, hvem er].

OK! Nogle hårde tal: Lørdag havde Blogdahl 856 sidevisninger, søndag 830, sidevisninger den seneste måned: 19.330 - hvilket skal sammenlignes med, hvor utroligt flot, AMM synes det er, at youtube-videoer med Mette Moestrup og Jens Blendstrup har haft 14.000 og 20.000 visninger, i alt! - visninger siden feburar 2010: 279.966 (Martin Glaz' Kornkammeret fejrede i går sine 300.000 visninger siden 2005, hvilket sgu også er flot). Og så er det bare, at jeg mener, at det er desrespekt for multituden af Blogdahllæsere derude  - JA, DET ER JER, JEG MENER - at reducere dem til litterær klike og inderkreds, de finder sted i deres egen ret, gør I så!