Nu skal jeg fortæller jer om Jørgen:
Jørgen var en temmelig artig dreng,
men han plaged alle med sin spørgen
fra han vågned til han gik i seng.
Far og mor blev så kede af det -
det han spurgte om var noget pjat.
Tik han sprugte bare for at drille:
Hvoffer hvoffer dit og hvoffer dat?
Hvoffer har en buko ingen vinger?
Hvoffer sir den buh og ikke vov?
Hvoffer sidder neglen på min finger?
Hvis den sad på næsen var den sjov!
Hvoffer sidder øjet ikk' i nakken?
Hvoffer er jeg ikke ble't en kat?
Hvoffer kan min støvle ikke tale
Hvoffer hvoffer dit og hvoffer dat?
Hvoffer har en lopper ingen bukser?
Hvoffer er en lille fisk så våd?
Hvorffor blir en kylling ikke malket?
Hvoffer sir kommoden ikke noet?
Hvoffer er der mænd på mine seler?
Hvoffer skal vi altid gaa med hat?
Hvoffer spiser løven ikke jordbær?
Hvoffer hvoffer dit og hvoffer dat?
Men en dag blev det hans far for meget,
dog inden det blev alt for speget,
kom Nonsensman flyvende forbi
og snuppede Jørgen i kraven,
og far og mor blev sure helt ind i marven,
du er sgu et præmiebarn. Jørgen,
sagde Nonsensman, og det mener jeg for søren,
og så landede de i en pandekagehangar
og røg fra begge sider en stor cigar
og spurgte hvoffer dit og hvoffer dat
hele den lange, udsyrede sommernat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar