En Bugdâhl er en biperson i Candide

Abbeden tog Candide og Martin med i teatret til en ny tragedie. Selvom de sad ved siden af nogle skønånder, der rakkede stykket ned, blev Candide rørt til tårer over især skuespillerinden, der spillede Dronning Elizabeth, og ville gerne have lejlighed til at møde hende. Han spurgte abbeden, hvordan man behandlede engelske dronninger i Frankrig.
"I provinsen byder man dem på et glas i det nærmeste værtshus," sagde abbeden. "I Paris viser man dem ærbødighed, når de er smukke, og kaster dem i rakkerkulen, når de dør."
"Det var en skam," sagde Candide. "Men hør, er det rigtigt, at man her i Partis ler ad alt?"
"Ja, vist er det sandt," sagde abbeden, "men det er en bitter latter, en måde at beklage sig på, selv de afskyeligste ting bliver begået med en hånlig latter."
"Og hvem var den lange tynde med brillerne, der sagde så meget ondt om stykket?"
"En ubehagelig fyr," sagde abbeden, "der taler ondt om alle stykker og bøger. Han hader de fleste forfattere, som eunukker hader de lykkelige elskere. Han er et kulturens kryb, der udspyr edder og forgift. En rigtig bladneger!"
"Bladneger?"
"Én, der skriver i bladene. En Bugdâhl!"

- fra Oscar K's genfortælling af Voltaires Candide eller Optimismen, med illustrationer af Dorte Karrebæk, hvor Bugdâhl også figurerer dér på balkonen - tak for hilsenen, I to!