tirsdag den 9. marts 2021

Den forkerte debut blev den rigtige

 Jeg opdager, at jeg sendte Louis Jensen en tekst fra det forkerte bidrag til Hvedekorn, da jeg inviterede ham til at deltage i Hvedekorns jubilæumsnummer, 3-4, 2020,  fordi han var raptusd-attak i sit debut-år, med bidrag i både nr. 2, 3 og 4, 1970 - og jeg kom til at vælge en digtserie fra nr. 3, denne Louis'sk skønne:

Naaleøjet

 

1

foran

naaleøjet

er der kø

paa begge

       sider

 

det gør det ikke lettere

 

2

kom

gennem

naale

øjet

                   og

og saa mig om

 

maa ha kravlet den forkerte vej

 

3

er

det

muligt

at fare vild i et naaleøje

 

4

dine naaleøjne

elskede

klarer jeg aldrig

 

født kamel

Her hele bidraget fra nr. 3:













Og her et digt (som jeg nok muligvis havde valgt hvis jeg havde bladret rigtigt) fra den rigtige debut og hele bidragetm ( i omvendt rækkefølge):























 











Og her Louis' brutalt hvasse svardigt til den forkerte debuttekst, som jo ikke ville være blevet til, hvis jeg havde givet ham en rigtig, fx den med smilene:

 













Og her korrespondancen om bidraget:

Kære Lars,
tak for invitationen. Fin ide at fejre Hvedekorns store jubilæum. Jeg deltager gerne,
Louis

Dejligt, Louis! Ser frem (min 2-årige søn Samuel er lige nu intenst optaget af Milles Malebog!) kh red. Lars 
 
En stor hilsen til Samuel. Husk han skal passe på papirskrokodillerne.

Så er det tid. Her mit bidrag, hils Samuel!
Louis

(svar på korrektur)

Kære Lars,
Teksten har mistet sin grafiske skønhed. Jeg sender den igen,
Louis

Tak, Louis, jeg får skønheden på plads! kh red. L


kl.

2 kommentarer:

  1. rolf16. marts 2021 kl. 15.18

    Undskyld jeg skriver igen PÅ DENNE BLOK, det er nok for meget, er i corona krise. Har virkelig BRUG FOR AT SKIVE. Mit gamle forlag Gyldendal vil ikke udgive mig mere efter 30 - 60 bøger. WHATREVER...

    VAMPYR

    Jeg husker det endnu:
    hun delte visitkort ud
    med Djævelens hånd.
    Men hun overbeviste mig om,
    at hun var født
    med en engels hjerte.

    Hun elskede hvidløg
    og strålende ting
    af silke og sølv.
    Men hendes kærlighed
    havde brug for mere liv
    til at fodre hendes rædsel
    for solopgange.

    Men jeg erindrer,
    at det trods alt
    ikke var så svært
    at være mig.
    Det var meget sværere
    at være hende,
    at vende tilbage hvert daggry
    med en stage igennem hjertet.


    SvarSlet
  2. rolf24. marts 2021 kl. 16.49

    JEG FÅR SKØNHEDEN PÅ PLADS

    til Lars


    Du åbnede døren,
    hvor du end var,
    og påstod,
    at det ville blive
    en meget stille dag
    for kærligheden og poesien...

    Altså direkte ind
    i det blå mørke,
    hvor jeg overraskede dig
    i færd med at berette
    om dig selv og dine.
    Og al den kærlighed,
    man kunne få...

    Man påstår at poeter,
    der formår at skrive
    om deres største nederlag og sejre,
    får det meget bedre med sig selv.
    Og får det lettere
    med at miste resten af verdennetc....

    "Lad nu være
    med al det pjat,
    og skriv lidt om dig selv,
    du med din gode baggrund.

    Men der,
    hvor jeg stod
    i den blæsende vind
    lød det som om noget sagde:
    "Hold nu op med at skrive alt det,
    du med din gode afgrund!"

    Men jeg fortsatte naturligvis
    uanfægtet!
    Sproget kræver en mening...
    Og jeg hader meninger.
    Sprog er en form for selvmord
    og håb.














    SvarSlet