Et af Jens Blendstrups 3 debutdigte i Hvedekorn 3, 2020:
indimellem ønsker jeg at fortsætte
-alle disse drømme som forstøver
eller fylder som store
surmulende blylodder i min lomme
jeg har tit tænkt på at smide
de værste ud
de er så ufremkommelige at jeg glemmer
de mindste
indimellem ønsker jeg at fortsætte
mine arme klør måske er jeg ved at få vinger
i så fald
letter mit sind nok også udover
den stædige busk vi kalder jorden
indimellem ønsker jeg virkelig at fortsætte
udover den vulkanske aktivitet man mener
findes i en kvinde
engang er jeg faldet i en natlig gletscher
vi lå i en seng og trak
den våde kærlighed op om os
- en af variationerne over samme digt i jubilæumsnummeret 3-4, 2020:
ind imellem ønsker jeg at fortsætte
alle disse oversavede møgfald som råbes ud over hjernens skakter
eller fylder som store surmulende flyttemænd ved Onkel Dannys plads
jeg har tit tænkt på at smide de værste ud
de er så øretæveindbydende at jeg glemmer at solen skinner på Arveprins Knud
ind imellem ønsker jeg at fortsætte
mine vagtelæg klækker
måske er jeg ved at blive far
i så fald må jeg være fornuftig en 18 års tid og se det hele lidt mere i fugleperspektiv
ind imellem ønsker jeg virkelig at fortsætte udover den sindsoprivende hverdag
man mener findes i ethvert menneske
engang er jeg faldet i et natligt pædagogmøde
vi sad ved et bord og drak te og trak den våde samarbejdsaftale op om os
har dit barn damp eller ADHD eller personlighedsbrist, Yvonne, 28, kan det sove eller har det absencer der minder det om døden i Lübeck? Hvad skal det blive? og har du sat tilstrækkelig ratepension ind til dit barn kan komme på hospitalet, ikke hvis men når det rammes af spiseforstyrrelse eller penismisundelse eller rhinskvin i åleforsamlingen af 1968
jeg har fundet en fejl, sagde pædagogen som hed Lillibeth Anemona
og hvad så råbte jeg, er vi ikke alle bare prærieulve og pileurt i livets tombola om jeg må spørge?
jeg hader dine lilla understregninger! din lurvslidte trækken på sætningers Sixten Sparre, din meningsudvekslingsbisiddepebermyntestruktur, din kalveknæede kælen for Sargassohavets plastik jeg har et barn, sagde jeg, det barn bliver voksent, om så det stammer og skyder brandbiler ud af øjenbrynene, al magt til forskellighed, og det man ikke kan beregne, sådan en pædagogisk sildetønde
så gik jeg
Jeg har fundet en sti, sagde hun, så gik vi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar