Det kan jo ikke være første
gang jeg mødte hende,
for det var så sent som 1991,
kan jeg se, ved en reception
for erindringsantologien
Museum midt på dagen,
og det, jeg kan huske,
var under middagen bagefter
et sted på Nyhavn, da Pia
spurgte mig og Morti,
som jeg heller ikke husker at
have mødt før, og jeg var ret præcis
lige starstruck over at møde
ham og hende, om vi, til
brug for en oversættelse, kunne
nævne synonymer / slangord
for onani, jeg kan huske, at
Morti ingen bud havde, og
at det forbavsede mig, men
jeg kan ikke huske, hvad
min egne bud var, og det
gør mig lidt ked af det,
hvorfor kan vi aldrig
huske helt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar