Yndlingslegescenografi 3

I. Trappe, en. [ˈtr̥ɐbə] flt. -r. (æda. trappæ, grad (Harp.Kr.7.8 ofl.), trappa (smst.37); fra mnt. trappe, jf. hty. treppe og skotsk trap, stige; til III. trappe; jf. IV. trappe) 1) (mer ell. mindre) skraatliggende forbindelsesled (af træ, sten olgn.), bestaaende af en række (vandrette), forholdsvis brede trin, ad hvilke man kan gaa (stige) op til et sted (især fra jorden op til (hus)-dør, fra (trappe)afsats til (trappe)afsats, fra en etage til en anden i et hus); dels om enkelt trappeløb; dels om alle i forlængelse af hinanden liggende trappeløb; i flt. ofte (dagl.) brugt i temmelig ubestemt bet., uden hensyn til om der er tale om flere trappeløb ell. (m. overgang til bet. 3) kun et enkelt.    1.1) i al alm. Trappen derop (dvs.: til alteret) (skal) vende mod Østen. Ez.43.17. et stort publik Huus med høye Trapper uden til, saasom Børsen, Cancelliet. Høysg.S.135. Jeg gik baglænds bort, og bukkede mig hvert Øyeblik, og da jeg tilsidst kom ud paa Kanten af en høy Trappe, uden at blive det vaer, saa skulde (jeg) uden hendes Raab (være styrtet ned). Ew.(1914).IV.314. en steil Trappe. VSO. TeknLeks.I.551. blandet, brudt, indstæmmet, opsadlet, rullende, udvendig trappe, se I. blande 1.5, III. bryde 6.2, indstæmme 1, opsadle 2, IV. rulle 2.3, udvendig. italiensk trappe: Cit.1793.(Nystrøm. Frederiksberg.II.(1946). 246). En italiensk Trappe er en indvendig Trappe, modsat den udvendige, Svalegangen og Trappetaarnet. HistMKbh.3R.VI. 477. snoet trappe, (tøm.) trappe, der er af (uregelmæssig) snoet form (uden at være spindel- ell. vindeltrappe). GvHuth.Trætrapper.(1887).14.    1.2) i særlige forb. m. præp. (og (ell.) adv.).   i forb. op ad († op for, se op 16.5) trappen, trapperne. de gaae op ad Trappen, og træde ind i Salen. Heib. Poet.IV.237. (han) sprang op ad Trappen. ErlKrist.DH.221.   i forb. ned ad trappen, trapperne. Pamela.I.453. Tine fik B. (dvs.: en syg) ned ad Trappen. Bang.T.139. vi spurtede ned ad Trapperne. JVJens.IM.129. i billedl. anv.: De danske Diplomater kom til at indse, at man ikke kunde vise J. H. ned ad Trapperne (dvs.: ignorere ham). AFriis. DR.I.47. gaa ned ad trapperne (trappen), (næppe i rigsspr.) gaa tilbage (for en); gaa ned ad bakke med; spec.: blive ældet. ieg gaaer ned ad trappen. Cit.1756. (Kirkehist Saml.4R.III.636). For “Det jydske Pensionat” gik det stadig stærkere og stærkere ned ad Trapperne. Aakj.FDD.119. i forb. som kaste (MO.I.1176. CNyrop. Haandv.66), smide (Wied.Sn.17), sparke (Bl&T. se ogs. u. sparke 1) en ned ad trapperne, ogs. brugt uegl. som udtr. for haardhændet, brutal bortvisning, afvisning af en.   i forb. løbe trappe op og trappe ned, gennemsøge mange huse, besøge mange mennesker, fx. som agent, sælger, supplikant. VSO. D&H.   efter præp. paa. hand brøed sit Been paa Trappen. Holb.UHH.II.8. *Han (dvs.: Skt. Laurentius) samlede møgle Guld og Sølv | Alt paa de Riges Trapper (dvs.: ved at opsøge de rige). PMøll.(1855).I.33. Har ingen Interesse eller En Forfatter paa Trapperne. HakHolm.(bogtitel.1933). kollevippen kollevappen, der slap'en paa trappen, se kollevippen. i billedl. udtr.: Igennem en Aarrække havde han lagt sit Skarn paa min Trappe (dvs.: bagtalt mig), nedsablet enhver ny Bog af mig. Aakj.EE.53. han raadede mig til at gaa til de forskellige Partiers Formænd (dvs.: om en forfatterunderstøttelse) . . den eneste Gang, jeg har rendt nogen paa Trapperne (alm.: dørene) for min egen Sags Skyld. smst.174. især i forb.  være paa trapperne (sj. trappen. DJacobson.Jeg husker–. (1923).188), egl. (om person ell. ting): være under opstigning, opbringning til ens lejlighed, værelse; især (dagl.) i videre anv.: komme i en nær fremtid; være nær forestaaende; være i vente. Det slog . . ned i alle, at der maatte være en Forlovelse paa Trapperne. Pont.SM.184. Endnu har Forligsmanden ikke faaet Svar. Men det er saa at sige paa Trapperne. Pol.²¹/₂1920.8.sp.1. hvor mange Børn er det nu, Smedens har, otte? nej, det er saagu' ni . . og det tiende er nok paa Trapperne. PLevin.RF.153.    1.3) i særlige forb. som obj. for verber. opsnøre en trappe, se opsnøre 2. slide ens trapper ell. trapperne til et sted, komme meget ofte hos en, i et hus, spec. med bønner, henvendelser til en. Seer du en forstandig Mand, da skynd dig aarle til ham, og lad din Fod slide Trapperne til hans Dør. Sir.6.38. *I et Aar har jeg (dvs.: som supplikant) slidt disse Trapper. Heib. Poet.VII.334. Sagføreren, der slider Raadhusets Trappe. GeorgJens.FH.15. jf.: næste Aar . . bleve begge Capellanier . . ledige; og det var ikke Cancellitrappen, som her behøvede at trædes. HNClaus.Eft.28. holde, skure, vaske trapper, om rengøring af trapper (betragtet som haardt og groft kvindearbejde). hans Moder (laa) udenfor og vaskede Trapperne. Goldschm.VII.302. Du laa og vaskede Trapper. smst.641. Jeg vilde ikke have, at min Kone skulde skure Trapper eller vaske op. Bierfreund.FN.8. Jeg vilde før vaske Trapper for Folk, end tage mod en Øre af en Mand, der havde bedraget mig. KMich.Mor.(1935).24. tage trappen i eet (to osv.) spring, se Spring 1.1.    1.4) om det trappestykke, der fører fra en etage til en anden, ell. (nu næppe br.) om det tilsvarende beboelseslag i et hus: etage. et skovagtigt Krat, ud over hvilket man, naar man har sit Værelse blot en Trappe i Veiret, kan see den blaae Havflade. Sibb.II.82. Moder . . sad der øverst paa Qvisten, mange Trapper iveiret. HCAnd.SS.VI.87. Da vi kom en Trappe op (dvs.: i et hotel) stod der en Tjener, der skulde anvise Damer og Herrer deres Paaklædningsværelser. UngdGl.IV.228. flytte 3 Trapper højere op. D&H. jf.: “hvor bor præsten?” – “tre trapper højere!” se Præst 1.2.    1.5) om en ejendoms trappe og det dertil hørende rum; (trappe)opgang. (inspektøren paa fattighuset) vandrer . . daglig sine Rundture op igjennem Trapperne og hen igjennem Salene. Pont.FH.36. *der kommer hun, den Gamle, | lydløst og listende i Trappen. Sødb.GD.77. Jeg maa gaa gennem mange Trapper, før jeg har skravet sammen til den (dvs.: en pung) igen. VillHans.NT.12. have Gas, elektrisk Lys paa Trappen. D&H. 2) om indretning af lignende art og til lignende brug som en trappe, men enten flyttelig ell. af en primitiv konstruktion, lignende en stige (dog undertiden med brede trin); jf. fx. Hønsetrappe samt  ssgr. som Fald(erebs)-, Krøb(b)el-, Skibstrappe.   (l. br. i rigsspr.) om (flyttelig) forhøjning med flere trin, ell. om trappestige (Esp.359), overgang over stente (Feilb.) olgn. paa Leviternes trappe (1871: Forhøining) stod op Jesua. Neh.9.4(Chr.VI). (rytterens) regelmæssige Op- og Afstigning (paa hesten) kan . . skee, ved Hjælp af en Forhøining eller Trappe. PWBalle.R.133. en løs Trappe. VSO. jf. Senge-, Stoltrappe. 3) (nu sj. i rigsspr., undt. i flt., hvor der ofte er sammenfald med bet. 1 (se sp. 384^7ff.)) om det enkelte trin (af en trappe (1-2)). du skal ikke gaae op ad Trapper (1931: Trin) til mit Alter. 2Mos.20.26. Thronen havde sex trapper (1871: Trin). 1Kg.10.19 (Chr.VI). en Parade-Seng 6 Trapper høi. ExtrRel.4°. 1746.69. Feilb. 4) hvad der ligner, minder om en trappe (1). der laa en Trappe af døde Kroppe lige op til Tinden af Budas Mure. Tolderl.F.II.101. jf. ssgr. som Blomster-, Forgaard(s)-, Musetrappe; i øvrigt især i flg. anv.:    4.1) (fagl.) anlæg, bestaaende af forsk. terrasser, afsatser olgn.; se fx. Risle-, Slusetrappe; spec. (fisk.) om saadant anlæg, der muliggør fisks vandring op ad et vandløb. Scheller.MarO. især i ssgr. som Aale-, Fiske-, Laksetrappe.    4.2) (bygn.) trappeformet bygningsdel. enkelte Teglstenskirker har . . aftrappede Saalbænke, en Form der af Hensyn til Vandet er saa upraktisk, at man skulde tro, “Trapperne” havde været udfyldte med Mørtel. Mackeprang.L.64. jf. Kattetrappe.    4.3) ⚙ om (hver enkelt) afsats, trin paa en trappeskive. Trappeskiven (paa vertikal-fræsemaskine) har 3 Trapper. VærktMask.80.    4.4) (jf. Trappeform, -snit; fagl.) om hver af de rader af langagtige flader, som dannes af facetterne ved en særlig slibning af ædelstene. Hinnerup.Juv.313.    4.5) (foræld.) om trappeskørt. Amagerdragter.130.    4.6) (fagl.) stribe i klæde, fremkommet ved for hurtig fremrykning af saksen og deraf følgende uregelmæssigt snit under overskæringen (3). Manufact.(1872).218. VareL.⁵I.604. 5) om forhold, der minder om, sammenlignes med en trappe (jf. u. Trappestige).    5.1) (jf. I. Stige 1.5; nu l. br.) hvad der er et (nødvendigt) mellemstadium til noget, ell. hvad der hjælper en til at naa frem til noget; hvad der fører til noget. hvilke som tiene vel i menigheden, de forhverve sig selv en god trappe (1819: bane sig selv en god Vej). 1Tim.3.13 (Chr.VI). saadan Freds-Tractat (blev) intet andet end en Trappe til de Tydske-Evangeliskes Aag og Undergang. Slange.ChrIV.1005. *Det Kors, der rødmer af Hans Blod, | Som vidste ei af Svig, | En Trappe er til Thronens Fod. Grundtv.SS.I. 481. et Besøg (ved universitetet i Paris) ansaas for en nødvendig Trappe til at stige op paa Prælat-Sæderne. Brandt.CP.31.    5.2) (jf. I. Stige 3)  om skematisk fremstilling med en trinvis opbygning, om hvad der er (forestilles at være) inddelt i en række (stadig højere) afsnit, stadier, grader; ogs. om det enkelte afsnit, stadium osv. (især i forb. m. foregaaende gen.). den menneskelige Levealder har tre Trapper, hvoraf den første er Væxtens Tid. Lægen.III.11. Man har . . nødt (jødefolket) til at blive staaende paa den Trappe, det stod paa for over tusinde Aar siden – paa den samme Trappe? hvad siger jeg? – nedstødt det endog endnu dybere. Bagges.L.II. 133. i Skagens skole flyttes et barn en “trappe” op eller ned. Feilb. om forb. m. Trin se Trin 3.2.   Dette skaffer ham Leylighed at stige fra een Ærens Trappe til en anden, indtil han bliver en commanderende General. Ruge.FT.335. (marsken) var bleven ophøyet paa Ærens Trapper. Slange.ChrIV.276. *De har paa Ærens Trappe neppe fodet, | Før baglænds strax de styrte ned paa Ho'det. PalM.VIII.102.1.2 være på trapperne. + ældre: FolketsNisse.16/7 1853.15.