Jeg omtaler i en note i dag i WA om tavse digtere "mesterlige" Merete Torp (de største 80'erdigtere er, med langt ned til nogen nr. 3, Jac og Torp), hvis Digte III, vi har ventet på siden 1996, da hun udgav mesterværket Digte II. Torp debuterede som 16-årig i Hvedekorn 3, 1972, med tolv digte, hvoraf de otte ti år senere indleder debutsamlingem Digte II, 1982 - her er de fire ikke mindre fremragende, som ikke fik lov at komme med i debuten (og i går skrev jeg et brev, hvor jeg inviterede hende til at bidrage til Hvedekorns 100 års jubilæumsnummer, 3, 2020, gid hun svarer - med poesi!):
skriget,
brændes længere end muligt,
i tankens snoede verden,
svævende som troen,
diffust som fantasien,
enkeltkommunikation, fælles,
glæden blir forjaget,
bort fra sine marker,
hvor er det, det sker,
med livet,
med dig,
den smule drejer,
drejer og gir op,
for os alle,
det er alt,
det blir intet,
der skal gi.
rusens tindrende bjerge,
lysende som solen,
gir mig den kraft,
som jeg troede var skjult,
fantasien maler,
maler de billeder, der blev tænkt,
mod det skærende intet,
som i virkeligheden
var den flugt,
flugten,
flugten, som kom ridende den nat,
natten, hvor virkeligheden var skjult
bag et slør af tåger.
solen,
lyset kører,
glæden hvirvler,
glæden består.
savnet,
det tome savn da du rejste,
følelsen, der danser,
danser den sidste dans på nåle,
når jeg ksal til at banke,
banke på din væg,
hører jeg en stemme, der siger:
spar dine kræfter,
der er ingen,
ingen på den anden side,
så sætter jeg mig ned og venter,
venter en time, et døgn, en uge,
jeg rejser mig,'
banker,
jeg hører en lyd,
svaret,
banket,
det er skut med at vente,
vente på svar
kommaerne!
SvarSlet2016-FB-opdatering af Asger Schnack:
SvarSletMerete Torp (f. 27.8.1956). Som tidligere fortalt debuterede Merete Torp som 16-årig i Hvedekorn nr. 3, 1972 med 12 digte. (Hun var kun 15 år, da digtene blev antaget). Poul Borum skrev i den indledende note om Merete Torp: ”formodentlig den yngste debutant Hvedekorn har bragt.” Jeg var ansat i produktionsafdelingen på Borgens Forlag og modtog materialet til det pågældende nummer fra en begejstret Poul Borum, der understregede, at hendes digte skulle stå forrest i nummeret. Hvad jeg ikke tidligere har fortalt her på Facebook, er, at jeg var Merete Torps latinlærer på Rosenvangskolen (på Østerbro) og udmærket vidste, at hun havde sendt digtene ind til Hvedekorn. Det meddelte jeg ikke til Poul Borum (heller ikke siden). Otte af de 12 digte indledte 10 år efter Merete Torps debut i bogform, ”Digte” (1982). Atter gik der 10 år, ja, 14, inden hendes anden bog udkom – med titlen ”Digte II” (1996). (To år senere, i 1998, udkom 2. udgave af ”Digte”). Det er, hvad der til dato er udkommet i dette overordentligt usædvanlige forfatterskab. Merete Torp var i mange år ansat på Statens Museum for Kunst, hvor man mødte hende i billetsalget. Ved åbningen af det nye Statens Museum for Kunst 5.11.1998 havde hun på opfordring af DR2 Kulturredaktionen skrevet digtet ”Indvielse”. Det er det seneste digt af Merete Torp, jeg har kendskab til. I 2005 bidrog Merete Torp med 10 gendigtninger til Edith Södergran: ”Triumf at være til … Et udvalg”. Oversat af ni danske digtere: Naja Marie Aidt; Karen Marie Edelfeldt; Lene Henningsen; Pia Juul; Marianne Larsen; Juliane Preisler; Pia Tafdrup; Kirsten Thorup og – Merete Torp. Trivia: Digtet ”de gule gardiner” fra ”Digte II” (s. 21) var oprindelig trykt i Politiken 2.12.1987 som mindeord i anledning af Sandra Holms død.