Må du aldrig blive polemiker, min datter

Det render man sig kun staver i livet af - og bad bad karma - den her semi-polemiske eller bare (oprgtigt!) drillesyge passage i min kritiske anmeldelse i onsdagens WA af Ocean Vuongs roman Vi er kortvarigt smukke her på jorden røg ud i den sidste redigering:


Det er let at finde det irriterende, at når et forlag for en gangs skyld sætter oversætteren på forsiden, er det fordi, han er en jævnaldrende, dansk og navnkundig digter, nemlig Caspar Eric (der har oversat fint kompetent), i håbet om at det i sig selv udgør et salgsargument. Og det er temmelig pudsigt at se Caspar Eric som oversætter (og skamrosende bogen på Instagram - i lighed med sådan cirka hele verden), når nu Ocean Vuong 50 % af tiden praktiserer den stik modsatte poetik af nedbarberende, anti-pyntesyge CE’s, men hurra for den mangfoldige smag for søren.

- her kan jeg tilføje et eksemplarisk ikke-vuongsk digt, apropos sammenligningen mellem Yahya Hassan og Vuong i anmeldelse, fra Caspars gode (men langsomt men sikker udddøende) pandemi-digt-blog Dagbog fra dage med covid-19:

dag 57

Luftalarmens lyd
minder mig om min fødselsdag
noget ved lyset
der begynder at forandre sig
jeg chattede med D
om Yahya hele aftenen
vi aftalte snart
at gå en tur
sorgen kan også være
en måde at organisere sig på
jeg drak fire øl
og røg en halv pakke
spiste en frysepizza
mens jeg spillede skak på nettet
klokken blev 02.00
det er vigtigt med alliancer
det jeg elsker mest ved skak
er når en bonde bliver til dronning