torsdag den 9. april 2020

Tiden er løftet af hængsel

Gentofte-præsten Adam Garff citerer i WA min farfars højskolesang:

"I Adam Garffs øjne er det mest glædelige, der er kommet ud af krisen, at folk tager deres liv og deres tid mere seriøst. Den alvor, der hører til livet, træder tydeligere frem. Han citerer fra nummer 112 i Højskolesangbogen: »Solen står stille i Gibeons dal/ tiden er løftet af hængsel« (Jørgen Bukdahl, 1936), fordi»det er et vildt godt billede, der passer så godt nu« . Tiden er løftet af hængslet. Eller »Time is out of joint«, som Shakespeare skriver i Hamlet."

Dette er den fulde sangtekst - OG ÅH, DEN ER FORHÅBENTLIG MED I DEN NYE UDGAVE, DEN HAR VÆRET UDE FØR, MEN DEN HAR BARE AT VÆRE MED, LAD DEN PLEASE VÆRE MED, OGSÅ FORDI DEN JO FAKTISK ER SKIDEGOD!:

Solen står stille i Gibeons dal,
tiden er løftet af hængsel,
hjertet det har sin lønlige kval,
higer kun ud af sit fængsel,
lytter til blodets søde røst,
ved, den ej læger for livets brøst,
mens tiderne skifter med tider.

Tiden den drejer sit tunge hjul,
dagene svinder som skygger,
håbet det finder sit fattige skjul,
modet må vandre på krykker;
sjælen er syg i sin fangevrå,
mindes alle de himle blå,
mens tiderne skifter med tider.

Menneskeværk skal finde sin dom,
bliver til sidst til ruiner;
livet der gik og livet der kom,
alt hvad der glæder og piner,
alt skal glemmes og smuldre hen,
jærtegn på ånd skal blive igen,
mens tiderne skifter med tider.

Drue jeg var, og perset jeg er,
vin jeg vel bliver omsider,
blomstre skal alle de abildtræer,
klædes skal fjeldenes sider,
håbet skal fylde hele mit sind,
nu skal jeg fange min sommer ind,
lad tiderne skifte med tider.

Ny højskolesangbog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar