Om pseudohekse, REGLER!

Fra Stidsen-portrættet i WA

"Selv Marianne Stidsens venner og meningsfæller finder citaterne problematiske, men anfører også, at det litterære Danmark er dygtigt til at finde og afbrænde hekse. Først var det kritiker Mette Høeg, der blev udnævnt til dansk litteraturs Voldemort. Siden blev Christina Hagen ekskommunikeret af det gode selskab af Asta Olivia Nordenhof, og nu er det så den midaldrende dr. phil., der har fået rollen som det store dyr i åbenbaringen. Hvad har de tre til fælles? At de er barnløse, ambitiøse kvinder, der sjældent viser sig i »miljøet«? At de opfører sig »maskulint« og taler en kulturel konsensus imod? At de har forrådt deres »egne« og sagen?"

1. (gælder hekse 1 og 2):  Man er ikke en heks, bare fordi man er en hadefuld idiot

2. Man er ikke en heks, bare fordi man synes man er en heks

3. Man er ikke en heks, når man er fastansat på KUA, har fået en ph.d. på KUA og derpå i London, udkommer på Gyldendal (det sidste, og også punkt 2 diskvalificerer tillige, i første omgang, Mette Moestrup og Olga Ravn m.fl. fra at være hekse, hvilket nemlig alligevel ikke betyder, at de ikke faktisk er hekse) 

4. Christina Hagen er en heks, selvom hun synes, hun er en heks, og (en gang imellem) udkommer på Gyldendal, det gælder muligvis også Mette Moestrup og Olga Ravn m.fl.