Modedigt

MODER:
MÅDER
MIDER
MADER
MUDDER
til
andre
MIDER
som
MADDER
af
MEDER*

*I. Mede, en. [ˈme·ðə] (sj. i rigsspr. Med. Moth.M98. nu især i ssg. Læsmed, jf. ogs. Slædemed(e). Meje, Maje. Schand.IF.293. Søiberg.LL.8. jf. u. Slædemed(e). Mej. Thorsen.160. jf. flt. Meier. Zetlitz.(Rahb.LB.I. 208)). flt. -r. (sv. (dial.) med(e), stang, slædemede, no. mei, oldn. meiðr, træ, stang, slædemede; jf. I. Gænge 4.3) om (hvert af) de to fortil opadbuede træstykker ell. metalskinner, hvorpaa en kane, slæde ell. kælke glider; kane-, kælke-, slædemede.