Jeg vil skrive med en syntaks som Christina Hesselholdt
Jeg vil skrive med et billedsprog som Ursula Andkjær Olsen (se min anmeldelse af hendes fantastiske Mit smykkeskrin i den nydesignede avis i morgen!) (og også som Rasmus Nikolajsen, hvis Barnevognshaiku jeg måske når at kaste et blik på senere i dag)
Jeg vil skrive med en polyfoni som Cecilie Lind (som jeg elsker på ALLE ledder) (og også som Peter Laugesen, min Bob Dylan, men jo så uendeligt meget stærkere en digter (og performer))
Jeg vil skrive med en klarhed som Helle Helle (og også som Eske K. Mathiesen)
Jeg vil skrive med et kaos som Hanne Højgaard Viemose
Jeg vil skrive med en humor som Line Knutzon (og også som Jens Blendstrup, min bedste ven (af to))
Jeg vil skrive med en satire som Kristina Nya Glaffey (som jeg forhåbentlig får hilst på i aften til WA's prisfest)
Jeg vil skrive med en forfinelse som Dorrit Willumsen (som jeg forhåbentlig også får hilst på til festen)
Jeg vil skrive med en indædthed som Asta Olivia Nordenhof
Jeg vil skrive med en charme som Pia Juul (og også som Lars Frost))
Jeg vil skrive med en påhitsomhed som Marianne Larsen (og også som T.S. Høeg)
Jeg vil skrive med en excentricitet som Vibeke Grønfeldt
Jeg vil skrive med en barne- og tyrkertro på poesien som Signe Gjessing (som jeg forhåbentlig også får hilst på i aften)
Jeg vil også skrive som alle de andre, jeg beundrer, fra Aidt til Voetmann
Ingen kommentarer:
Send en kommentar