lørdag den 28. december 2019

Usynlig Seeberg-begyndelse

strøget fra min 2019-årsrevy i WA:

Den vigtigste, skønlitterære udgivelse i 2019 er naturligvis det afsluttende bind i Det Danske Sprog- Litteraturselskabs nye, tekstkritiske udgave af Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa, Øvrige noveller og kortprosa – som jeg til stadighed mener burde have heddet Ørige: Noveller og kortprosa. Det vigtigstes opsamlede værk i dette opsamlingsbind er den muselille, eksklusive og uopdrivelige udgivelse En lille musebog fra 1977, der på alle mulige måder simpelthen handler om mus, og den vigtigste (og vittigste – næsten det samme) tekst i musebogen er den opremsende ”Katekismus”, der begynder sådan her:
  ”Om god opførsel: hold snuden blank og halen lige, det ser bedst ud. Og husk ikke at gå med snavsede fødder, du har jo ingen sko på.// Om ost: det meste er danbo, det bedste er Emmenthaler, men man får et godt sniff i en velgemt Roquefort.// Når du forlader din fader og moder, så sig noget rigtig pænt til dem.// Om venlighed: kan kattene være det, kan musene også.// Om musehul: de bør hverken være større eller mindre.// Om fælder: hvis blot flæsk var til at opdrive andre steder end i fælder.// Det bedste: at nå at slippe væk. Få vejret bagefter.”
  Seeberg er den næstyngste forfatter på Undervisningsministeriets tvangskanon, og det er dejligt, at dansklærere nu har mulighed for at vælge, at den Seeberg-tekst, deres elever skal tvinges til at læse, er ”Katekismus” frem for ”Hullet” eller ”Patienten” eller en anden af de (i deres egen ret fantastiske – det er jo ikke det!) pokerface-absurdistiske 60’er-noveller.
  Det mest og bedst Seebergske stykke tekst ikke skrevet af Seeberg i 2019 er det sidste afsnit i Lea Marie Løppenthins lille, cool urolige roman Sæson, som lige nu er min yndlingsbog fra 2019 ikke skrevet af Seeberg (eller nogen jeg bor sammen med), ”13 måder at være en græshoppe”, her de første syv måder, parallelt med de syv citerede Katekismus-punkter:

Seeberg indgik derfor også - kort! - i afrundingen: 
 
Vi mistede to af de allerstørste og allermest bevidsthedsudvidende digtere i 2019, Simon Grotrian og Jess Ørnsbo, Grotrian har vi lykkeligvis ikke hørt det sidste til, han udgav en samling digte, der bare hed Digte, dagen efter han døde, den 15. august, og endnu en samling. Damoklesdrive-in her i december, fra sidstnævnte kommer her komplet ikke-seebergsk som den mest passende nytårshilsen, jeg kan finde på, ”Ørerne i maskinen”:
  ”At indføre en generalstrejke på tamponer/ og hælde postevand på en lysekrone, hvorunder man ryger sæbebobler/ er det nærmeste, jeg kommer det hulmursisolerede individs spasmer/ før dommedag skubber vingerne ud af kummefryseren, skat.”
--> -->

Ingen kommentarer:

Send en kommentar