Den vigtigste, skønlitterære udgivelse i 2019 er naturligvis
det afsluttende bind i Det Danske Sprog- Litteraturselskabs nye, tekstkritiske
udgave af Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa, Øvrige noveller og kortprosa – som jeg til stadighed mener burde
have heddet Ørige: Noveller og kortprosa.
Det vigtigstes opsamlede værk i dette opsamlingsbind er den muselille,
eksklusive og uopdrivelige udgivelse En
lille musebog fra 1977, der på alle mulige måder simpelthen handler om mus,
og den vigtigste (og vittigste – næsten det samme) tekst i musebogen er den
opremsende ”Katekismus”, der begynder sådan her:
”Om god opførsel:
hold snuden blank og halen lige, det ser bedst ud. Og husk ikke at gå med
snavsede fødder, du har jo ingen sko på.// Om ost: det meste er danbo, det
bedste er Emmenthaler, men man får et godt sniff i en velgemt Roquefort.// Når
du forlader din fader og moder, så sig noget rigtig pænt til dem.// Om
venlighed: kan kattene være det, kan musene også.// Om musehul: de bør hverken
være større eller mindre.// Om fælder: hvis blot flæsk var til at opdrive andre
steder end i fælder.// Det bedste: at nå at slippe væk. Få vejret bagefter.”
Seeberg er den
næstyngste forfatter på Undervisningsministeriets tvangskanon, og det er dejligt,
at dansklærere nu har mulighed for at vælge, at den Seeberg-tekst, deres elever
skal tvinges til at læse, er ”Katekismus” frem for ”Hullet” eller ”Patienten”
eller en anden af de (i deres egen ret fantastiske – det er jo ikke det!)
pokerface-absurdistiske 60’er-noveller.
Det mest og bedst
Seebergske stykke tekst ikke skrevet af Seeberg i 2019 er det sidste afsnit i
Lea Marie Løppenthins lille, cool urolige roman Sæson, som lige nu er min yndlingsbog fra 2019 ikke skrevet af
Seeberg (eller nogen jeg bor sammen med), ”13 måder at være en græshoppe”, her
de første syv måder, parallelt med de syv citerede Katekismus-punkter:
Seeberg indgik derfor også - kort! - i afrundingen:
Vi mistede to af de allerstørste og allermest
bevidsthedsudvidende digtere i 2019, Simon Grotrian og Jess Ørnsbo, Grotrian
har vi lykkeligvis ikke hørt det sidste til, han udgav en samling digte, der
bare hed Digte, dagen efter han døde,
den 15. august, og endnu en samling. Damoklesdrive-in
her i december, fra sidstnævnte kommer her komplet ikke-seebergsk som den mest
passende nytårshilsen, jeg kan finde på, ”Ørerne i maskinen”:
”At indføre en
generalstrejke på tamponer/ og hælde postevand på en lysekrone, hvorunder man
ryger sæbebobler/ er det nærmeste, jeg kommer det hulmursisolerede individs
spasmer/ før dommedag skubber vingerne ud af kummefryseren, skat.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar