torsdag den 20. juni 2019

EXCLUSIVE: STRUNGE-TALE 1 (Nexø om Abd-El Dayem)

(Tue Andersen Nexøs tale ved uddelingen af Michael Strunge-prisen 2019 til Pernille Abd-El Dayem for romanen June)

Kære Pernille
Tillykke med prisen. Du har fortjent den, det har din bog også.
June er en svær bog at tale om. Det er på en gang let og svært at finde de rigtige tillægsord til at beskrive den. Den er god – det er let. Den er stilsikker. Men hvis man nu prøvede at sige, det er en rolig eller udramatisk bog, så er det som om, det både føles rigtigt og forkert. Der er en rolig eftertænksomhed i bogens stemme, i fortællerens måde hele tiden at mærke og overveje de situationer, hun befinder sig i. Men den ro er samtidig sitrende og overopmærksom, fyldt med, egentlig … uro. På samme måde er June en bog, der undgår dramaet, den store handlingsbue, de tragiske udsving. Den består snarere af anekdoter eller små vignetter, sjældent mere end to-tre korte sider lange. Alligevel er der sorg og store følelser i den. Det er der i passagerne fra fortællerens og hovedpersonens – hun hedder, som romanen June – familie, i al den død, der løber gennem den familie. Men det fortælles ligesom sidelæns, nærmest som en idyl. Som om det vigtige alligevel ligger et andet sted.
”Dit værelse var en verden af scener og opstillinger,” siger Junes mor til hende hen mod slutningen af bogen. Det er hendes bog også. June gør verden til en verden af små scener og opstillinger, som føles både ret almindelige, nærmest undselige – og helt uudgrundelige, helt mærkelige. Og som derfor må undersøges, mildt og nysgerrigt, men også uroligt.
Her har June mødt en ukendt mand på den ferie, hun er på i cirka halvdelen af bogen. Den er hun på, fordi hun har arvet penge fra sin morfar – i den anden halvdel af bogen hører man om hendes familie, mor, onkel og morfar og hendes opvækst i ”typebyen”. De taler om verdens største yacht, June og manden, som ligger ud for den græske ferieby. Manden kan ikke lide den yacht.
”Han løfter en pegefinger op i luften, lader den falde, så den peger mod mig, mit hjerte./ Han kigger selv på sin finger og bøjer og strækker den som en lille orm. Det gør mig forlegen./ - Ja, den yacht er lidt gammeldags! siger jeg. Jeg er på hans hold./ Vi er enige. Yachten er vulgær og upassende. Stemningen er underlig og tryg. Jeg ænser, at hans finger stadig ormer sig./ - Men alligevel er der noget ved den, der rører mig, siger jeg med en upassende ømhed over for yachten, det rigtigt rige./ - Jeg mener, at den fremstår lidt skrøbelig, fordi den er overdimensioneret.”
Upassende ømhed, uden at det upassende bliver utrygt. Det er mere en følelse af pinlighed, der alligevel er mere komisk end smertelig. Sådan som det også er her. Det er de stemninger, June kredser om. Det er en ømhed, der ligesom er ude af kontrol, hinsides viljen, og som i denne scene overtrumfer den, nåja, forudsigelige forargelse over rigdommen. Som overtrumfer det socialt passende, men gør det på en nænsom måde, på en meget lidt grænseoverskridende måde.
Det er en ømhed, der strømmer gennem kroppen snarere end bevidstheden, eller snarere ind og ud af kroppene, frem og tilbage mellem vores kroppe. Så må viljen og den sociale normalitet halse efter så godt de kan.
For mig er det vigtige i June denne forbindelse mellem krop, stemning og situation – men også de måder, de ikke går op i hinanden, de måder de bliver kiksede og de måder, man lever i det. Det vigtige er også dens tonefald, eftertænksomt og sitrende, ordknapt og overopmærksomt. June indfanger, sådan tænker jeg det, hvordan både de mest fnuglette og de tungeste øjeblikke har noget uudgrundeligt over sig, og hvordan stemningerne flyder mellem os uden for vores kontrol.
Det gør den på et smukt, smukt dansk. Også for det skal du have Strunge-prisen. Tillykke igen, du har fortjent den, det har din bog også.



EXCLUSIVE: STRUNGE-TALE 2 (Mai om Abd-El Dayem)

(Anne-Marie Mais tale ved uddelingen af Michael Strunge-prisen 2019 til Pernille Abd-El Dayem for romanen June)

Det er ganske svært at få hold på Pernille Abd-El Dayems roman June - og det er meningen og meningen er rigtig, for bogen handler om June, hvis liv er punktvist, flosset, sivende og strømmende.

Hun er som lyset kan være i den måned, hun har navn efter - flimrende, fuld af skygger og så lige pludseligt brændende, som sollyset i den første af de mange korte tekster, bogen består af.

Selv forklarer June kvinden Z, som hun bliver veninde med, at hun ikke rigtig er i gang i endnu og er underlig viljeløs, og at hun leder efter en vilje. Michael Strunge beskrev en lignende ung tilværelsesoplevelse med ordene:

Jeg er ikke selv nogen person
jeg er nærmest en tilstand
i stil med de drejede tumlende skyer
der bærer på vand og snavsede drømme
og besvimer af og til
for at sove lidt i jorden
eller blive kogt til te

Junes viljesløshed betyder ikke, at hun ikke kan mærke sit liv og sin verden: hun er så meget tilstede, at verden kan invadere hendes krop og bevidsthed, en relation er ikke mindst udrykkes i hendes forhold til mad. En pandekage, som hun spiser, bliver ved med at ligge klægt i maven – pandekagen er mere virkelig, end hun selv er, og måske fascineres hun af Z, fordi Z uden problemer kasserer en bolle, hun ikke synes er god og går på jagt efter en bedre. Mad truer og forskrækker June, men hun når til slut til at anrette et måltid rituelt og spise det. Hun påtager sig sin egen kødelighed og sætter måske dermed også en grænse i forhold til den invaderede omverden. Hendes mad-afsky startede i mødet med Christian Lemmerz’ udstilling af rådnende grise i Esbjerg, hvor den fraværende lugt i selve udstillingslokalet kun gjorde oplevelsen endnu mere makaber.  Som den levende kylling Junes onkel har anbragt som bordpynt ved en familiefrokost er June mærkelig og kødeligt fortabt i et retningsløst liv.

Romanen veksler mellem afsnit fra Junes barndomsverden og fra en ferierejse, som hendes morfar har givet hende i arv. Barndoms- og voksenafsnittene belyser hinanden, men de forklarer ikke hinanden. Barnets univers er en realitet for den unge kvinde, ligesom voksenlivet er en højst virkelig størrelse i barnets univers.

Man kommer ind i en særlig stemning, når man læser Pernille Abd-El Dayems roman, man kommer ned i tempo, for man skal fange hver sammensætning af ord, men man svimler også, når Junes bevidsthed fanges af tanker, der maskinelt kører i ring.

Indimellem bobler humoren, som i skildringen af de triste barndoms
kvarterers poetiske navne, Engryleparken og Skjoldbregnehaven, af forholdet mellem veninderne og Junes optræden med fløjtespil. Jeg er en drømmeflade siger June, og læseren følger hende gerne gennem drømme, et one-night-stand og et møde med en ny veninde, fordi hendes historie såvel vækker en indlevelse i hendes kejtede ømhed som en dyb eftertanke over, hvad et menneskeliv egentlig er.

Tak for brugen af romanen som en drømmeflade - et ord Michael Strunge ville have holdt af, og tillykke med hans pris - det er en slags arv fra en digter til en anden, og du kan bruge den, nøjagtig som du vil.

Fra mail fra Bet-vinderen

(der forbliver officielt navnløs for andre end Bet-gæsterne indil i morgen, hvor alt afsløres, inkl. tale, inventarium og fotoreportage)

- Og så var titlen stennel blevet til spennel.

søndag den 16. juni 2019

Bet-krise! Bet-krise overstået!

SMS, i går kl. 14:10:

Kun 1
bettaskebutik
tilbage i
istedgade og
kæmpetasker
udsolgt!

SMS kl. 14:21

Fandt 1 m
taske!

fredag den 14. juni 2019

BET19

De nominerede til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2019 - portrætter og citater i i dagens WA Bøger - uddeling foran Café Svejk i Smallegade på mandag den 17. klokken 15!


1      Majse Aymo-Boot og Jan Søndergaard: Postkort fra Vatikanet. 94 sider. 250 kr. Basilisk.
2      Molly Balsby: Ponyprivilegiet. 76 sider. 200 kr. Basilisk.
3      Anne-Louise Bosmans: Bruxelles. 56 sider. 160 kr. Antipyrine.
4      Jesper Elving: reskov/ tunis/ goffer/ lok. 4 x 16 A3-ark. 200 kr. jesperelvving.net.
5      Signe Gjessing: Synet og vennen. 50 sider. 149,95 kr. Gyldendal.
6      Simon Grotrian: Mit nøgne hjerte. 64 sider. 138 kr. Herman og Frudit.
7      Rolf Sparre Johansson: Piedestal. 84 sider. 139,95 kr. Kronstork.
8      Pia Juul: Let gang og lidt til. 90 sider. 150 kr. Arena.
9      Rasmus Halling Nielsen: Norske stjerner. 226 sider. 129 kr. Kronstork.
10   Jonas Rolsted: Organe remain. 194 sider. 199,95 kr. Gladiator.
11   Torben Ulrich: Boldens øjne, værens ben. 234 sider. 298 kr. Spring. 
12   Anna Fro Vodder. 448 skridt. Space Poetry. 96 sider. 120 kr. Pletdigte (og –billeder). Citat: ”Panikbelysning// Venter på at maling/ skal tørre” 
13 Lars-Emil Woetmann: Af det almene. 68 sider. 149 kr. Kronstork. 

 
-->