"nuttede lille rødbede -
det er til gengæld et sadistisk-racistisk lavpunkt i dansk poesi, at Jumbo i morgen får
"en niggerdreng/ ham kan du bruge som rangle"
i de fleste nye udgaver, inklusive den, jeg copypastedei blogposten nedenfor, er "niggerdreng" (af hvem oprindelig mon?t) ændret til (markeret med asterisk i blogposten) uskyldige, versefods-korrekte
"kokosnød"
som jo uheldigt nok har en racialiseret slang-betydning;
(fra artikel i Gymasieskolen)
"Gennem 18 måneder har den danske antropolog Marie Rosenkrantz Lindegaard undersøgt, hvordan unge i Cape Town agerer mellem de forskellige kulturer, de befinder sig i, og hvilke strategier de vælger. 15 unge fulgte hun i skole, hjemme og i fritiden. 10 unge besøgte hun i fængslet, hvor de sad inde for mord. Yderligere 50 unge interviewede hun, og 500 unge besvarede et spørgeskema. Hendes studier viser, at de unge vælger tre hovedstrategier. De bliver kokosnødder, gangstere eller regnbuekrigere. »Kokosnødder er sorte udenpå, men hvide indeni. Det vil sige, at de fralægger sig kulturen fra townshippen og tilpasser sig de normer og forventninger, de møder i skolen i de tidligere hvide områder. De ændrer accent og dropper slangudtryk, ændrer tøjstil, hilsestil og måde at bevæge sig på,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard. Kokosnøddestrategien er den strategi, som de fleste unge i Marie Rosenkrantz Lindegaards studier valgte. De møder imidlertid problemer i lokalområdet, hvor de bor. »De passes op og udfordres i retning af: Du skal ikke tro, du er noget, bare fordi du går i en snob-skole. Udfordringerne har ofte voldelig karakter, hvor volden bliver en måde til at vise kokosnødderne, at de ikke befinder sig højere oppe i hierarkiet end de andre unge. Udfordringerne ender tit i vold, og i Sydafrika taler vi om grov vold og evt. drab, hvor kokosnødder er i fare for at blive både ofre og voldsmænd,« siger hun."
(fra TV2 Nyhederne-artikel)
"Lars Aslan Rasmussen har de seneste uger blandt andet været aktiv i den igangværende debat om halal-kød. Han har blandt andet kaldt det "et totalt misforstået hensyn," når flere børnehaver og institutioner, af hensyn til muslimske børn, har droppet svinekød og i stedet serverer halal-slagtet kød.
Og politikeren er ikke i tvivl om, at det er hans holdninger i eksempelvis halal-debatten, der er årsagen til truslerne og chikanen. - Når de råber ord som kokosnød - der er slang for en forræder - efter mig, er det helt klart fordi jeg har sagt, hvad jeg har sagt, i den debat. Og det har jeg tænkt mig at blive ved med, siger han"
- I Kim Larsens udgave af sangen, som er en af de mest populære, var man ikke helt nået frem til kokosnød endnu, han (eller nogen) lavede "niggerdreng" om til
"negerdukkedreng"
som næsten, i sin omstændelige, klodsede kælenhed, er værre, men også kun næsten.
I Den Store Danske 8encyklopædi) optræder kokosnød-omskrivningen som eksempel på "politisk korrekthed"(Henrik Galberg Jacobsen: politisk korrekthed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143523):
"Problematisk er især udskiftningen af ord og vendinger i ældre tekster, fordi den ukommenteret kan føre til en falsk opfattelse af mentalitetshistorien. I visse tilfælde må justeringer dog betragtes som berettigede, fordi de er udtryk for en tiltrængt humanisering. Fx i Harald H. Lunds børnesang Elefantens vuggevise (1947) står der "I morgen får du en niggerdreng, og ham kan du bruge som rangle." I nye redaktioner af sangen, foretaget efter forfatterens død, er niggerdreng skiftet ud med kokosnød. Især i USA er sådanne justeringer, også i langt mindre grelle tilfælde, obligatoriske"
Min mening: I alle brugssammenhænge sgu rigtigst med "kokosnød" (men kunne, i sangbøger, være fint med en voksen-note om den oprindelige ordlyd), og det er også det, jeg synger, når jeg (uden andre hører) synger den ELLERS skønne elefantsang for Samuel.
Hvad betyder "duen andre hører"? Meget fint udtryk, men jeg forstår det ikke. Tak i øvrigt for gennemgangen af den famøse verselinjes historie.
SvarSletUDEN skal der st¨! Men ja, smuk fejl dér!
SvarSletSTÅ
SvarSletværd at vide: det var Københavns skoleborgmester Jens Johansen (1994-97), valgt for Socialistisk Folkeparti, der introducerede ordet om man så må sige i dansk debat, da han brugte det om Naser Khader cirka 1997. "Ved du hvad man kalder folk som dig i Sydafrika …" (se evt bogen Khader.dk)
SvarSlet