Næste uges sommerminde - skænket af Signe nu, som flyvelimonade

Hurra for eksistensen af Signe Gjessings vidunderlige - som i lig et vidunder - prosadebut "fortællingen" Synet og vennen, der udkommer i næste uge, og som jeg læste de første to tredjedele af på en bænk (der er mange!) ved Gentofte Rådhus i aftes, mens solen gik ned, og barnevognen var stille, indtil barnevogen ikke var stille mere, og solen gi videre ned, og første halvdel af sidste tredjedel, da jeg var kommet hjem ,og anden halvdel af sidste tredjedel her til morgen, da solen var stået op, i alt er bogen på 48 sider, hvilket er kostbart få - nå, jeg ville bare dele et HCA'sk eks., på hendes for underlige vid, poesien er landet som for denne gang nødvendigvis prosa:

"Sommeren er på vej. Man kan mærke, at foråret bliver fjernt, fuglene bliver fraværende i blikket, mennesker er længere tid om at svare, når man spørger. Og hvis man henvender sig til foråret som til et lille barn: Glæder dug dig til sommer? så taber frugttræerne deres blomster, og det kan lige så vel betyde ja som nej, man er på bar bund. Tænk, at det, jeg skal gøre i den næste tid skal blive et sommerminde. Sortere kjoler efter farve. Et sommerminde. Sige hej til én, jeg så. Et sommerminde ... Det bedste, man kan gøre, er bare at være sig selv."

Men til Svend siger jeg i et flygtigt hej noget andet: - Det er utroligt, at sommeren altid kan slippe afsted med at blomstre så lidr. Som den store stjerne.

Stor eller lille stjerne, sommeren er der. Og hvor er jeg?  Prøv at finde mig. Kig i butikken. Kig på fortovet. Kig i dørkarmen i mit hus ... Det er svært ... Jeg er i zoologisk have.

(En drøm). Jeg kan se saften pumpe i en flamingo, som er førsteelskerfarvet. Der er noget dart over den. Over flamingoen. Det er en form for fuglesaft, der suser rundt i den, Sådan noget flyvelimonade (....)"