Jørgen velsignede Samuel

eller altså hilste på ham, på Ofelia Plads her Sankt Hans-aften, hvor han, Jørgen, skulle optræde med Vi sidder bare her, han kom gående med sin entourage og de øvrige bandmedlemmer, Simpson og Toksvig, og vi stod og hørte eller havde lige hørt på Katrine Marie Guldager, der på en lille scene havde talt om sin nye GODE roman Bjørnen, som vi begge lige havde læst, og så fik vi øje på ham, mesteren og jeg fangede producenten Mariannes blik og vinkede, og samtidig kom Theis Ørntoft gående og troede, jeg vinkede til ham, hvilket jeg jo også gerne havde gjort, 2 betydelige digtere med 1 vink, og så fik Jørgen selv øje på os og vinkede os over, vi snublede pligtskyldigt frem, C med Samuel i armene, og Jørgen hilste på os og trykkede Samuel i hånden, før han blev gennet videre op på den store af scenerne, og kort tid efter stod vi barnevognsrullende og hørte Jørgen tale (eller læse op fra sin transkriberede imporvisation) om servietter, der var som livvagter, og godt, de er