Hvedekorn er en biperson i Helle Helles de

- i nemlig afsnit 25 - som jeg læste op ved Hvedekornsoplæsning (nu har jeg citeret enkeltord, sætninger, et kortprosaafsnit, og her er et så helt prosaafsnit, for bladets skyld jo, ingen vej udenom, det er simpelthen for sublim en reklameværdi, og hermed stopper kannibaliseringen (IKKE)), uden navns nævnelse dér i biblioteket på Maribo Gymnasium i begyndelsen af 80'erne:

"Tove Dunk spiser måske eksten æbleskiver i en dansktime, derfor befinder de sig på langs på hver sin bænk i gymnastiksalen. Deres sko og tasker ligger hulter til bulter ved døren ud til omklædningsrummet. Der er frikvarter, stemmer høres fra skolegården.
  - Kommer du sammen med Kasper hjort? siger Tove.
  - Ikke sådan.
  - Han er jo borgerlig.
  - Hans mor er socialrådgiver.
   - Nå, okay, siger Tove, hun ligger og skøjter frem og tilbage med den ene strømpefod på trægulvet. De skal for tiden selv gøre rent efter gymnastiktimerne, de skiftes til at trække rundt med våd moppe. Moppen bliver vredet op i en pand inde i redskabsrummet, ingen orker at skifte vandet.
  - Det er fandme ulækkert, siger Tove, nu står de og kigger ned i spanden, et gråt skum fyldt med fnuller dækker overfladen. de vil videre over i det lille bibliotek med aviser og tidsskrifter, Tove har blandt andet i sinde at afskrive et digt. de sparker lidt til spanden, skummet bevæger sig. Moppen ligger på en plint med moppegarnet hængende ud over kanten. Så er der eltte trin, det er en af gymnastiklærerne.
  - Hvad laver I her? siger hun.
  - Vi vasker gulv, siger Tove.
  De går over og samler sko og tasker op, ifører sig det hele i omklædningsrummet. Tove finder en urøget cigaret i vindueskarmen. Luften er mild, det regner let. Henne under halvtaget får Tove ild af sin tysklærer. Hun puster røg i forskellige retninger:
  - det er en vanvittig dag, siger hun.
  I fløjbygningen er døren til det lille bibliotek aflåst. Tove siger, de kan gå bagom gennem et klasselokale, så de fortsætter ned ad gangen. Uden for klasselokalet står en fyr lænet op ad væggen, Tove snakker lidt med ham, før de går ind.
  Heldigvis er bagdøren til det lille bibliotek åben, og der er ingen derinde. De finder tidsskriftet på en støvet hylde og sætter sig ved bordet. Tove begynder at læse, hun er længe om at bladre.
  - Du kan jo bare tage dit eget, siger hun uden at kigge op.
  Der er nogen, der har efterladt en tallerken med brunkager for bordenden. Der er bidt af den ene. Hun finder et andet nummer af tidsskriftet på hylden, det har en kvinde med mørk læbestift udenpå. Hun forsøger at læse langsomt, digtene er meget korte. Så ringer klokken slingrende ind. De bliver siddende, Tove har alligevel en fritime. Undervisningen går i gang i det tilstødende klasseværelse. En elev fremlægger i et konstant, lavt toneleje, det er ikke til at skelne de enkelte ord bag dobbeltdøren. Efter et stykke tid bliver en nøgle sat i bibliotekets anden dør, det er hendes religionslærer i busseronne.
  - Nå, sidder I her? siger hun og smiler, og de nikker begge to til hende, smiler også.
  Religionslæreren leder med hovedet på skrå i en af reolerne.
  - Vild du have en brunkage? siger Tove.
  - Tak skal du have, siger religionslæreren og tager en. Hun spiser den næsten lydløst, suger den i sig. de sidder med hovederne i hver sit tidsskrift. Endelig opgiver religionslæreren bogjagten og forlader lokalet. De deler så resten af brunkagerne på nær den, der er bidt af. Den smider de ud ad vinduet, ned i det stedsegrønne bed."

- Kvinden med mørk læbestift må næsten være hende her på Stig Brøggers cover til nr. 5, 1976 (redigeret af Poul Borum selvfølgelig, Helles senere rektor på Forfatterskolen)!