Taxachaufføren ER digter, Dan

Jeg havde siddet i TV2 News og nærlæst Prins Henrik-digte med Allan Silberbrandt (forvirrende nok lå foran mig en ord-til-ord-oversættelse af det første, længere digt fra den første Cantabile (som jeg ikke har på min reol), tilsendt mig pr. mail, mens Per Aage Brandt-oversættelsen fra selve bogen tonede frem på skærmenskærmen, som undertekster under prinsens egen musikledsagede oplæsning - på mit udprint stod der "kniplingskrave", på skærmen stod "pelskrave", og jeg havde sjovt nok den anden dag, også i News, sammenlignet prinsepoesien med en pels af franskhed, prinsen varmede sig mod en kulde af danskhed, så det billede cirka genoptog jeg gladeligt) og satte mig udmattet ud i taxaen, og det blev en lang tur hjem ad motorvejen, fordi indre by var ufremkommelig pga. prinsekistens ankomst, og pludselig snakkede vi om poesi, chaufføren og jeg, han skrev digte, det vil sige sange, på persisk, som han performede jævnligt, og han sang, men skrev ikke, sange på indisk og arabisk, og han beskrev, hvor tæt og koncentreret betydningen kunne og skulle være i poesi på disse sprog, til forskel fra derudaf ævlende dansk, og gik helt i detaljen med, hvordan ord gesvindt skiftede ordklasse, og hvordan placeringen i sætningen var altafgørende, og det blev jo meget samme pointe som i mit tv-interview, at være eksileret med sit langt smukkere, rigere, poetiskere sprog blandt de kartoffelmælende, og det var jo for fanden ham, der skulle have været i studiet