og anmeldt godt, altså din bog, i OrissaBiblioteket, Ragusa, også i WA Bøger, bunket sammen med Rasmus Hallings og Mads Myginds bind, af Klaus Rothstein, som af dinn knivskarpt fordrømte og anelsesfulde tekstserie gladelig provokeres til at fantasere om både barnefødsler og selvmord og afslutningsvist geråde i ordspillende freestyle:
"Intet falder til jorden i denne tekst, det hele hænger og dirrer lige
over gulvhøjde med en følelseselektrisk superanspændthed, der er fuld af
tunge billedsymboler om kvindekroppen (»min valmue der visnede« ) og
nerver, negle, slim, sminke, gråd, kvalme, navlestrengen, halebenet.
Jeg'et er »meldt savnet - fordi - fordi det er mit/eget bedste, jeg vil
ikke findes, men jeg bør/findes«, som det hedder i tekstens livskamp,
hvor man frygter for det hele, når den gravide konstaterer, at »jeg har
ikke hjertet med i det/det er formålsløst«. På den anden side er der
også »omsorg i sinde«, altså en beskyttelseshensigt, der er så porøs, at
sætningen også kan læses som »om sorg i sindet«. Cecilie Lind skriver
eventyrsk fuldmånebelyst uheldsvangerskabspoesi, scarrylyrik, kunne man
kalde det, med en unheimlichhed, som ingen andre danske digtere mestrer.
Det er hårdt og godt."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar