Poesi lige til døren

- pludselig bankede det på midt i gudsforladtheden, det var postbuddet (tror ikke på gud, tror stadig på postbuddet, men tror mest på poesien), fordi postkassen var fyldt (må hellere få den tømt!) med en lille pakke, der som forudset viste sig at indeholde Gyldendals Julebog, Som var mit sind lidt græs der blev fortalt, en forsmag på det store, sensationelle bind med efterladte tekster (og tegninger og FORMLER!) af Inger Christensen, som kommer på Gyldendal, redigeret af Peter Borum og Marie Silkeberg, til foråret, og bare fx, HALLO, dette "digt fra arbejdet omkring alfabet (1981)" om et andet hav end det i dag besøgte, eller det samme hav en anden, fjern dag:

"aftenfalken fejer himlen ren

bølgeslaget vender sig i søvne

cirkler lidt om strandens gamle sten

det slidte græs der har så mange navne

er næsten anonymt igen af sand,

forliste børn der intet har at savne

går langsomt op til husene på land,

her lyder kun en fjern forsinket piben

i randen af det bølgeløse vand

jeg tror den samme lyd som viben

kaster rundt når ungerne bliver væk.

langt om længe trækker solen striben

med sig ned bag horisontens hæk

ned i verdensrummets sorte sæk"