"Dertil kommer - dem må man endelig ikke glemme -
essaysamlingerne " Del af labyrinten" (1982) og "
Hemmelighedstilstanden" (2000), hvor hun står frem som tænker, hvis ikke
ligefrem filosof. Christensen er både digter og tænker, det mærker man
tydeligt i alle kanter af forfatterskabet. Det er i det
lys heller ikke så mærkeligt, at hun hører til blandt en af de helt
store inspirationskilder for centrale dele af ny dansk litteratur
(Amalie Smith, Morten Chemnitz, Signe Gjessing, Josefine Klougart,
Martin Larsen, Lea Marie Løppenthin, Rasmus Halling Nielsen), ja, hun er
måske en af de væsentligste digteriske forudsætninger for den
udforskning af menneskets forhold til naturen, som vinder frem i dansk
litteratur lige nu under overskrifter som økopoesi, klimalitteratur og
økokritik. Tilsvarende udgør hun referencerammen for flere
udenlandske forfattere, der har arbejdet inden for sådanne
problemfelter, som svenskerne Ida Börjel og Agnar Lirhus/ Rune Markhus
og amerikaneren Juliana Spahr."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar