At lege med den døde søster

(tilegnet Harald Voetmann)

I sit svært bitre forord til 150 Børnerim fortæller Louis Levy pludselig denne makabre og morbide historie, som han ikke helt overbevisende forsøger at gøre opbyggelig - særeste indgang til en børnerim-samling (der ikke er bevidst (voksenrettet) grotesk som Poetens Barske Børnerim) ever, minder mest om Storm P's tidlige socialsatiriske tegninger:

"Er Barnets Verden da en Verden for sig selv?
  For en del Aar sideh havde jeg i mit Hus en lille 13-årig Morgenpige fra en af Christianshavns mørke Sidegader. Hun stillede hver Morgen paa Klokkeslet for at passe sit Arbejde, men en dag kom hun hele 4 Timer for sent.
  "Hvad er det for en Tid at komme ..."
  "Mor skulde paa Arbejde - og min mindste Søster er død til Morgen."
  "Stakkels Barn, saa I har siddet helt alene hele Formiddagen? Var det slemt?"
  "Naa næ! Vi har leget med hende hele Tiden."
  "med hvem? Med den døde Søster ... ja, hvad hed hun?"
  "Anna"
  "Har I leget med Anna? Hvad vil det sige?"
  "Vi klædte hende af og paa. Vi pyntede hende og klædte hende ud og legede Far-Mor-og-Børn med hende. Hun gjorde ikke Vrøvl."
  "Men," tilføjede hun slukøret, " nu kom Mor hjem og saa maate vi ikke mere!"

 - - Ingen oplevelse har fortalt mig mere om Livets Barmhjertighed end denne. Her havde Børnene leget med Døden og ikke mærket dens Alvor. I de barnlige Lege var Barnet Søster gaaet ind som et naturligt Led. Sorg eksisterede ikke ... Dødens Alvor blev Leg, det lille Lig en føjelig Dukke.
  Som Moderen vil vi Voksne protestere! Blot Tanken om denne Leg oprører os. Vil vi slaa de store Søskende. Vil vi kræve Samfundet til regnskab? Vil vil se Børnene grædende om den døde?
  Denne Hændelse viser, hvor naturligt Børn finder sig til rette, selv med Døden: jo, de lever i deres egen Verden! Vi har alle levet i den,  men vor Glemsomhed er stor. Vi aner ikke, hvor meget der døde i os med den. Saa meget ... at Livet senere har leget med os som med den døde Søster, vi gjorde ingen Vrøvl, det var os Tilværelse nok, at vi var med i Legen.
  Men det var Børnerimene, jeg kom fra (...)"