Og den mest/eneste ikke-traditionelle roman, der har vundet den pris siden Jens Smærup Sørensens Mærkedage i 2008 (Iben Mondrups Godhavn. 2015, og Ida Jessens En nyt tid, 2016, tæller ikke helt - men næsten!), og apropos smalhed den KORTESTE roman (208 sider, hvilket er nær-gigantisk for Hesselholdt) sammen med En ny tid (ligeledes 208 sider) siden Hans Otto Jørgensens 120 sider korte Helt og heltinde, 2002.
Romanprisen er nærved at kunne betragtes som fuldt litterært respektabel igen - den var så cool i starten (og Læserjury-princippet er jo totalt sympatisk, fordi det, modsat de andre læserpriser, læseforpligter), Bent Vinn: En skidt knægt, Svend Åge Madsen: Genspejlet, Kirsten Thorup: Bonsai, Helt og heltinde, Lundbye: Trefoldighedsbarn (4(-5) utraditionelle i streg!), men så degenerede prisen til Årets TYKKE, af alle andre også prisbelønnede Bestsellere, Christian Jungersen: Undtagelsen, Morten Ramsland: Hundehoved (GOD bestseller), Mærkedage (MEGAGOD bestseller), Sissel-Jo Gazan: Dinosaurusens fjer, og så lige en undtagelse: Birgitte Kosovic: Det dobbelte land, og så tilbage til bestsellerne: Erik Valeur: Det syvende barn, Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden, og så omsider atter ren kvalitet, VIA Erling Jepsen: Den sønderjyske farm, med de sidste tre års stolte trio, Godhavn, En ny tid, VIVIAN!
(foto: Lise Vandborg)
Det er nemlig topfedt, at hun vandt. Juryen sagde samstemmende, at det var den roman, blandt de 6 læste i Læseklubberne, der havde budt dem størst modstand, men også, at den havde været al modstand - og mere til - værd.
SvarSlet