indeholder POESI!
1 hel smuk smuk side signeret Thit Jensen (født 1992, endnu ikke i bogform, men i Hvedekorn siden 2011):
- det er første bidrag i en serie på 12, redigeret (og her i første ombæring præsenteret) af mig, LB, med fremragende digtere født i 90'erne - som jeg har glædet mig sådan til at PROKLAMERE. Serien har været over 10 måneder undervejs og kimen til den blev sået, da jeg skrev denne Bogholderi-note i WA Bøger i juli sidste år:
"Yderligere syner
Jeg sad i en taxa ud til en jysk højskole og læste i juliaugust-udgaven af Ud & Se, DSBs gratis magasin for, som den nye undertitel lyder, »Rejse, kultur, historie, sport &
sprog«. Der kunne også bare have stået: »Om hvad som helst minus
politik (lige undtagen krydsogtværsens Dansk Folkeparti-annonce)«. En
glimrende artikel fortæller om Tom Buk-Swientys arbejde med en bog om
Karen Blixen og hendes bror, den Victoriakors-dekorerede Thomas Dinesen,
smukt illustreret med et opslagsstort foto af alskens fund fra en
kuffert i familiens besiddelse, herunder æsken med Dinesens lykkeamulet,
Frederik VIIs kindtand.
Lidt samme tingudpegnings-princip
anvendes i en præsentation af seks danske OL-deltageres udstyr, som
jeg, indrømmet, bladrede hurtigt igennem.
Til gengæld
dvælede jeg glad ved det nye, faste indslag, »Årstiderne«, hvor DJ,
forfatter og naturelsker Maria Gerhardt anbefaler planter, bøger og
sange, denne gang kirsebærret, salturt, »Cherry Bomb« og Den fremmede.
Det er to et halvt år siden, Ud & Se grusomt indstillede de faste novelle-serier, og når nu den nye redaktør, Julie Moestrup,
ikke bare har redigeret Cover, men også gået på Forfatterskolen, må hun
være helt enig i, at det er på tide, skønlitteratur vender tilbage som
primærlitteratur.
Det behøver slet ikke være noveller,
slet, slet ikke. Det skal vel faktisk være poesi: Et nyt »Skanderborg
Station« pr. nummer, første gang Henrik Nordbrandt om Nørreport!?
lb."
- kort efter ringede Julie til mig, mens jeg stod i kø i Fakta ved Nørreport, og slog simpelthen til: Poesi i Ud & Se nu. Og jeg blev helt fortumlet glad. Vi mødtes (på Café Dan Turèll) og blev enige om, at det var rigtigst med en helt renfærdig løsning: Digtere født i 90'erne, 1 sides fri poesi, min-præsentation ved mig. Og så begyndte jeg at skrive lister og sende invitationer ud til de første. 3 har leveret, inkl. Thit, yderligere 3 er blevet spurgt og har med forskellig grad af tøven svaret ja. Det er og bliver så fornemt fedt!
FOR NU KØRER TOGET! MED POESI I! HVER EVIG ENESTE DAG! HENT BLADET i KUPÈ ELLER PÅ STATION NU!
Her er min harmdirrende kommentar i WA, da Ud & Se indstillede deres novelleserier:
SvarSletMord på Jyllandsexpressen
17. januar 2014 Weekendavisen
Ud & Sne. Det blev lige pludselig lidt mindre illuminerende at køre med tog, da Ud & Se fra 1. januar sløjfede deres traditionsrige noveller.
JEG sad i IC3-toget på vej til Aarhus med en lille McD-burger og en stor McD-pommes frites foran mig og bladrede febrilsk i januarnummeret af Ud & Se, DSB's gratis passagermagasin: Lille interview med Tor Nørretranders, stort, fino interview med snart 90-årige Bent Fabricius-Bjerre (»Folk tror, jeg dør om lidt, de er skøre« ), voxpop med møntvaskkunder.
MEN, MEN, MEN! HVAD SKER DER HER? Jeg bladrede én gang til, nu langsomt og omhyggeligt, og det var rigtigt nok: DER VAR INGEN NOVELLE! Som der ellers har været i hvert nummer siden 1986 (vistnok kun undtagen 2009-årgangen)! Det lignede en skandale, men det kunne jo godt bare være en fejl eller en ufrivillig forsinkelse - ikke altid overholder forfattere deres deadline, og i sjældne tilfælde undgår de den aldeles; vi venter stadig på Line Knutzons udgave af Hun duede ikke, annonceret til HCA-serien i 2005. Ergo skrev jeg næste dag til Ud & Se's redaktør Karen Garhn og udbad mig en forklaring; hun svarede venligt tilbage: »Novellen holder en pause. Hvorvidt den vender tilbage, afhænger blandt andet af, om den bliver savnet. Gør du det? Eller hørt andre efterlyse den? Vi har i dag færre sider til det redaktionelle stof og har valgt denne løsning - i hvert fald for en periode - for at skabe mere plads til artikler.« Jeg telegraferede straks: »Ja, jeg savner.« Og jeg vil opfordre alle, der ligesom jeg nægter at undvære dette indslag af bestilt, men autonom ordkunst i det som oftest fermt underholdende blad, til at gøre det samme. Ud & Se-novellerne var den eneste kunstneriske public service-praksis af betydning - udover Kunstfond-udsmykninger måske - efter at borte tog tv-teatret og radioteatret, og nu er de også en saga blot.
Den allerførste novelleredaktør, Thomas Bredsdorff, har rapporteret til mig om oprindelsen: »Opfinderen var et journalistisk geni ved navn Jens Møller. Han gik fra Politikens redaktion til posten som informationschef i DSB og dermed ansvarshavende udgiver for Ud & Se. En dag sagde han til mig: Vi har 800.000 læsere og behøver ikke bekymre os om konkurrencen med ugebladene. Så er det vel oplagt at bringe kvalitetslitteratur UDEN TANKE PÅ SALGBARHEDEN. Den var jeg med på og genoplivede genrebetegnelsen ' novelletter' til lejligheden.« De første bidragydere var alle klasse A-(novelle) forfattere som Vibeke Grønfeldt og Tage Skou-Hansen. I 1993 overtog Erik Skyum-Nielsen redaktørposten, og stille og roligt blev rekrutteringen udvidet til de yngre 80' er-og 90' er-og 00' er-generationer.
Efter Skyums 10 år lange regeringstid trådte Jeppe Brixvold til og efter ham Anders Abildgaard, hvorpå Bredsdorff returnerede til posten. Hver årgang efter den første har haft sit eget tema eller koncept, fra »Ritualer« til »En mand steg af toget« ; i 1996 og 2000 skrev Anders Bodelsen og Klaus Rifbjerg romanføljetoner. Visse notabiliteter har bidraget op til tre og fire gange, blandt andre Pia Juul og Jan Sonnergaard.
SvarSletSelvfølgelig er jeg ofte blevet skuffet (også over temaer, »Mord på toget«, 2011) men lige så tit er jeg blevet lifligt overrumplet, og altid har jeg glædet mig til at se, hvad og hvem søren, der var på. Havde jeg allerede læst og genlæst og gengenlæst en god tekst, var det sjovt at betragte en medpassager sidde og kede sig frem til omsider ikke at kunne lade være at læse kompromisløs skrift af Niels Frank eller Harald Voetmann og rynke panden labyrintisk eller lyse op i forundret smil. Bortset fra den måned engang tilbage i 90erne, da jeg selv havde en novelle med, og det var helt enormt forfærdeligt nervepirrende at følge folks omkringbladren og grimasseren.
De sidste to årgange var baseret på »almindelige danskeres« hemmeligheder og drømme og redigeret »i samarbejde med DR«, et særdeles tidstypisk, interaktivt platformsamarbejde, men stadig skrevet af gode penne fra Knud Sørensen til Rasmus Nikolajsen. Den allersidste novelle, faktisk et rejsebrev betitlet »Turist«, blev signeret Lone Hørslev.
Hun er kommet til at udtale til en serbisk tv-interviewer, at danskerne »generelt« betragter serberne som »bad guys« : dette er novellens og, ØV, novellernes slutning:: »Og da jeg endelig sad i flyet på vej hjem til Danmark igen, slog jeg mig selv i hovedet over, at jeg ikke havde fundet på noget smartere at sige. I hvert fald krympede jeg mig, når jeg tænkte på dette her blik; det intense øjeblik, hvor jeg så et glimt af sørgmodig foragt i hans ellers så venlige ansigt.« Samme glimt, der kan ses i ansigterne på litteraturelskende pendlere i dette øjeblik.
Men i næste nu starter kampagnen: Stop kupé-nivelleringen! Genstart novelle-kuperingen!."
Nej,endnu bedre: Begynd poesi-mineringen!
Jep! En dansklærer deler min FB-opdatering om og -link til serien med følgende opråb: Anne Marie Heje Ravn En særlig hilsen til mine danskkolleger. Tema lige til højrebenet. Fri poesi - digtere født i 90'erne. Snup et nummer af UD & SE hver måned og vupti - et fordybelsesområde fikset. Målene er lette at klistre på:-)))
SvarSlet