(i P1 Debat i dag fortsatte diskussionen om debatificeringen af Berlingskes anmeldelser, medvirkende var ud over mig Lone Nikolajsen, Mikkel Andersson og Mads Kastrup, vært Mads Aagaard LINK HER)
Det er så lige hvad Berlingske slår sig op på i øjeblikket. Hvis de såkaldte debatanmeldere i længden laver for mange anmeldelser, der viser sig at være for fagligt elendige eller helt ude i hampen, så vil det sikkert gå i sig selv igen. En fornuftig redaktør vil indse at vedkommende ikke kan bruges til dét og finde på noget andet. Så i længden er det næppe et konsekvent koncept, der vil holde. Men det er alligevel rart, du hyler op. For man sidder med fornemmelsen af, at et mere handler om at ville have personligheder ind i kritikken, som i kraft af deres debatevner og et par drys kendthedseffekt kan trække lidt flere læsere og klik til. Det ville unægteligt være federe, hvis det var bøgerne, som kritikkerne skrev om, der kunne være i fokus og i sig selv trække læserne til, fordi det blev formidlet at her var faktisk en god/overraskende/interessant/givende/ligegyldig bog. Og så ærgrer det mig, hvis fx ikke så larmende kritikere fra Berlingske som Jørgen Johansen og Søren Kassebeer nu skal ud på et sidespor. Det er ikke fordi, de typisk overrasker vildt og laver de vilde slag i bolledejen, men jeg synes personligt, de har en troværdighed, båret af viden og dybfølt interesse, der er utroligt svalende og behagelig at læse. Man kan være enig eller uenig, men deres anmeldelser giver en god fornemmelse for, hvad det er for bøger, de kigger på.
Det er så lige hvad Berlingske slår sig op på i øjeblikket. Hvis de såkaldte debatanmeldere i længden laver for mange anmeldelser, der viser sig at være for fagligt elendige eller helt ude i hampen, så vil det sikkert gå i sig selv igen. En fornuftig redaktør vil indse at vedkommende ikke kan bruges til dét og finde på noget andet. Så i længden er det næppe et konsekvent koncept, der vil holde. Men det er alligevel rart, du hyler op. For man sidder med fornemmelsen af, at et mere handler om at ville have personligheder ind i kritikken, som i kraft af deres debatevner og et par drys kendthedseffekt kan trække lidt flere læsere og klik til. Det ville unægteligt være federe, hvis det var bøgerne, som kritikkerne skrev om, der kunne være i fokus og i sig selv trække læserne til, fordi det blev formidlet at her var faktisk en god/overraskende/interessant/givende/ligegyldig bog. Og så ærgrer det mig, hvis fx ikke så larmende kritikere fra Berlingske som Jørgen Johansen og Søren Kassebeer nu skal ud på et sidespor. Det er ikke fordi, de typisk overrasker vildt og laver de vilde slag i bolledejen, men jeg synes personligt, de har en troværdighed, båret af viden og dybfølt interesse, der er utroligt svalende og behagelig at læse. Man kan være enig eller uenig, men deres anmeldelser giver en god fornemmelse for, hvad det er for bøger, de kigger på.
SvarSlet