Bevingede ord er bogstaveligt vingefang

Fra Til en engels forsvar:

Værste hændelse: titusind øjenlåg blafrer blandt træerne. Det er øjenæbler, og rigtige æbler og forvekslinger sker. Alle er skrog. Alle skriger. Stjerner dør og månen er spinkel. Man bider i øjne og frugt. Smasker og smisker. En nåde der gives: vi skal alle valfarte til himmels. I sidste ende, når alt kommer til alt. Alle mine kyllinger kom hjem (en gud kalder). Til den tid: tørlagte. Til svimlende summer faldbydes vin. Der er mønter i omløb og lange skamlæber at sutte på, synder og yndige taljer, jeg ved ikke om nogen kan genkende deres skøger, alle går i ét, den ene er ikke til at kende fra den anden, røde læber, røde negle. Jeg har taget ved lære af onde tunger og i mine mørkeste stunder, i mine mørkeste stunder har jeg omfattet alle mine mænd med mistro, forventet knive i min ryg, bagtalelse og had forklædt som respekt, men man må besinde sig, det må man, når man er hærfører for en hærskare, for en hob mænd, mænd der vil smage blod. Tvivl nager, men ikke desto mindre, mænd der er villige til at ofre deres liv for sagen, for friheden. Sikre fred, ro, orden. Som en anden emsig gartners yndigste have skal verden stå: retlinet og blomstrende og fuld af springvand og kvidder. 

(side 18 - KRIG)

Jeg bor i et kvarter hvor alle hoster slim op, går ture med hunde, ejer røde garager. Og dem skal jeg være engel blandt. Hvad giver man mig? Man giver mig elevatorblikke og afmålte nik. Man giver mig ro til at sygne hen i fred. Man beder til at regnen ikke udtværer børns kridttegninger. Børn der bor. Og børn der har forældre og skolegang. Børn der er piger. Børn der er drenge. Alle piger jeg kender er småtspisende og spektakulære. Alle drenge jeg kender vil koge katte i gryder i skolekøkkener. Hvad gør man. Man går til chefen og beder om lønforhøjelse. Man befamler roser, og man må tie med sin viden om mærker på hud, hvordan de opstår. Tystys. Og så hykler man videre. Venligt og besindigt. Til mine dages ende skal jeg føle folk på tænderne. Til mine dages ende må jeg tygge mig igennem tyggegummi med cherry-smag. Jeg bliver så træt. Jeg er så genert. Det er svært at omgås andre. Det er svært at respektere regler og for- ordninger. At jeg ikke må skrå over plæner, det irriterer mig. Det irriterer mig at jeg nøler med at anklage dem som har gjort mig ondt. Jeg er ikke god til at sige fra, hævde min ret. Min ret til at tale min sag. Se efter i sømmene, sådan virkelig bese skadernes omfang. Påberåbe mig ret til at nægte at acceptere anklagerne. Hånden på hjerte, brystet skudt frem.

Jeg sværger: jeg er offer, offer for omstændigheder. Kærlighed. Strenge mænd der vil sikre god ro og orden.

Jeg er skamskudt due, jeg er lille lam ladt alene blandt løver. Eller nej, nej, mere sandhed: jeg er en dårlig nabo. En afsat skytsengel. En deserteret soldat. Jeg er en svækling, en uduelig hellig. Det eneste jeg tilbeder er pigen.

(side 78-79 - ENGLEN) 
 

Mens jeg: jeg kan kun drømme om at undslippe anstalten. Kompleksiteten, sværhedsgraden. Der er ikke meget at gøre. Syn for sagn: at de ikke tilskriver mig håb. Behandlerne. Jeg siger de piger, jeg siger: I går en lys fremtid i møde. Jeg sidder med deres hænder i mine og jeg udforsker linierne i huden og jeg spår og spår i øst og vest, og dommen over dem er at de er duelige. Så udstøder de skrig og piler bort mens tårer sprøjter ud af dem. Ingen ønsker sig raske, sunde. Vi er syge og i samme båd. Det er det de vil bekræftes i. Men jeg ved, jeg ved at intet sind der findes her, er så forkvaklet som mit. Min ære i behold: den sygeste og den sarteste. Som prinsessen som på ærten som lå og lå sig gul og blå. Og mest fordi: jeg nægter at indse at du er en vrangforestilling. De hævder dig: tvangsfantasi. De hævder dig: produkt af en hjerne på overarbejde. De arbejder på at tage dig fra mig. Og til hvem skal jeg da klage min nød, smyge mig ind. Betro mine kvaler. Forføre i nætterne og skælde ud i morgnerne. Hvem om jeg må spørge. Men jeg må ikke spørge. Jeg må sluge min pille og falde til ro. Jeg må deltage i eftermiddagsaktiviteter og opbygge sunde relationer til mine medpatienter. Fx Maria. Sammen skal vi kigge meget længe på et æble. Vi skal være i et nu, og vi skal ikke pille os i håret imens. Det er vigtigt at fokusere hundrede procent, og så skal vi tage en lille bid. Og SMAGE og det vil gøre os bedre i stand til at tackle sorger og verden og hverdagen. Det er vigtigt at vi har NOGET AT STÅ OP TIL, en mening med tilværelsen, det er vigtigt med: strækøvelserne. Beskæftige sine hænder. Vi får udleveret små notesbøger, en øvelse: at skrive et brev til os selv, et brev fra en der elsker os, jeg skriver som dig, min engel: 

(side 133-134, PIGEN)

DOMMER (henvendt til Englen): hvad har du at sige til dit forsvar?

ENGLEN: miraklet indtraf

ANKLAGER: miraklet? –

ENGLEN: kærligheden

ANKLAGER: snak

ENGLEN: det er sandt

ANKLAGER: du fordrejer virkeligheden englen: jeg eksisterer kun som en drøm


Anklager peger på fluerne


ANKLAGER: du er en flue, en pestilens der summer og elsker kød, en flue som dem, stank af råd og rolige heste, du vil sidde overskrævs og være nøgen og uværdig, men det er ikke noget jeg anerkender, og det er også ganske ligegyldigt hvad jeg føler, for du har forbrudt dig, og du er en flue, en spyflue, en tantes mareridt, rod i ordnen, og ret pisset af over ydmygelsen – det er du, benægt det ikke, det ser jeg, dine utro øjne, overladt til fuglenes næb er de ikke andet end slimet foder, og må du mætte et helt træk af fugle, du fortjener ikke syn, du fortjener ikke medlidenhed, du er så ussel at det ikke er til at bære

ENGLEN: jeg vil ikke ynkes

(side 161-162)

GUD: jeg er som en hybenbusk, en sommerfugl, en ryg- marv, et sølvspænde, en tændstik, en splint, et æseløre, et angstanfald, en trækrone, et kærkomment knus, en ødsel konto, et betændt sår, et barns vræl, en månes skygge, en andens kone, en lille amme, en entré, en tudse, en kuldegysning, en lunge, en møtrik, en topmave, et rosenbed, en natsværmer, et svar, en nødstedt sø- mand, duggen der falder, en engel som dig

englen: sludder


Gud tier afventende


ENGLEN: du er en idiot

GUD: også det, men, men, jeg vil bare have dig i tale

ENGLEN: og hvad vil du tale om?

GUD: min ulykkelighed, mine sarte nerver, mit meningsløse liv

ENGLEN: det gider jeg ikke forholde mig til
 
GUD: men hvis jeg trygler dig?

ENGLEN: så hvad?

GUD: får du ikke medlidenhed med mig? Vi er trods alt to alen af et stykke

ENGLEN: jeg er en engel, en soldat, hvem du er aner jeg ikke

GUD: jeg er i mine følelsers vold, jeg kan ikke styre min adfærd

ENGLEN: virkelig?

GUD: virkelig. Jeg blandede solens lys med månens skær, jeg blandede mit spyt og min sved med lyset og skæret og af denne væske fødte jeg min engel

ENGLEN: et hæsligt fostervand

GUD: men ikke desto mindre livbringende, ikke desto mindre dit ophav, du tittede frem, sakral og henrivende og jeg elsker dig som jeg elsker mig selv, jeg foragter dig som jeg foragter mig selv, fosterhinde, himmel, helvede, et slimet hjerte

(side 181-183 (ud af 198), RETSSAG)