Børnerimeren Levy

Jeg patroniserer lige lovlig vrissende Louis Levys (sjældent særligt barnlige) børnerim (sammenlignet med mesteren Halfdans - mindre KAN også gøre det!) i min anmeldelse i WA Bøger i dag af genudgivelsen af hans ypperligt afsindige roman

-->Menneskeløget Kzradock, den vårfriske Methusalem. Her er nogle virkelig fine (jo raskere jo bedre) fra hans opsamling 150 børnerim, 1931:

FORAAR I PARKEN

  Kastanie-Kirker.

Gruset, der knirker. 

  Vaafriske Vinde,

kom min Veninde.

  Dugfrisk er Plænen,

kølig Fontænen. 

  Pæonerne gløder,

Rødtjørnen bløder.

  Sang fra Syrenen,

blaanende Grenen. 

  Her kan vi Fanger

høre en Sanger.

  Guldregnen sænker

frigjorte Lænker. 

  Børnene danser,

Veninde

- hvad om vi standser 

LIVETS GANG

  Der var en Klokke,

der vilde kime,

er var et Urværk,

der vilde staa,

men klokken tav

i den rette Time

og end må Uret

bestandig gaa.

  Vor Smedelærling

der villde messe

og kendte Præsten,

som helst var fri,

maa stadig staa

ved sin mesters Esse,

mens Præsten gaar 

til sit Sakristi.

  En Flue monne

for Døden grue,

en Digter ønsked

sig død i Krig,

en dag han kvased

den stakkels Flue,

blev samme Dag

selv udødelig.

(og helt Eskesk!:)

SOLNEDGANG

  Over Plovfurer skrider

Høns i solfaldets Stribe.
Usynlige Fødder - De glider
som sejlende Legetøjsskibe.

  Hjemad mod Hønsehuset,
forvandler de Marken til Havet.
Du hører Poppelsuset
og tror at høre Havet. 

SELSKABET

  Elvire, Hans og jeg var bedt,
Selskabet var klokken 1.
Og vi dansede og lo,
Kager fik vi Klokken 2.
Noget skal der altid ske,
og det skete klokken 3. 
Jeg blev skinsyg på Elvire,
og det revned klokken 4.
Nu er klokken vistnok 5,
bare jeg dog skulde hjem!

TRAPPEVERS

  Hvert lille Hop
du vil afsted
en Trappe op,
en Trappe ned.
Du siger stop 
en Trappe op
men bliver ved
en Trappe ned.

  Vi følger Trop,
vi ved Besked:
en Trappe op,
en Trappe ned.
I rask Galop
en Trappe op.
I Evighed
en trappe ned.

  Hvorhen din Krop
dig fører med:
en Trappe op,
en Trappe ned.
Mod Livets Top,
en Trappe op.
Mod Dødens Fred
en Trappe ned. 

Undrer du dig ikke, en gang i mellem?

Jeg skriver ganske kort om USA's nye poet laureate Tracy K. Smith i WA Bøger i dag og fordansker et lille digt. Dette længere, tredelte digt fra hendes samling Life on Mars , 2011er en væsentlig bedre version af det næsegrus digt til Bowie, som min Borgen-redaktør Asger Liebst heldigvis redigerede ud af manuskriptet til min debutsamling Readymade!:

"Don't You Wonder, Sometimes? 

 

          1.

 

After dark, stars glisten like ice, and the distance they span

Hides something elemental. Not God, exactly. More like

Some thin-hipped glittering Bowie-being—a Starman

Or cosmic ace hovering, swaying, aching to make us see.

And what would we do, you and I, if we could know for sure

 

That someone was there squinting through the dust,

Saying nothing is lost, that everything lives on waiting only

To be wanted back badly enough? Would you go then,

Even for a few nights, into that other life where you

And that first she loved, blind to the future once, and happy?

 

Would I put on my coat and return to the kitchen where my

Mother and father sit waiting, dinner keeping warm on the stove?

Bowie will never die. Nothing will come for him in his sleep

Or charging through his veins. And he’ll never grow old,

Just like the woman you lost, who will always be dark-haired

 

And flush-faced, running toward an electronic screen

That clocks the minutes, the miles left to go. Just like the life

In which I’m forever a child looking out my window at the night sky

Thinking one day I’ll touch the world with bare hands

Even if it burns.

 

          2.

 

He leaves no tracks. Slips past, quick as a cat. That’s Bowie

For you: the Pope of Pop, coy as Christ. Like a play

Within a play, he’s trademarked twice. The hours

 

Plink past like water from a window A/C. We sweat it out,

Teach ourselves to wait. Silently, lazily, collapse happens.

But not for Bowie. He cocks his head, grins that wicked grin.

 

Time never stops, but does it end? And how many lives

Before take-off, before we find ourselves

Beyond ourselves, all glam-glow, all twinkle and gold?

 

The future isn’t what it used to be. Even Bowie thirsts

For something good and cold. Jets blink across the sky

Like migratory souls.

 

          3.

 

Bowie is among us. Right here

In New York City. In a baseball cap

And expensive jeans. Ducking into

A deli. Flashing all those teeth

At the doorman on his way back up.

Or he’s hailing a taxi on Lafayette

As the sky clouds over at dusk.

He’s in no rush. Doesn’t feel

The way you’d think he feels.

Doesn’t strut or gloat. Tells jokes.

 

I’ve lived here all these years

And never seen him. Like not knowing

A comet from a shooting star.

But I’ll bet he burns bright,

Dragging a tail of white-hot matter

The way some of us track tissue

Back from the toilet stall. He’s got

The whole world under his foot,

And we are small alongside,

Though there are occasions

 

When a man his size can meet

Your eyes for just a blip of time

And send a thought like SHINE

SHINE SHINE SHINE SHINE

Straight to your mind. Bowie,

I want to believe you. Want to feel

Your will like the wind before rain.

The kind everything simply obeys,

Swept up in that hypnotic dance

As if something with the power to do so

Had looked its way and said:

                                                     Go ahead."

from Life on Mars. Copyright © 2011 by Tracy K. Smith.

Spoiled critic will spoil

Det er åbenbart en særlig filmkritisk faglighed ikke at spoile plots - klip fra kommentartråd til fornuftig opdatering ved Twin Peaks-ekspert Andreas Helskov om dabtaificering (med link til Blogdahl):

"Søren Frellesen Det er vel ikke et spørgsmål om hvorvidt han har en pointe eller ej. Hvis han ikke selv er bedre end dem som han anklager ryger pointen jo. Og han har mange gange illustreret sin manglende faglighed som filmanmelder, blandt andet ved at afsløre en films handling. Han siger at han er kvalificeret da han har set en hulens masse film. Jeg har læst en hulens masse bøger, men ved godt at jeg ikke ville være egnet til at anmelde litteratur.

Andreas Halskov For mig er det netop kun pointen, som er interessant. Jeg er ligeglad med den mere personlige diskussion. For mig handler det udelukkende om vores syn på faglighed (eller rettere, visse fagligheder), og, nej, pointen ryger ikke. Det kan jeg ikke se. Om LB så er den bedste til at fremføre pointen er en anden sag, som der sikkert er nogle, der kan koge en masse suppe på. Men din kommentar svarer til at sige, at Anders Fogh Rasmussen har uret i, at kreativ bogføring er problematisk alene fordi han selv er blevet taget i kreativ bogføring. Hans pointe ville da fortsat være korrekt, men måske kunne man kalde ham hyklerisk. Den diskussion er dog, for mig at se en anden og mere personlig diskussion. Pointen er stadigvæk god, uagtet om LB er den rette til at fremføre den eller ej.

Søren Frellesen Det har du ret i. Den formulerede jeg dårligt. Men lad os så bare kalde det hykleri

Andreas Halskov Men jeg tænkte netop på dig, Frelle, fordi du vist nok engang delte en anmeldelse fra Information (mener jeg), hvor anmelderen skrev om en skuespiller, som gjorde det godt 'på trods af personinstruktionen.' Det husker jeg som et eklatant eksempel på, hvad en anmelder uden forståelse for mediet og kunstformen kan finde på at sige. Hvordan i alverden kunne hun slutte sig til det?"

- og så fandt jeg lige min famøse plot-spoilende anmeldelse frem, også apropos parallel diskussion her på bloggen i kommentarsporet til blogpost nedenfor om min filmanmelder-faglighed - dette er en filmanmeldelse signeret mig (fra mine tidligere år som Ekko-anmelder, nærmere bestemt 2008):

-->

"Kandidaten

***

Af Lars Bukdahl

Jeg sidder her og prøver at bilde mig selv ind, at før jeg sætter mig til at skrive denne yderst forbeholdne anmeldelse af Kasper Barfoeds kønt åndssvage danske thriller Kandidaten, kan jeg blive nødt at løbe ned i Blockbuster på Vesterbrogade og leje Tony Gilroys skidegode amerikanske thriller Michael Clayton fra sidste år, så jeg kan sikre mig without a shadow of a doubt, at jeg husker ret, når jeg mener, at også den thriller slutter med at lade sin jurauddannede titelperson, i Michael Clayton: George Clooney, i Kandidaten: Nicolai Lie Kaaes, fikst optage skurkens ufikst detaljerede tilståelse på en diktafon/mobiltelefon?

  Men jeg ved jo udmærket, at der ville være tale om en overspringshandling af rang, med ydermere den sandsynlige og uproduktive konsekvens, at jeg desto grundigere kom til at glemme den film, jeg nu alligevel er godt i gang med at anmelde. Den klassiske diktafon-scene i dansk film finder vi naturligvis i Søren Faulis og Bo hr. Hansens De skrigende halse, 1993, da Søren Pilmarks Djarnis beviser, at Thomas Bo Larsens Frank faktisk har kaldt ham Djarnisdrengen: ”Djarnis tager en recording walkman op af lommen og spoler tilbage. Klart og tydeligt lyder det fra den lille højttaler: FRANK: Hej Djarnisdrengen. Djarnis slukker båndoptageren og ser alvorligt på Frank.”

  Ja, det var så en tekstlig overspringshandling, og problemet, jeg så ivrigt forsøger at springer over og forbi, er det anmelder-klassiske, at hvad jeg primært vil kritisere i filmen er historie og plot, men eftersom vi har med en såkaldt thriller at gøre, hvor historie og plot virkelig betyder noget, kan jeg ikke røbe særligt meget af hverken det ene eller det andet og jo i hvert fald slet ikke slutningen, som nemlig er det suverænt mest idiotiske ved filmen. Men der er nok desværre ingen vej uden om, så rødt blink, rødt blink!

  SPOILER ALERT: Længere nede vil jeg røbe alt for meget (mere!) af den såkaldte handling, men det er, tro mig, kære filmbladslæser, for dit eget bedste, dermed slipper du for selv at blive skuffet og mystificeret og kan under filmen koncentrere dig 100 % om de rent filmiske kvaliteter:

  Og først og fremmest er det flot, som filmen er i bevægelse, håndholdt og stedspecifikt, hektisk og stemningsfuldt, gennem København og Nordsjælland, takket være fotograf Manuel Alberto Claro og klipperne Adam Nielsen og Peter Brandt. Bare synd. at Nikolaj Lie Kaaes (som den ambitiøse og hævngerrige advokat Jonas Bechmann fanget i et djævelsk og bedragerisk spil; det var så mit korte, uskyldige handlingsreferat) forpustet er tvunget til at følge med kameramand og klippere, for det giver ham meget lidt mulighed for at spille andet end – meget forpustet.

    Og så – ALERT, ALERT – plottets pinlighed, for jeg er helt med på, at et thrillerplot ikke skal være socialrealistisk sandsynligt, og jeg holder meget af genrens uforudsigelige twists and turns, men uforudsigeligheden kan også blive så automatisk og klichefuld (når fx samme kvinde 2 gange spiller død), og usandsynligheden så klodset og absurd (når fx en advokat og to politibetjente betaler en kvinde for 2 gange at spille død), at man bliver mere enerveret end diverteret. Og frem for alt: Castes Ulf Nattevagten Pilgaard som hovedpersonens sinistert bekymrede gudfar er det for fanden kun uforudsigeligt, hvis han ikke er superskurken, men skal han med forbumlet vold og magt absolut være det, kunne han så ikke have fået lov at være det mere elegant, rent plotmæssigt (det hele djævelske og bedrageriske spil forekommer ikke bare urealistisk, men også direkte unødvendigt, rent plotmæssigt)?

  Alt røbet! Se Nikolaj løbe i ring, prustende."

Marie Kats takketale 1-4

(føljeton på Facebook efter modtagelsen af Bukdahls Bet - den Smalle Litteraturpris 2017 (her uden de stærke illustrationer, dem må man på FB efter))

Marie Kat

MIN HEL EGEN TARKETAGLE DEL 1
Kæer elite og kæer almindelig lesere !!!!
Jge gføler at jeg med over raknignen af denne Pirs har bevæjet mig fra “kun” og vere en afholt “alminelig “ skirvene, selv om jeh gandske vist fra føslen af, har veret ud styret med et Jerte der banger fuld, af fortelle glæde og løst, til “ og lege med spproget”. Og over til os og vere en del nu, Af landets fineste literær Elite , nemlig "pirsvinder Kluben "- en kulb som vi vel og mærke ik, Lukker alle ind i!!! Tark for det klarp på skludren som jeg virkli' værd sætter!
Det glader mig MEN ,Det er OS et øje blik til selv reflæksion <🌈 Som med alle storer forandrignre i livet. Ogh den selv reflækxion er på plass Både for mig slev - så vel som for raste n, af eliten1!!
Man hra gjordt et stort numer ud af dette er Føreste gnag en Kat vidner ,en literar en Pris af så fin en kalibber som Lasr Budkals bæt ee. VAd man må ske SKU hage gjordt en støre “nummer” ud af er, det OS er føreste gang i tør jeg sige u’-mindelig tider en literatur PIrs er blvet givet til nogen forfater ,som det læsende FOlk ude i dAmnark rent fatkiks os gide,r Og lese”!!
Og her tenker jeg ik så megett på dem der, sider ud på biblitoekeen ,i landets mange læse klubber, dem der “følger med “ i de nyeste udgivesler og de senetste literar tendænser. NOget sire mig: et få tal af disse Menisker læser noget, Af lyst”!!
Nej. JEg tænker på hr og fry jesne!! på alle dem som ik htra tid til støve runt i de trændy bog kasser på Nøre bro, købe noget jæmmelavet hefte fra lille indig forlag,s idde dèr og ‘“spile moderne” på den inder bys’ cafe´re
"Se mig jge ka læse i noget usælgelit konkrætpeosi fra Nnorge og ha, En holning til det."
"uuh Det her udforerdre sellve læsnignes strutkurer".
"Uuh en både politisk og privat udgydlese om, det er synd for nogen!"
"i en kvier optik holder Jussis' betraktninger ik, for nøjer gransknign!!"
"Mætæt Høg jhar over hodet i k rat jeg finder det personlig SPænene læse om indhollet af ditkerens køle skab det sire ,enormt meget om at det er hårt og leve, på STudie lån."
Jeg tenker på Bo Hr Hansen Jensen og fru JEsen. Jeg tenker på dem som IK er Så inbilsk de slev troer de ka få noget ud, Af den her Stats finansiert konseptuel nagel piler “kunst” direkte dfra forafater skoglen eller for den sags skyl fra Galdiartors’ selv fninansieret jerne vaskeri akamdemi eller fra det potisk buraeu (som jeg blevet fortalt af min Menisker at, Man for guds skyl ik må lege med sælvom de udgir' Rimbo det for d ide er "bunen af føde kæden).... jge tlnker på dem der IK er Så indbilsk at de frivilig køber billet til performans kunst og moderne dandse taeter- sider snarker om frarnsk analytiger driker natur vin og over vejer, den veganske livs stil 🙀
JGe tænker på de mange VIRKLI menisker der ude!!! dem som læser Nyheder , ditke og mange Jerte varmende historier, på Face bbok og på ander af tidens, dejlige sosial Midier. DEnne pirs er os en Pirs til jer mine deljige fans som er hel almindelig menisker lisom jeg på en måde en gang hra veret, en "almindelig" hus kat før jeg blev "elite#"! oh Os sælvom i ik ka lig Lasr Budkal (vis I over hodet hhørt om ha.m

Marie Kat

MIN HEL EGEN TARKETAGLE DEEL 2
I tagt med, vi her i Damnark afvekler den gamel dages kritig skiervet af kedelig Menisker var det må ske os på tiede og sætte pirs på den kutns der virkli’ har noget på JErte ?!? Der ved gør vi livet næmmer for den almindeigl daskner men så Søreme os for de debat profigler 🦅som i fram tiden ska gelajde hr og fruy jesne gennem junglen af de kutlurel tilbuyd…æ 🌴
SOm kat i smal forfater jæm ,er det ik så lit jeg hra sku st¨ “model “ til . Plikt skyldig bladre jeg genem min Meniskers ny indkøbte bøger .”nå nå” tneker jeg “den ee jo anmledt til hel 6 jerter i “sytsemet Politeken den, må vel nok vere Go’ så !?” og vad jeg finner så dèr i den så højt besygne ``? en Øørkevadnring af elitær slev fedme nænsom belakt med en genem skugelig hinde af påtaget klyng over, Et postulered “ fælles andliggende”. 😬serveret i et sprpg der er uvedkomende akademiks og svær, og forstå for hel alminnedlig hus kat! Dét slår, jo arldig fejel!!!!

NÅ, tenker man så, så måe det nok vere en meget ✨Fin person✨ som skiervet denne bog siden, der er så sver ,Og gutere”!! Men naj….. Når slev samme højt besugnen forfater før eller siden indfidner sig i MIT jæm hos Min forfater HArdl Veotman sker der al tid følgene: De sidder der driker bajer høre Jogn Mogensne langt ud, på natten kalder mig “fede kat” tale højt og grinende om nogen damers “bagdel “ eller brytser når ellers Johane først gået i seng for di hun rent fatkiks HAR ET ARBEDE (modsat visse ander🕵️ )Er dét den elite som i sygnes DAmnak har fortjent? uforståelig vrørvlene om dagen , og kun al for genem skugelig, om natten ?!? Ik så sjælden har je g måtte dele min Sofa med en, af den slasg (i ved, vem I er!!!) - det ka got vere de ee smalle om Dagen ,men Om natten ka de got finde ud af, og bræde sig!! ska jeg hils', og sige.
Og netob de smalles talent for, og bræde sig, er fore mig og se de t støreste problem når man som jeg skuger ud over dagbens kuæturelle Damnakr. Netob der for buyder jeg os mer end meget vel komen., til Anne Sofie hr MAdsens kærkomen forslag om ting bliger anmelt af

Marie Kat

MIN HELT EGNE TARKETAGLE DEL TRA
I dcen her del af min tarke talge vil jeg got arpelere til, jers føgleser! Så vær sød, og gem jers fordømende miner væk pls !!!!
Mit liv hra ik al tid veret en dands, på Roser og så fram nogen sku vere i tvivel :det ee det stadig vek ik! 💔
SOm ganske lile blev min bror mand og jeg funnet i en Bag gård det for di vores Mor hun var død men den del fostod vi først sener.e I sitvatoin vi stod barer, og forsøkt væk hinder op fordi hun sov og hun, hade glemt vordan man trakker væjret.. Vågn op mor vågn po vi er sulten og vi vil got dirke noget melk ud af, din mave skidn! peb vi med vorers små bit stemer. Ik at vi ku’ tale men det var dèt som ,dét betød!!! Det regnet og var kold og, ingen af os ku åben vorers øjen det på grund af så meget øjgen betenesle ,som vi hade. (Af den grund har jeg heller ingen minde om vordan min egen Mor så ud 😿)Så vi stod og møffet lidt til hinder s liv løse krob med vores kilign snuder, peb så jjerte skærene ind til - lige pudslelig - grove barket nægver løfter os op. -VAd er for nogen små “lobbesække “? høre vi en u-blid stemme sige og vi forsøger, forgæves, protesterer mod dén usjenerøs karkteristik af vroes væsene! Naj naj sæt os ned vi pieb vores mor hra glæmt vordan man traker væjert vi, ska jo jelpe hinder med, og huske det igen!!! 💦
Den grove grobrijan som samelet os op puttet os i, en kasse og ngoen timer sener e blev vi hentet af en dame som frarket os, til Kate jem. Her ma n ritkig nok fjernet vors øjen betenesle og fjærnet lobber fra vors pels ,Men vi bode i et Burd i mange ure sammen med alle mulig for hærdet gade kate. Jeg ska ik lyve - det var nogen ritkig Håre ure i mit liv. Og vis nogen den gnag hade sakt til mig: DU ska vere vidner af en vitkig en literar Pirs som den føreste Kat nogen sidne så hade jeg nok leet en klædelig latter af dem og sakt :DÉt ka jeg nesten ik Troe på!!! Ik det sto minder må jeg os sige at nætob min tid på Kate jæm var med til og plante en U-vurderelig insikt i mit unge ,end nu formelig men os rat skørbelig sidn. HEr lærte jeg den vitkig lektie at opserver min omgivesler og lække nøje mærke til de ander vægseners karkte’rer. FOruden den gave som var hårt til kæmbet hade mit forfaterskab nok ik nået, de samme højfder og min beskirvelse af livet på freksemple Høje Tåstub rådhus hade sikert virket minder over bevisene.
På kate jæmmet bode jeg i et Burd i det som de med slet skuljt forakt kallet “Små kravls rumet. “ Mig kalte personalet for Zita sælvom jeg synes, den var en ritkig grim navn. JEg hra ik tal på vor mange gange jeg her på kate jemmet fik, en bekloget pote lige i face, bar for di jeg sku på bakken eller vil ha noget af det i ørvigt lav-kvalitæts tør foder man synes var “got nok” til os der på etiblissamentet.,.. Hurtig jeg måtte lærer og, pas på mig slev…. Efter gansk e få dage kom ,nogen menisker de tog min brore mand fra mig. Nej naj kom til bage med min bror mand han ee det eneste jeg har i livet jeg pieb - men pibet forgeves! Nu jeg var for alvor alene, i mit Burd og os i mere, i over ført betydnign…
VEm ku fo5 alvor ha trodet at, denne lile kilign fra baggåren, denne lile småkrarvl i Burdet ,som de kaldet Zita .,at hun en dag vil voske op og blige ,en hyldet ditker 👏?! MER om al det her i fjedre spænene del.
 

Marie Kat

8 hrs ·

MIN HEL EGNE TARKE TAGLE DEL FIRER
(min ti d på Kate jæmmet fort sat)
Jeg var alene på KAte jæmet... hel alen.e Min eneste bror mand var jo taget fra mig…. Og vær dag i min tid på Kate jæmet der kom Menisker, og tog en eller flerer af de andre kiligner .Nååh den ee jo sød, sage de og så, de puttet jo den i transport kase gik deres vej.
Jeg ka ik huske prasis vad nogen af pæersonalet på det Kate jæmet hed ,men efter som jeg -i fjedre del af min tarke tagle - har brug for, Og beskierve eèn af dem, jge finder bare på et navn til hinder lad os, kalde hinder Fru Skrarp.n
Af en eller anden grudn hun hade set sig gal, på mig og når Meniskkene kom, kiget på kiligner sage fru Skrarp al tid: "Naj nej i ska ik ta’ Zita for Zzita hun ee ik så Klog hun Krarvler runt på folks’ tøj sælvom de fra beder sig det hun, ee hel u-styrelig ,opmærksomheds krevene hun er alt for følesom hun, er ik en spor god “lege kamerat” for jeres børen. “
Intet af dette hade slevføglelig ,sin Ritkighed!!!!
DEr for var der ingen Menisker som fralset mig, fra Burdet jeg bode I vor jeg grad mig i søwen vær aften og general ik’ hade det, rat got eller optimal og vor det eneste trofatse sævlskab jeg hade, var min egen Lobber ! 💦
En dag der kom en lile lys hårrdet pige ind i Kate jæmets Små krarvls rum. ALle os Kiligner blev luket ud, af vores Burde for, at hun ku' kik på os og velge en Kilign som sku vere , hinders egen ven. DE løber runt og leger, “gør sig til” og “fetter” men Dén hre lile pige, hun bli’r bare Bange for dem ,(hihi )for lige som mig ee hun En jo em følesom sjægl.
JEg vil sige det så dan :der op står et øje Bliks forstågelse. To gamel sjæle genkedner hinandne. VAd ka vere ,mer magsik?!? 🦋🐟🌈Og sælvom fru Skrarp begønner på sin: “Naj naj I ska endlig ik ta Zita hun krarveler runt på folk og er ik så klog “ så insesterer denne lil’ Pige på, og fralse mig fra min Lidelsers dungkle Internat som ee det de kaldet, for KAte jæm.
Den lil’ pige var jo min egen elsket Ada <3 span=""> !!! i Fod-endne af hinders seng var det at jeg ik kun stiftet bikentskab med Omsorg og kerlighed 😻for alder Føreste gnag 💔men os’ siden hen stiftet bikentskab med Litraturen ,fortelligne og SProgets' hel egen Magi !!! Her vi læst både Wændyblad og de birømte klassiker som Arsetid Lidengræn og den Mummi-troll. ‘GUD Vor ee, literaturen dog kedelig,” tenket jeg 🙀men det, var os’ før jeg opdaget INter neten!
Så jeg føler at skyler og sige tark til Inter neten og særlig til min deljig Sosial midier for, Og vise mig at ik al meniskenes Literatur bihøver og vere, Så genemført kedelig , lige gøldig!!!
Vad mit eget liv andgår. Det gik fint i mange år. Så kom Diana Kat. Det var lit iriterene. Men så vant jeg jo, en Pirs !!!
1000 Tark fra bunden af mit Jerte til alle min deljhig Fans! Tark tli jer som har turret tro på mig hele vajern sælvom det nogen gange har føles U-sansynlig jeg sku blige den sykses Jeg fatkiks er nu. Det er jer min deljiste Fans og Vener på de sosial Midier som hel fra stareten hra veret med til, og gøre mit Liv hel og gnaske uforglæemtlig!!! ❤️⛱🐛🌴🐥🐭🌈"

PATSY-prisen

(apropos priser til dyr (et dur har aldrig fået en Oscar, men:)

(From Wikipedia, the free encyclopedia)

 

"The PATSY Award was originated by the Hollywood office of the American Humane Association in 1939. They decided to honor animal performers after a horse was killed in an on-set accident during the filming of the Tyrone Power film Jesse James. The letters are an acronym, and stand for Picture Animal Top Star of the Year. A later acronym was also included: Performing Animal Television Star of the Year."

- priser 1951-1960

1951

Motion Pictures

1. Francis the Talking Mule (Francis)
2. California the horse (The Palamino)
3. Pierre the chimp (My Friend Irma Goes West)

Award of Excellence

• Flame the dog (My Pal)
• Lassie the dog (Challenge to Lassie)
• Black Diamond the horse (Black Midnight)
• Jackie the Lion (Samson and Delilah)

Craven Award

• Jerry Brown the horse – trained by Ace Hudkins

1952

Motion Pictures

1. Rhubarb the cat (Rhubarb)
2. Francis the mule (Francis Goes to the Races)

Award of Excellence

• Chinook the dog (Yukon Manhunt)
• Diamond the horse (Flame of Araby)
• Corky the dog (Behave Yourself)

Craven Award

• Smoky the horse – owned/trained by Fat Jones

1953

Motion Pictures

1. Jackie the lion (Fearless Fagen)
2. Bonzo the Chimp (Bonzo Goes to College)
3. Trigger the horse (Son of Paleface)

Award of Excellence

• Francis the mule (Francis Goes to West Point)
• Tramp Jr. the dog (Room for One More)
• Cheeta the chimp (Tarzan's Savage Fury)
• Chinook the dog (Yukon Gold)

Craven Award

• Bracket the horse – owned by Hudkins Stables

1954

Motion Pictures

1. Sam the dog (Hondo)
2. Francis the mule (Francis Covers the Big Town)
3. Jackie the lion (Andocles and the Lion)

Award of Excellence

• Baron the dog (Back to God's Country)
• Peggy the chimp (Valley of the Headhunters)
• Jackie the lion (White Witch Doctor)

Craven Award

• Cocaine the horse – owned/trained by Chuck Roberson

1955

Motion Pictures

1. Beauty the horse (Gypsy Colt)
2. Francis the mule (Francis Joins the WACS)
3. Esmerelda the seal (20,000 Leagues Under the Sea)

Award of Excellence

• Shep the dog (A Bullet is Waiting)
• Satin the tiger (Demetrius and the Gladiators)
• Beauty the horse (Outlaw Stallion)

Craven Award

• Flash the horse – owned/trained by Henry Willis

1956

Motion Pictures

1. Wildfire the dog (It's a Dog's Life)
2. Francis the mule (Francis in the Navy)
3. Faro the dog (The Kentuckian)

Award of Excellence

• N/A

Craven Award

• Flame the dog – owned/trained by Frank Barnes

1957

Motion Pictures

1. Samantha the goose (Friendly Persuasion)
2. Beauty the Horse (Giant)
3. Francis the mule (Francis in the Haunted House)

Award of Excellence

• Silver the horse (The Lone Ranger)
• Lady the dog (Goodbye, My Lady)
• Bascom the dog (Hollywood or Bust)

Craven Award

• King Cotton the horse – owned/trained by Ralph McCutcheon

1958

(Starting 1958 PATSY awards were also awarded to television animals)
Motion Pictures

1. Spike the dog (Old Yeller)
2. Beauty the horse (Wild Is the Wind)
3. Kelly the dog (Kelly and Me)

Television

1. Lassie the dog (Lassie)
2. Cleo the dog (The People's Choice)
3. Rin Tin Tin the dog (The Adventures of Rin Tin Tin)

Award of Excellence

• Tony the horse (Hoofs and Goofs / Movies)
• Flicka the horse (My Friend Flicka / TV)

Craven Award

• Trigger the horse – owned by Roy Rogers / trained by Glenn Randall

1959

Motion Pictures

1. Pyewacket the cat (Bell, Book and Candle)
2. Tonka the horse (Tonka)
3. Henry the rabbit (The Geisha Boy)

Television

1. Lassie the dog (Lassie)
2. Asta the dog (The Thin Man)
3. Rin Tin Tin the dog (The Adventures of Rin Tin Tin)

Award of Excellence

• King the dog (The Proud Rebel / Movies)
• Jasper the dog (Bachelor Father / TV)

Craven Award

• Baldy the horse – owned by Fat Jones Stables / trained by William "Buster" Trow

1960

Motion Pictures

1. Shaggy the dog (The Shaggy Dog)
2. Herman the pigeon (The Gazebo)
3. North Wind the horse (The Sad Horse)

Television

1. Asta the dog (The Thin Man)
2. Lassie the dog (Lassie)
3. Fury the horse (Fury), Jasper the dog (Bachelor Father)(tie)

Craven Award

• Sharkey, Dempsey, Choctaw, and Joker the horses 

 



- Francis, det talende æsel, taler! 

Debatificeringsdebat, fortsat fra sidste nummer

(i P1 Debat i dag fortsatte diskussionen om debatificeringen af Berlingskes anmeldelser, medvirkende var ud over mig Lone Nikolajsen, Mikkel Andersson og Mads Kastrup, vært Mads Aagaard
LINK HER)

Et ordspils historie 2001-2017

2001
(24. december, Politiken, Ole Rasmussen og Gorm Vølver)

Julequiz: ATS

"40. I hvilken butik føler Gyrithe Snørkelmose sig konstant chikaneret af indvandrere? 
41. Hvad er den nye betegnelse for Statsmysteriet, efter at Anders Fjogh Rasmussen har overtaget det? 
42. Hvad hedder pensionisternes befrielsesbevægelse?
(...)
KVIZZ-SVAR FRA ATS
40. I 'Kop & Kande' på Nærumvænge Torv. 41. Hulemandens Værksted. 42. Isseflokken"

2002
(3. april, Politiken)

Hulemandens hyldest

"Man er ikke rigtig noget, før man er gjort til grin i ATS. Ofrene står i kø for at sige tak. En af favoritterne er statsminister Anders Fogh Rasmussen, der hyldede de nuværende skribenter, Ole Rasmussen og Gorm Vølver, ved ATS' 70-års jubilæum 11. marts. Vi bringer talen i dens fulde ordlyd.

(...)

Jeg skylder ATS en meget stor tak for den ubetalelige reklame, som redaktionen har givet en bestemt bog, der blev udgivet i 1993. Der har undervejs været lidt usikkerhed om titlen på bogen 'Fra socialstat til politistat'. Eller 'Fra en minimal statsmand'. Eller 'En minimal statsmands erindringer'. Der har mildest talt været lidt uklarhed. Men ikke et ondt ord om det. ATS' interesse for bogen var med til at sikre, at den i valgkampen i ordets egentlige forstand blev revet væk. ATS har med tæt opmærksomhed og dybdeborende journalistik fulgt min vej til statsmysteriet - nu også kaldet 'Hulemandens værksted'. Allerede tidligt afviste ATS, at jeg skulle være styret af spindoktorer.

2002
(20. april , Politiken, At Tænke Sig)

"OFFICIELT
Hulemandens Værksted (tidl. Statsmysteriet) meddeler, at minimalstatsminister Anders Fjogh Rasmussen har udstyret sin presserådgiver med en bil, så han bedre kan køre rundt med pressen. Ved samme lejlighed er presserådgiveren blevet forfremmet til hjulspindoktor."

2017
(12. februar 2017, Politiken, debatindlæg af Noa Reddington)

Stormløbet mod Finansministeriet er i gang. Jeg håber bureaukraterne holder skansen

"Der er grund til at have respekt for Finansministeriet og konsortier. Ikke desto mindre er dydens vogtere under et pres, jeg ikke mindes at have set i nyere tid. Det hænger selvfølgeligt sammen med, at ufejlbarligheden har fået et hak i hornbrillen. Det er ikke så sejt at regne konsekvenserne af dagpengereformen sådan cirka 1.000 procent forkert. Eller for den sags skyld tavst se på, at Danmarks Statistik skyder væksten i dansk økonomi 42 milliarder kroner ved siden af. Eller i småtingsafdelingen, som da man forrige år ikke helt havde styr på boligydelsen til pensionister.

Det kostede DF en tur i vridemaskinen. Men pyt nu med det. Alle lærer af deres fejl. Selv Finansministeriet. Der er altid travlt i hulemandens værksted." 

2017 

(9. jun, Weekendavisen, overskrift på interview med Anders Fogh Rasmussen om genudgivelsen af Fra socialstat til minimalstat ved Hans Mortensen)

I hulemandens værksted 

2017

( 28. juni, Berlingske, overskrift på kronik om genudgivelsen af Fra socialstat til minimalstat ved Asger Aamund)

Den pind jeg speedsynger på (skrrrrrøbelig)

Jeg skrevet det her inde på tråden under Anne Sophia Hermansens FB-link til sin egen aviskommentar (ubesvaret af hende):

Lars Bukdahl Ingen forsvarer kedsommelighed og mangel på engagement. Tværtimod for helvede! Men engagement er, hvad kritik angår, kun noget værd, når det er et fagligt engagement, dvs. funderet i og raketmotor-drevet af dybt kendskab til og flammende interesse for det, man taler om. Det har været sandt om alle stærke og vigtige kritikere altid, fra Heiberg og Brandes i det 19. århundrede over Borum og Hansgeorg Lenz i det 20. til Lone Nikolajsen og Katrine Hornstrup Yde lige nu. Det går vitterligt over min forstand, at en Berlingske-redaktør definerer dannelse som at ævle opkørt om hvad som helst, man ikke har forstand på, men har en mening om. For ja, der er noget, der hedder at have forstand på noget. Og ja, ja og atter ja, mennesker, der med talent og ildhu karakteriserer og vurderer sager, de har stor og rig forstand på, er det mest underholdende i hele verden – vi kunne også kalde det Per Arnoldi- og Ole Michelsen-reglen om kunstformidling. kh

Og her er alt det fornuftige og debatværdige, de to nutidige anmeldere, jeg nævner, Lone og Katrine (+ Lea Korsgaard og Marie Carsten Pedersen) skriver i tråden under mit opdatering om deadline-programmet):

"Lone Nikolajsen Her er min debatanmeldelse: Det var slapt af værten ikke at angribe Søren Hviids præmisser om, at det 1. var udtryk for åbning og mere pluralisme, når man vil give avisens velkendte ansigter mere plads på bekostning af de traditionelle anmeldere + 2. at sammensmeltningen af debatstof og kritik er et udtryk for demokrati, fordi det er udemokratisk at kræve særlige forudsætninger for at have en stemme. Dels udmærker de nye debattøranmeldere sig ved i høj grad at have en stemme og en platform, dels er der ret stor forskel på at have stemmeret og at få penge for at bedrive et fag.

Katrine Hornstrup Yde Flot fægtet, Lars! Undrer mig meget over at Søren Hviid er sendt i byen på vegne af Anne Sophia og skal forsvare hendes nye linje uden at have merviden om den, uden helt at kunne formulere hendes kritiksyn og helt sikkert uden at kunne argumentere som hun ville gøre. Deadlines kulturdebatter med bikarakterer i studiet er fesent. At sidestille demokratisk stemmeret med retten til at anmelde kultur i et stort dagblad uden at have viden er...jo ikke til at diskutere med. Og det ville være meget federe at få Lea og dig til at udfordre Anne Sophias egne argumenter såsom denne fascinerende følgerække: "Kan man kun forstå en film, hvis man har læst filmvidenskab? Kan kun kvinder anmelde kvinder etc.?" Det er trods alt en logisk kortslutning fra den magtfulde hests egen mund og derfor mere interessant at gå ned i. Og så undrer jeg mig over, at Lea ikke bliver spurgt om, hvorfor hun som chefredaktør for en avis af i morgen, Zetland, så vidt jeg ved helt har fravalgt kulturanmeldelser til fordel for få andre og mere (ofte sjove) vær-klædt-på-til-den-dannede-rødvinsmiddag-agtige kulturkritikgreb (a'la Leas egen "Her er ti grunde til at se X Factor" etc). Det er der sikkert gode grunde til - Zetland skal finde sin egen vej - men det er spøjst at det ikke i det mindste bliver italesat, når nu det er den fagligt funderede kulturanmeldelsesinstitution, der er under afvikling.

Lea Korsgaard Vi har rigtig nok på Zetland ingen klassiske anmeldelser Katrine, men bringer hjertens gerne kritik – det vi plejer at kalde "argument" på redaktionen. Ambitionen er imidlertid, at den kritik, eller de argumenter, altid skal rodfæstes i en substantiel viden og en selvstændig research. (Min egen X Factor-hyldest var eksempelvis ikke en holdning flået ud af ærmet til lejligheden, men en researchet ting, jeg skrev på baggrund af en årelang og i øvrigt helt overdrevent nørdet interesse for lige præcis det program. Om det fungerede efter hensigten eller ej, lader jeg andre om at vurdere). Mit ærinde i denne sammenhæng, altså Deadline-sammenhæng, er at slå til lyd for den publicistiske journalistik – anmeldelser så vel som alt andet i dén gryde – der bekender sig til nødvendigheden af viden, faglighed, indsigt, research og erfaring. Også i de tilfælde, hvor ærindet er at tilbyde en holdning.

Katrine Hornstrup Yde Det synes jeg ville have været fedt at få med, det er en god afgrænsning af emnet og for Zetland en indgang til kritik, som der også kommer nogle fine tekster ud af. Hvad der sker, hvis man nedprioriterer/fjerner den anmeldende kritiker til fordel for lejlighedsvis, velresearchet opdatering om kulturfænomener synes jeg dog også er et stort tab af faglighed og fordybelse i det lange løb: Vi har ikke blot brug for fagjournalister med lejlighedsvise 'argumenter' om kultur - men kulturkritikere med et arbejdslivslangt overblik og indsigt og toptræning i velbegrundet at mene - de skal sætte alt fra værker og nye bevægelser til kulturpolitik i perspektiv og kan gøre det på et helt andet niveau end en neddykning i kultur fra tid til anden. Forudsat at man mener at kritikeren er og skal kunne noget andet, som Bukdahl var inde på i Deadline. Mao: Bukdahl ville fx ikke have nogen pind at sidde og speedsynge på, hvis fremtidens indstilling til kritik er som Zetlands. MEN. Jeg ved det godt. Det er en anden snak. Og alle aviser er ikke Zetland. Vi gør det forskelligt. Det er godt. Hvad tænker mon mit zetlandske kritikeridol Marie Carsten Pedersen?

Marie Carsten Pedersen ·

Jeg tænker først og fremmest, at jeg er meget enig i at kritik og kritikere er en genre, en metodik, en sindssygt vigtig stemme og et fagområde i sig selv, og at jeg mener at tendensen på ALLE dagblade til at 'alle kan være kritkere' er en udvanding af kritikken, som vil ende med at gøre den til et ligegyldigt nichefænomen.

Var i selv chok over at læse Mette Davidsen-Nielsens kommentar i avisen forleden, hvor hun begræd teaterkritikkens forsvinden - i selvsamme avis, som fyrede sin eneste, og en af landets bedste og mest respekterede, teaterkritiker for under et år siden, og valgte ikke at genbesætte stillingen, men sprede teaterkritikken ud over redaktionen med let hånd. (Det var ikke Mette D-N der traf valget om at afskedige Monna Dithmer, for the record, men det er ikke desto mindre avisens aktuelle situation).

Jeg tænker også, at jeg elskede at anmelde kulturhistoriske museer og udstillinger i Politiken, og at jeg er ked af, at det som samlet kritikfelt er opløst i enkelte nedslag. Især taget i betragtning hvor meget redaktionelt fokus, der fra aviserens side ligger på museernes drift, økonomi, popularitet og alt i det felt. At der ikke er (ret meget) æstetisk og formidlingsmæssigt orienteret kritikstof til at supplere det, er en ubalance i fforståelsne og fremstillingen af, hvad museer er for en slags institutioner i vores samfund - for den enkelte, for vidensproduktion, for forskning, for offentligheden, you name it.

Og så tænker jeg, at i forhold til Zetland, så er det set med mine øjne en god og rigtig prioritering og afgrænsning for os, med det opdrag, mission og de ressourcer, vi har, at vi ikke har en decideret kritikerstab og kritiksektion med stjerner og faste formater etc. Men altså, der er jo analyse og holdning i vores sådan 'a la kritik'-artikler, og ofte, i mine øjne, på en måde der ligger tættere op af hvad jeg opfatter som kritikkens klassiske form - et bidrag til en konstruktivt kritisk samtale mellem aktører i et æstetisk felt - versus anmeldelsens forbrugervejledning.

Det var det! Tak fordi du spurgte, Katrine!

Katrine Hornstrup Yde Marie Carsten Pedersen Booom! Tak fordi du svarede, Marie. Meget enig i alt.

Katrine Hornstrup Yde Er enig i at kulturkritik skal være mange forskellige ting og udforme sig på mange forskellige måder og selvfølgelig være meget, meget mere end forbrugervejledning, som kun den dårlige anmeldelse er - det arbejdede jeg og vi også aktivt på at gøre på Politiken med et utal af greb, og det kommer til at ske i højere grad på Information. Mit indtryk er absolut ikke, at Zetland er dækket nok ind når det kommer til kulturkritik (i alle dets former), og jeg synes fx at dine museumsanmeldelser ville passe smukt ind på avisen og ikke behøver folde sig ud i a'la kritik-artikler. Men at der skal prioriteres hårdt er en anden og ærlig sag.

Marie Carsten Pedersen · 52 mutual friends

Jeg er uenig i at mine anmeldelser som jeg skrev dem i Politiken ville passe ind i Zetland som Zetland er i dag. Men det er fino med mig. Der var også nogle grunde til at jeg gerne ville noget andet, jo ☺️

 

Lone Nikolajsen Det er nemlig meget underligt, at Deadline ikke prøver at placere debatten i den større overordnede diskussion af anmeldelsens rolle, som Politiken kører i disse uger. Det kommer til at lyde som en diskussion om, hvem der er inviteret med til hvilken fest, frem for hvad man egentlig vil med dagbladskritikken. Når Deadline fremlægger konflikterne som så personfikserede, virker det som om, de ikke rigtig har gidet danne sig et billede af, hvad diskussionen grundlæggende handler om. Det er ikke altid, men meget ofte sådan i Deadline. Er der andre stofområder, der bliver behandlet så dovent."