Udødelige forgængere

Jeg skriver om Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage og Maria Gerhardts Transfervindue i WA Bøger i dag - ville have nævnt 2 forgængere ud i kunsten at skrive om døden som henholdsvis efterladt og døende og gøre det, med WA-tekstens ord, "mindeværdigt" = med kunstnerisk styrke simpelthen.

1. Henrik Nordbrandt i Ormene ved himlens port, 1995 (ovenpå en unavngiven, nær veninde/ekskærestes død)

Vejvæsen

Som et dyr, forskræmt, på fremmed grund
en græshoppe eller kamæleon
på vej hen over asfalten
mellem de blomstrende grøftekanter

kan jeg nat efter nat
ikke undgå at få øje på dig
når du standser, usikkert, indfanget
af lyskeglerne fra min drøm

2. Dan Turèll i Tja-a cha-cha, 1993 (da han vidste, han var dødeligt kræftsyg):

Early Morning

Endnu en morgen
Vistnok en gave:

Passérseddel til
Midlertidighedens have

Med sol og snegle
Og vækster og spejle

For det livsømme punkt:
Jeg gør landskabet tungt.