Ursularoman, Martinsonetter og andre forjættelser

- sensationelest fra Gyldendals program ind i september (ud over Hagens White Girl 2 og Aburas' agitprop-monolog og (omsider ny) Ina Merete Schmidt-roman i maj og juni og ny Laugesen-samling (Traveling) og CIA RINNE-SAMLING (L'usage du mot) i august og september)

Ursula Andkjær Olsen
Krisehæfterne.
Pandoras æske. Atlantissyndromet
Kristehæfterne er Ursula Andkjær Olsens første roman, en historie om de globale kriser og de helt lokale, om at lukke op for fortiden og dens mønstre, om at have tabt den og ønske at huske den, eller føle sig hjemsøgt af den og prøve at slippe fri. Om at forsøge at kaste liner ind i en endnu ukendt fremtid.
September
(bortset fra den imponerende flade, uursulaske reklametekst!)

(hardcore-flimrende uddrag i det nye nummer af Victor B. Andersens Maskinfabrik
Peter Højrup
Til stranden
På den tyrkiske ø Tenedos holder tre gamle kollektivvenner ferie. Linn og Hermann har deres tre børn med. Ib er alene, men optaget af stedets kok, mens Betty, som dene eneste udenforstående, venter på sin noget ældre kæreste. Ernst, der også engang var en ubrydelig del af kollektivet. Alle venter de, mens de skiftevis har forbitrede og håbefulde tanker om sig selv og hinanden. Peter Højrup dissekerer i Til stranden mentalt kærligheden, litteraturen og alle menneskers grimme sider. Bogen hudfletter også ferietilstanden, fællesskabet og det mere ordinære liv.
August
(kan godt lide "hudfletter også" - for jo åbenbart sådan cirka alting!)

(og som proklamere på blogpost om romanfremskridt (omtalt i Bogholderi-note i fredagens WA Bøger))
Martin Larsen
Parasitsonetterne
Med inspiration fra Inger Christensen beskriver Martin Larsen et system af sonetter, der danner sig selv i det uendelige. han undersøger netværksstrukturer mellem digte og viser skønheden i dise. Forfatteren har selv kodet algoritmerne og ønsker med projektet at opløse polariteten mellem poesi og poetik
(må han få sit ønske opfyldt!)

Livsvarig som yngst

(kommentartråd under Peter Adolphsens link til Kunstfond-begrundelse for livsvarigt til Ursula Andkjær)

Comments

Jeppe Krogsgaard Christensen 'Og nu er den unge forfatter for sit arbejde blevet tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.' 47 er ingen alder, men ligefrem ung?

Peter Adolphsen UAO er evigt ung!

Jeppe Krogsgaard Christensen sandt. men hvad rolle spiller alder i denne sammenhæng?

Peter Adolphsen Jeg gætter på at man vil signalere, at hun er relativt ung for en hædersydelsesmodtager at være.

Lars Bukdahl og heller ikke den der yngst har fået, men den yngste blandt dem der lige nu får - næstyngst: Katrine Guldager fra 1966, og så er der en del 65'ere og 64'ere

Peter Adolphsen Ved du hvem der så yngst har fået?

Lars Bukdahl det kræver lige lidt mere research og kunstfondens liste går ikke helt tilbage - men UAO er den første der er født i 70'erne (nov. 1970)

Lars Bukdahl Naja Aidt fik det i 2005, da hun var 41

Lars Bukdahl Thomas Boberg også 41 i 2001

Lars Bukdahl Pia Juul 38 i 2000 !

Lars Bukdahl Astrid Saalbach 41 1996

Lars Bukdahl SUT 39 1995 !

Jeppe Krogsgaard Christensen def. af ung fra den danske ordbog: 'som befinder sig på stadiet hvor man ikke længere er barn, men hvor man stadig udvikles eller er færdigudviklet for ret kort tid siden om menneske (eller dyr).'

Lars Bukdahl Marianne Larsen 37 1988 ! ! !

Like · Reply · April 26 at 2:41pm

Lars Bukdahl Peter Laugesen 41 1983

Like · Reply · April 26 at 2:43pm

Lars Bukdahl Kirsten Thorup 40 1982

Peter Adolphsen Jeg er en såkker for den slags statistik (rekorden ligger foreløbig hos Marianne Larsen)

Lars Bukdahl HENRIK NORDBRANDT 35 1980

Lars Bukdahl Svend Åge Madsen 40 1979

Lars Bukdahl Ergo er Nordbrandt den der yngst har fået af forfattere der lever (som er dem, der er på Kunstfondens liste)!

Peter Adolphsen Og vi har Nordbrandt i front!

Peter Adolphsen Note: Ikke at det betyder så meget, de er alle fremragende forfattere - det er bare sjovt at se sligt opgjort. Tak til talmester Lars Bukdahl

Peter Adolphsen Spørgsmål, nu vi er i denne afdeling: Inger Christensen er den eneste, der nogensinde har fået det tre-årige to gange, ikke?

Martin Bastkjær Haha, det har jeg aldrig hørt om før, men det lyder da meget passende. For min skyld kunne hun også godt have fået det en tredje gang.

Lars Bukdahl Ved jeg ikke, men TS Høeg har fået det både som forfatter og musiker og Amalie Smith fik det i år som halvt forfatter halvt billedkunstner

Charlotte Christina Inuk Hoff Vagn Lundbye :-/

Charlotte Christina Inuk Hoff undskyld den mærkelige smiley. Kunstfondens tre-årige to gange, begge som forfatter tror jeg

Pia Juul Jeg tror også Nordbrandt 2 gange. Tror.

Peter H. Olesen Per Kirkeby har fået det treårige som billedkunstner og som forfatter.

Peter H. Olesen Først er man ung, så bliver man yngre.

Lars Bukdahl Og for nu at komplicere regnestykket, debutår kan også inddrages, og Ursula var en sen debutant, 30 år ung i 2000 ... !

Lars Bukdahl Og suverænt længst har Cecil Bødker fået hædersydelse, siden 1965 (vældigt spring op til SÅM m.fl. der har fået siden 1979), må hun få det længe endnu

Ursula livsvarig og international

Ursula Andkjær Olsen har - TILLYKKE! - fået Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, hvilket hun for længst har fortjent for sin knusende originale digtekunst - her er første halvdel af den velbegrundende begrundelse:

"Ursula Andkjær Olsen har siden sin debut med ”Lulus sange og taler” i 2000 udgivet en række meget roste, dybt originale og stilskabende digtbøger. Få digtere, om nogen, har fornyet dansk lyrik i det 21. århundrede som Ursula Andkjær Olsen. Det er sket gennem en efterhånden betydelig række af udgivelser, som alle har holdt et meget højt niveau. Fornyelsen består ikke mindst i, at hun skriver på afstand af en lyrisk tradition, hvor hun lader forskellige typer af stemmer og sprog indgå i musikalsk inspirerede kompositioner i boglange digte.

Den sidste del af karakteristikken gælder især de bøger, som udkom igennem nullerne, de vidtspændende stemme-kompositioner ”Atlas over huller i verden” (2003), ”Ægteskabet mellem vejen og udvejen” (2005), ”Skønheden hænger på træerne” (2006) og ”Havet er en scene” (2008). I disse flerstemmige værker forhandles identiteten i en konstant og kritisk konfrontation med kultur og samfund og i et poetisk rum, hvor intet emne er for stort eller for småt. Ursula Andkjær Olsens poesi handler, som hendes forgænger Inger Christensens, om alt. Den bestræber sig på at skabe et sprog, som kan tale med om det hele uden at miste temperament og kant.

Ønsket om at indforskrive alle livsniveauer i en intellektuelt årvågen, men samtidig stærkt kropslig konfrontation med verden, er ekstra tydelig i de to seneste digtbøger, ”Det 3. årtusindes hjerte” (2012) og ”Udgående fartøj” (2015). Her er flerstemmigheden afløst af en mere ensporet og afsporet stemme, som synes drevet af affekter, af sorg og vrede ikke mindst, som spænder over alle registre fra det allermest private til det globalt politiske, og hvis eksistens er stykket sammen af et netværk af relationer - ikke mindst magt- og kønsrelationer. Det er bøger, som kører på vekslende intensiteter, bøger der, musikalsk talt, er mere præget af dynamik end harmonik. Især ”Det 3. årtusindes hjerte” må allerede regnes for et hovedværk i de seneste tiårs danske litteratur."

Det er på tide, at Ursula bliver lige så international som Inger C var, og meget passende er Det 3. årtusindes hjerte netop udkommet på engelsk som Third-Millennium Heart, oversat af Katrine Øgaard Jensen. Eksempler på den henrevne oversættelse kan læses i net-tidsskriftet Asymptote, her et par klip:

"the planet of spiderweb created when I rub my fingers against
each other
and the planets of spiderweb created when everyone rubs everyone's
are uniform.

We hand each other planets and spiderwebs in caring and non-caring
tethered to larger and larger webs of caring and non-caring.

We catch fish, while life rides off
between our fingers.

Like women riding men.

*

I give away my third-millennium heart, I send it into orbit and get it
back tenfold, it grows via the babel effect

tenfold, tenfold, tenfold

so much

complicated being

I'll never be able to get it back in, it's towering up, it's
pouring out over the vault of life, founding
my towers and cities.

*

My life is hanging by long threads from the sky: a spindle apparatus that keeps it
in place, in an upright position in my chest. When oceans rise in the throat, life's
anchoring is threatened.

The judge says all rise, and the big blue courtroom gets up and swallows

humans, animals, gods
or even hearts
complicated beings

unless I pull the organs out of my rib cage, playpen, and
send them into orbit."'

Abstrakt monokel

Hans Arp (der er manden, der holder Tristans højre ben i billede nr. 8 i blogposten nedenfor):

Configuration. Portrait de Tristan Tzara, 1916

Flere monokler på danske digtere m/k

Hjertet er af gas, ikke benzin!

Altså i titlen på Tristan Tzaras skuespil Le Coeur á gaz har Peter Laugesen gjort opmærksom på i en kommentar. Gaz betyder på fransk ikke benzin, men gas, og my bad! Der sikkert skyldtes en association til 'gasoline' (og Gasolin). Jeg retter nu og opreholder Malinowski-linket, der må sgu være en forbindelse!

Hammannhåb

Selvom jeg har været relativt skuffet over de sidste 2 og en halv nægter jeg at lade være med at glæde mig til Kirsten Hammanns nye, stadigvæk titelløse bog, som hun ligesom sidelæns proklamerer og præsenterer den i sin takketale, da hun fik Søren Gyldendal-Medaljen (OG TILLYKKE MED DEN!), hvor den lyder som et genvisit til hendes mest umulige bog, "poetikken"/"romanen" Bruger De ord i kaffen?, 2001 (den første bog af KH, jeg (med et skrumlet suk) anmeldte):

"I et år har jeg skrevet om at skrive, og hvor meget jeg hader det og ikke kan leve uden. I sidste gennemlæsning skulle jeg igen se i øjnene, hvor dårligt det var, uden interesse for andre, håbløst ... Og så en halv dag senere syntes jeg, det var virkelig godt eller ligefrem blændende. Og næste dag igen græmmede jeg mig. Det er også det, min nye bog handler om: De skift mellem troen på egne evner og den rene selvforagt.
(...)
 Tak for medaljen, som jeg slet ikke kan tillade mig at sammenligne med Matador-Lauras, for hun havde slidt og slæbt og boet på et lille kammer og ofret sit eget liv, vinket farvel på forhånd til mand og børn, hun udrettede noget synligt hver dag, noget nyttigt. Det handler min bog også om - at jeg aldrig arbejder nok, og at flertallet i befolkningen slet ikke betragter det som arbejde eller vigtigt overhovedet - men fint med dem, hvis jeg vil hygge mig med det i fritiden, men staten skal i hvert fald ikke støtte det, og det forstår jeg godt, det har jeg vidst i 25 år, og jeg skammer mig over det næsten hver dag, at jeg ikke er sygeplejerske og hjælper nogle syge mennesker eller lægger asfalt på en vej, som vi alle kan køre på, eller er kok eller bare kogekone som Laura, dag ud og dag ind fra 7 til 19 og langt ud på natten, når der er gæster."

Ivans benzinhjerte (4)

Jeg ved ikke, om det er blevet påpeget af andre, men Ivan Malinowskis nyklassiske, opkørt aggressive digt "Benzinhjertet" (som skoleelever nyligt har skullet skrive dansk stil om, fremgår det af google) fra Åbne digte, 1963, kan da blive nødt til henvise direkte (i sin anderledes direktehed (mere tysk end fransk(/rumænsk) dadaisme dér)) til Tzaras hjerte af gas!

BENZINHJERTET

Forude (naturligvis) døden
I bakspejlet landskab på landskab
Konsumerede marker og byer
Afbrændte piger
Spildprodukter
Brugt tid
Blå os
Gas
Målet en verden af ekskrementer
Enorme køkkenmøddinger
Spørg ikke hvorfor
De forbrænder forældre
Æder lærere og idoler
Grammofonplader
Formgivne billigbøger
Du har også et åndeligt røvhul
Om bremserne er i orden
Er af mindre betydning
Men forstoppelse er en dødssynd
Dit liv er et måltid benzin
Hastigt indtaget
Selvbetjening
Speederen i bund
Et flyttelæs på halvfjerds år
Skal gennem dine pupiller
Du skal drikke en sø
Fordøje syv okser
Tredive tønder skov
I form af aviser
Tygge dig igennem en hel botanik
Platin eller plastic:
Ned skal det
Deraf afhænger
Balancen i naturen
Og den fri verdens fremtid
Spørg ikke hvorfor
Forude
Endnu større marker og markeder
Landskab på landskab
Ganske almindelige
Landskaber
Af uvis varighed
Saksen skjult
Jernbaneoverskæring e.l.
I bakspejlet (naturligvis) lutter ragelse
Du inhalerer livet
Du er og bliver et nåleøje
Og tråden har to ender

Davids gashjerte (3)

Da David Bowie optrådte i Saturday Night Live i 1979 var hans kostume inspireret af Sonia Deleunays kostumer til andenopførslen i 1923 af Tzaras Gashjertet, se bare:





(påpeget i denne blogpost, der inkluderer en lille tegnefilm om andenopførslen)

Andys gashjerte (2)

Andy Warhol som medvirkende i Tzaras  Gashjertet (måske som Næsen?)!

 Er det netop blevet afsløret af Blake Gopnik på art.net :

"THE DAILY PIC (#1778): Ever since Larry Fink’s new book of Warhol shots came out a few weeks ago, there’s been much true talk about how full of elegance and insight they are. Some of them, as it turns out, are also full of information, even more exciting for a Warhol biographer like me.
Today’s Pic is captioned “Fashion Shoot” in the book, but it turns out that it’s more than that. With help from Warhol Museum super-sleuths Matt Wrbican and Greg Pierce, I’ve discovered that what we are looking at in this image is a September 7, 1966 reading of the play The Gas Heart by Dada artist Tristan Tzara, as newly translated by the filmmaker Robert Cordier (he’s at right in this image). Wrbican and Pierce put me on to the play’s flyer (below, from a Time Capsule in the Warhol archives), which mentions a cameo by Warhol but leaves out appearances by his ever-present Superstars Gerard Malanga and Ingrid Superstar, seen in front of Warhol in Fink’s photo. And then a glance I got at Fink’s contact sheets proved to me that it’s the same event, since the “Computer Woman” of the flyer is clearly visible in other shots."
(Photo ©Larry Fink; flyer courtesy the Andy Warhol Museum)

Tristans gashjerte (1)

Le Cœur à gaz (Wiki-opslag her), Tristan Tzaras poetisk gakkede dada-skuespil, første gang opført i Paris 1921 og skandale-opført i 1923 ved dadaismens svanesang, multimedie-showet Le Cœur à barbe (det skæggede hjerte), også i Paris, hvor Andrè Breton, der var i konflikt med blandt andre Tzara, sprang op på scenen og kom i karambolage med både skuespillerne, der havde svært ved at flytte sig på grund af Sonia Deleunays kostumer, og andre dadaister og brækkede armen på en vis Pierre de Massot med sin stok.

Personer:

Mund
Øre
Øje
Næse
Hals
Øjenbryn

Sådan begynder stykket i Michael Benedikts oversættelse, hentet på nettet:

(NARRATOR:)

Act One.

The gas heart ...

(introduce the sound of the gas heart)

walks slowly around, circulating widely;

(Pause while we listen to sound of gas heart walking around,

from left to right and back in the audio field. This sound will

persist throughout the duration of the play.)

At one extreme of that circle stands Neck.

At the opposite extreme stands Nose.

Confronting us.

(which means please place Nose and Neck at extreme left and right)

All of the other characters,

Eye, Mouth, Ear, and Eyebrow

enter and leave as they please.

This is the only and the greatest three-act hoax

of the century;

it will satisfy only industrialized imbeciles who believe

in the existence of men of genius.

The Actors are advised to give this production

the attention due a masterpiece such as Macbeth or Chanticleer,

but to treat the author ---

who is not a genius ---

with no respect and to note the levity

of the script which brings

no technical innovation to the theater.

Eye and Mouth now enter the circle

and Eye begins:

(EYE:)

Statues jewels roasts

Statues jewels roasts

Statues jewels roasts

Statues jewels roasts

Statues jewels roasts

and the wind open to mathematical allusions

cigar pimple nose

cigar pimple nose

cigar pimple nose

cigar pimple nose

cigar pimple nose

cigar pimple nose

he was in love with a stenographer

eyes replaced by motionless navels

mister mygod is an excellent journalist

inflexible yet aquatic a good-morning was drinking in the air

what a sad season

(NARRATOR:)

To which mouth responds:

(MOUTH:)

The conversation is lagging isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it.

(MOUTH:)

Very lagging, isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it?

(MOUTH:)

Naturally, isn't it?

(EYE:)

Obviously, isn't it?

(MOUTH:)

Lagging, isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it?

(MOUTH:)

Obviously, isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it?

(MOUTH:)

Very lagging, isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it?

(MOUTH:)

Naturally, isn't it?

(EYE:)

Obviously, isn't it?

(MOUTH:)

Lagging, isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it?

(MOUTH:)

Obviously, isn't it?

(EYE:)

Yes, isn't it