Radiator-dissonansprøven anvendt

(se Niels Franks raditaor-definition i blogposten nedenfor)

i henholdsvis

et (så godt som) rent patetisk digt, fra Nicolaj Stochholms Sammenfald, 1992:

"Jeg skriver mig ud af natten
og hen i en åben park som
brænder hvis jeg slører mit syn
men jeg er usårlig og hjemmevant
hungrer efter hvert eneste blik
for når deksælvende statuer og stjerner
henrettes foran solens væg
er jeg stærk som hver RADIATOR
er jeg vild som svanernes flugt
er jeg gennemsigtig som en død"

og et (så godt som) rent ironisk digt, fra Bo hr. Hansens Hr. Jørgen leger, 1993:

Jørgen spilder alting
i sit liv
kaffen
øllet
og ordene
Klokken er mange
digtet er blevet
litd senere
og styrter
fra hans fingre
af træthed
Og øjnene styrter
og blodet
og hele RADIATOREN
styrter
og fødes på ny
og stikker
i alle retninger"