Junglen verbatim

Jeg har ikke fået kommenteret "debatten" om politisk ukorrekthed i Christinas Hagens Jungle (eller rettere hendes Information-interview om ukorrektheden) på Facebook, foranlediget af Olivia Nordenhofs sørgeligt hadefulde og ideologiske generalgreb, her på bloggen, men kun på selve Facebook (og Søren Villemoes citerede så fra min kommentar i WA) og i morgen i WA kommenterer jeg forarget i en kommentar Mikkel Frantzens eksplicit Olivia-ekkoende og politisk korreksende 2 hjerter-anmeldelse af Jungle i Politiken. I både min anmeldelse i sin tid og i kommentaren i morgen citerer jeg bidder fra bogens utopi-mediterende titeltekst, som også er den eneste tekst, hvor man finder begrebet "politisk korrekthed". Her er hele teksten, for der er vist stadig kun få, der har læst BOGEN, og uha, hvor er den racistisk og sexistisk og neoliberal (et ord, som Pablo ikke nævner i sin skarpe læsning, er ENSOMHED):

"Junglen.

Junglen, for mig, det er helt konkret sted, det er nogle helt konkrete steder. I mit liv findes der tre jungler - to af dem ligger et varmt sted. Men junglen er også et mentalt sted, hvor jeg kan være alene og hvor jeg ikke skal dele mine tanker med nogen eller italesætte mine tanker. I junglen findes der overlevelse, men derudover er der frit lejde. Der er ikke nogle særlige tanker eller værdier eller tilstande, aggressioner, ytringer, der ikke er velkomne. De irettesættelser, som man ellers kn komme ud for, de udebliver her. Og den måde man lever på i junglen, er lystfyldt, pligter findes ikke. Der er ingen skelen til, hvordan de andre har valgt at indrette deres liv. Umiddelbar lyst, umiddelbare behov, at spise lidt, at svæve lidt, det er det, der findes i junglen. Hvis jeg har brug for inspiration til, hvad min jungle kan indeholde, eller få bekræftet, at den findes, så kan jeg ringe til Edward. Han har forstået, hvad det går ud på. Vi kører rundt i bjergene i fire timer eller seks timer, og vi siger ikke noget. Vi kan stoppe for at få lidt at spise, men den store oplevelse, dén er at se junglen udfoldet, når palmerne gror vildt op ad bjergene og nede i dalene. det er, for mig, den største skønhed, at se hvordan det gror og hvordan naturen gør, som det passer den og egentlig har det bedst uden mennesker. Det liv, der foregår i sådan en jungle, det brude være udgangspunktet for, hvordan man lever et liv. der er palmer, der er slyngplanter og nogle lidt klistrede svampe. Myrer er der også, og de er lidt irriterende, men de skal være der, og her gælder det altså, at de stærkeste træer, buske, palmer, det er dem, der overlever; det er dem, der får kæmpe sig frem til lyset, og det er også dem, der producerer frugt, der falder ned og som de smarteste, eller mest sultne dyr, så får fat i. Her er ingen regler for, hvordan man bør komme frem i lyset og om ananaspalmen er vigtigere end bananpalmen. der er ingen diskussion om, hvorvidt rotterne har fortjent deres nødder eller kaffebønner. Politiks korrekthed og millimeterdemokrati, det er ikke noget man kender til i junglen. Her gælder: lyst, vrede, forelskelse, sorg og håb. Her er man uinteressant som intellektuelt væsen. Her man tvunget til at stå stille i ly for regnen, indtil regnen stopper. Sult og begær er behov, der kan mærkes rent fysisk. Og giver man op, så kan man gøre det i fred. Psykologer og ambulancer findes ikke her. Der er en anden renhed og ethvert valg, man foretager her, det er ikke et valg, der er svært at gøre om. I junglen er der ingen vej udenom; hvis du ikke er dig selv, så dør du af det. Hvis du ikke elever i overensstemmelse med dine egentlige tanker og ønsker, så kan du ikke overleve her. "

Og apropos psykolog, så finder man på Hagens hjemmeside et brev om bogens "reception" til hendes "foretrukne psykoterapeut" - så meget for den realiserede jungle - som terapeuten svarer på, med rødt, inde i brevet; hjemmesiden indholder også en jungleagtig scrapbog over samme reception.