2 x Ulrike

1.
Sonet i Klaus Høecks Ulrike Marie Meinhof, 1977:

"I cellen har Ulrike Meinhof hængt sig.
Man plejer at sige, at det rammer een
i hjertekulen. Og sådan virker den
meddelelse, som et hårdt, tørt stød på mig.

Ulrike uden laurbær og sølv, u
den nylonstrømper og polkaprikket kjo
le. Ulrike uden kærlighed og so
vetabletter, helt alene med sin u

forsss a slierrr forrr de anresss robleme
ersss str omal aaaa aaa eeeefffff ii ii gled
ikkk kkkmmm mmm nnnn oooooo ss ss ss ss ss sig

udgrundelige stilhed med det hvide
håndklæde til at aftørre angstens sved
tidligt om morgenen den niende maj. "

2.
Ulrike Meinhof: "Et brev fra den døde afdeling. Fra perioden 16.6.72 til 9.2.73" - oversat af René Jean Jensen i det nye nummer 3 af Monsieur Anitpyrine:, første halvdel

"følelsen af at en hoved eksploderer (følelse af at hjerneskallen faktisk kunne sprække, skalle af) -
følelsen af at rygmarven bliver presset op i ens hjerne,
følelsen af at ens hjerne gradvist skrumper ind, som tørret frugt fx
følelsen af at der uafbrudt, umærkeligt, løber strøm igennem en, man bliver fjernstyret -
følelsen af at ens associationer bliver luget væk -
følelsen af at man pisser sjælen ud af kroppen, som når man ikke kan holde sig -
følelsen af at cellen bevæger sig. Man vågner, åbner øjnene: cellen bevæger sig; om eftermiddagen, når solen skinner ind, standser den pludselig.
Man kan ikke slippe af med følelsen af at den bevæger sig. Man kan ikke finde ud af, om man ryster af feber eller kulde -
man kan ikke finde ud af, hvorfor man ryster -
man fryser.
Anstrengelser for at tale i normal lydstyrke, som ved højlydt tale, næsten brølen -
følelsen af at man forstummer -
man kan ikke længere identificere ords betydning, kun gætte -
brugen af hvislelyde - s, ss, tz, z, sch - er absolut uudholdelig -
vagter, besøg, gård forekommer en at være af celluloid -
hovedpine -
flashs -"