Den perfekte karakteristiks slagskygge

Det irriterede mig umådeligt, som jeg skrev min anmeldelse, at Politikens Mikkel Frantzen den anden aften til prismøde/middag i Kritikerlavet havde formuleret den perfekte karakteristik af bogen, som jeg dengang, ved mødet/middagen ikke havde læst endnu og derfor kunne jeg dér nøjes med at finde karakteristikken fiks og elegant, men som jeg læste mig gennem bogen, erkendte jeg, at det var den perfekte, komplet rammende karakteristik, hvilket havde som resultat, at min egen anmeldelse blev ét langt frustreret, forbistret forsøg på at skrive UDENOM den eneste ene, rigtige karakteristik.

På fredag røber jeg bog og citerer karakteristik.