Forfatterens forsinkede død

- fra interviews i Rolf Højmarks Forfatterstafetten -

Pia Juul:

"Jeg plejer at bryste mig af, at jeg altid bryder mine egne regler. For eksempel vakte det enorm genklang i mig, da jeg læste hos Helle helle, at hun havde en regel: 'Forfatteren skal dø!' Jeg var helt syg af grin, da jeg læste Hvis det er og nåede til det sted, hvor forfatteren var 'kvalt i en hårnål', og jeg fik et chok over, at bogen samtidig nærmest var slut. Her (i Forfatterstafetten, se nedenfor LB) fortæller hun jo, at hendes oprindelige idé faktisk var, at dette dødsfald skulle have optrådt meget tidligere i bogen, og så skulle den gå i opløsning! Det forstod jeg så godt, for sådan får jeg også altid selv nogle ideer, som jeg skriver ud fra. Man synes. at ideen er skidegod, men den lader sig slet ikke realisere i den færdige bog, fordi den altid gør nogle andre ting for en. Jeg syens, det er et morsomt eksempel på noget, jeg virkelig forstår. Hold kæft, hvor har jeg haft mange smukke ideer om min onkelbog, som slet ikke fungerede."

Helle Helle:

"Måske er det blevet en tvangstanke, at der skal en forfatter med (i alle bøger LB). I Dette burde skrives i nutid er det en irriterende Forfatterskoleelev med opsat hår, der optræder over et par sider. I Ned til hundene er hovedpersonen en 42-årig forfatter kaldet 'Bente' med hang til at skrive om ensomme eksistenser i Udkantsdanmark. Hun drager ud i verden med sine frustrationer og sit selvhad og blive samlet op af to venlige fremmede, John og Putte. Og nu, i Hvis det er, var det til at begynde med min plan, at forfatteren skulle afgå ved døden meget tidligt i handlingsforløbet, hvorefter historien skulle fortsætte. selvsagt med et helt nyt sprog, nu forfatteren ikke var der til at stramme det op. Det mislykkedes selvfølgelig."