- jeg "bruger bagsiden af bogtillægget på at skælde ud på Jakob Ejersbog og min portrætbog Jakob var her"; man skal altså være en meget dårlig læser for at læse min kommentar som én lang udskældning af Ejersbo og Jakob var her. Der er i stedet tale om en causerende diskussion af begrebet "realisme", hvor jeg forholder mig kritisk til nogle udtalelser af Ejersbo, hentet i Skyum-Nielsens biografi. Kommentarens indledning ("bladrer frustreret for at finde noget passioneret litteratursnak. Pointen i en forfatterbiografi må da være pasionen for forfatteri") kan godt læses som en (enkelt) spids bemærkning om biografien, men det kunne jo lige så godt være en spids eller bare frustreret bemærkning om fraværet hos Ejersbo selv, iflg. biografiens rige dokumentation, af passioneret snak om litteratur. Hvortil kommer en gentagelse af og citat fra min 13-14 år gamle negative vurdering af realismen i Nordkraft (og Benn Q. Holms Album) i forbifarten (frem mod helliggjorte Helle Helle-citater).
- det er "løgn" når jeg skriver, at Skyum-Nielsen kalder mig "antirealist". Det er vel snarere upræcist, lige så upræcist som at sige, at jeg lyver. Hvad jeg burde have skrevet var: "Alligevel kaldes jeg i Skyum-Nielsens parafrasering af et interview med Ejersbos ven Christian Kirk Muff for "antirealisten Bukdahl"." Problemet med Skyum-Nielsens parafraserende testimonial-metode er dens stilistiske og dokumenrariske diffusitet (jeg vil klart foretrække straight interviews, som i alle mulige "oral histories"). Det er og bliver komplet umuligt ar regne ud, hvor tæt de konkrete formuleringer ligger på, hvad der rent faktisk er blevet sagt af vidnerne. Jeg kan ikke vide, om Muff ord til andet har kaldt mig "antirealisten" eller bare har udslynget noget i den dur, som Skyum-Nielsen oversætter og kondenserer til "antirealisten". Eller for at tage et andet, mere kulørt eksempel: Når Skyum-Nielsen parafraserer et interview med Ejersbos afrikanske ven Alizeth Mushi sådan her: "Hans mzungu var let at genkende, selv bagfra. Det kortklippede hår lyste ikke længere som friskmalket gedemælk, men hovedet sad stadig for enden af en løs fjeder, mens der blev ført samtaler i lufthavnsbaren.", har Ali så virkelig benyttet sig af billederne "friskmalket gedemælk" og "løs fjeder" eller er der tale om pasticher på den maleriske facon, hovedpersonen Marcus, modelleret efter Ali, formulerer sig på i den store Afrika-roman Liberty? Svaret løber sig vådt i troperegnen.
- det fremhæves både i bogen og debatindlægget, hvordan Ejersbo var højt hævet over at svare på min kritik af Nordkraft. Men hvad skulle han da også svare? Jeg synes, min bog er god? Ikke desto mindre taler både han og hans venner og Skyum-Nielsen om min kritik, som om jeg angriber Ejersbo personligt, og det gør jeg virkelig ikke - læs bare de anholdte tekster i blogposten nedenfor og jfr. (også ang. "stalkingen", for ja, jeg bliver blivende vred på dårlige bøger, der blive rost som eksemplarisk gode - det bør man blive, synes jeg) posten om selvindlysende sandheder længere nede. Bortset fra, at han direkte adspurgt på tv beder mig holde kæft, når de voksne taler, hvilket i sig selv dementerer tavsheds-glorien. Og hvad er det også for en mærkelig administration af Ejersbos eget ønske om ikke at svare mig offentligt at biografi-citere hans grove og personlige og meget lidt artikulerede mail-udbrud? I bogen kommer min kritik kun til orde i et lille citat fra den sene "Yndlingsaversion", og mange læsere vil automatisk få det indtryk, at mine øvrige, ældre tekster, hvad angår personlig grovhed, ligger på niveau med Ejersbos (i den private sammenhæng aldeles legitime) mail-udbrud, og det synes jeg altså helt ærligt vil være synd at sige; så vidt jeg kan læse, snakker de (passioneret) litteratur (kuriøst også, at tekst nr. 1 beskæftiger sig med et emne, som Skyum-Nielsen og jeg deler en stor entusiasme for (og som han, så vidt jeg husker, også har interviewet (eller i det mindste citeret) mig om), dansk rap (til overflod afsluttes en anden tekst med et citat fra Den Gale Pose ...)
- den gentagne insinuation i kommentaren (og i bogen, gennem parafrasering af et interview med Ejersbos mor gudhjælpeme) om, at LB "havde noteret sig Politikens fødselsdagsomtale, før han sendte en sidste gratis sviner til en døende forfatter, der af princip ikke svarede igen" er virkelig ubehagelig (andre må vurdere om min tekst kan kaldes en "sviner", men igen, den er ikke henvendt til forfatteren, det er en kritik af bogen og dens type). Jeg har ikke nogen erindring om at have læst og noteret mig omtalen af Ejersbos sygdom i Politiken (det kunne Skyum-Nielsen jo bare have spurgt mig om), men hvis jeg nu faktisk havde nys om, at han var syg, har jeg stadigvæk svært ved at få øje på det moralsk forkastelige i at skrive et stykke konkret og principiel kritik af massivt bestsellende og kritikerroste Nordkraft (som del af en føljeton om akkurat mine "yndlingsaversioner", en af hvilke hans bog - IKKE HANS PERSON, FAT DET NU! - rigtignok var).
- Skyum-Nielsens debatindlæg slutter med en række retoriske spørgsmål, et af dem lyder: "Måske er han ikke interesseret i, at læserne skal åbne Jakob var her og se , hvordan han - set lidt på afstand - har det med at forvalte sin spalteplads?" Det vil læserne som sagt ikke blive meget klogere på, eftersom bogen kun citerer få linjer af mine mange kritiske tekster og udsagn. Men jeg er bestemt ikke uinteresseret i, at læserne, i blogposten nedenfor, læser de faktiske tekster, de er faktisk ret læselige og stadigvæk ikke irrelevante, slet realisme, ikke kun i form af Benn Q. Holm, grasserer også i 2016.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar