"Alex Morgenstjerne havde stået ansigt til ansigt med en del uhyrlige skabninger i sit liv – men aldrig havde han set noget på én gang så modbydeligt, grotesk og skrækindjagende som det væsen, der nu kom brasende ned gennem trækronerne og landede få meter foran ham.
Det var over to meter højt og havde bulnende, farveløse menneskeøjne i et kolossalt, fladtrykt hoved, placeret direkte på kroppen – der både lignede og stank som en kødklump i stærk forrådnelse. Idet monstrummet satte sine tre billeagtige ben i græsset, svirpede det lynsnart et par gennemsigtige vinger sammen, som var de rullegardiner, og lod med en metallisk hvinen nogle sorte dækvinger glide om sig som et panser. Tre ligblege fangearme, tæt besat med sugekopper, fimrede på hver side af munden, som ikke så ud af andet end et slimdryppende hul – men da væsenet i næste nu spærrede den vidt op, vældede en lang, svullen tunge frem fra svælget, hvor nogle skinnende, savtakkede tænder roterede i rasende fart som en djævelsk affaldskværn."
Denne gang kontrasterede jeg for første gang med et (oplæst) uddrag fra Jess Ørnsbos skuespil Hypdangbok, 1968 (selvstændig udgivelse på Borgens Forlag, senere opsamlet i 14 spil for løst publikum), som Holtens monster har lånt sit navn fra:
"AGNETE - - (holder pludselig inde, anklagende) - Sådan er det at lide af osmotisk tryk - (strækker arme og ben stift frem) - bar striber altsammen - - - det kan være man skulle gøre ligesom ved hugormebid - få det til at bløde og så suge det ud - (kaster sig over opgaven, bider sig ind på sin overarm og begynder at spytte ud på gulvet. Ved synet heraf tager Orla skyndsomt sin hat på igen og tager fat i Agnetes tøj. Han trækker over mod væggen som han nu begynder at interessere sig for. Han tager på den)
ORLA: (opdager noget og standser forbavset med den ene hånd på tapetet) - _ Der er skrevet noget på tapetet - der er ridset noget ind - (finder flere steder) - og der - Agnete og Peter - - Agnete og Hans - og et hjerte med synål igennem - - - - (videre) - Agnete og Anders - - Agnete og Torben - - Agnete og Helmut - - - du hedder altså Agnete - - - Agnete og Bent - - Agnete og Tove - nå - og Aagnete og Bent igen -
AGNETE: (op fra sit arbejde) - Der er så mange der hedder Bent -
ORLA: - Agnete og Søren og Niels og Ole - - - - her er en Agnes og Edward -
AGNETE: Det er min mor - fra dengang hun var ung - - tapetet er meget gammelt - - Edward det var sådan noget min mor altid kaldte min far - - de endte også med at blive gift af det -
ORLA: - Agnete og Børge - - Agnete og Jesper - - Agnete og Edward (studser) - - Agnete og Edward - - - - Agnete og Morten - - nå det er altså her du går og sværmer -
AGNETE: - Ja - om sommeren - når det er varmt nok til det (Bider sig stadig og spytter) - - - min mor siger ellers jeg skal holde op med alt det kradseri - - hun siger tapetet går ud af det - - og hvad så -"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar