tirsdag den 2. august 2016

Verdenshistoriens sløveste blogmåned

var i mit tilfælde juli 2016!

EN
BLEG
BLEG
BLOG
HAR DET
VÆRET

Så mange dage med kun 1 post og her til sidste både 2 og - aldrig før set - 3 (TRE) dage mellem poster, fordi jeg bare, ikke kun i Tetrup, hvor jeg foruden daglig undervisning havde flere skriveopgaver, også hjemme fra Testrup, hvor der ALAKAZAM var den nye Harry Potter at læse og anmelde, og også i går, der jo faktisk var FØRSTE august, bare lod den drive for vind og vejr og gå for lud og koldt vand, den stakkels, stakkels blog!

Forklaring:
Nok, at jeg i denne måned overtog en vikar-tjans, der skal vare ind i vinteren, som tv- og filmanmelder i Weekendavisens kultursektion (og for første gang i (den af mig døbte!) børnesektion Faktisk - tjek også den ud iblandt!, og det er altså (HULK!) forbandet hårdt - og forbandet hårderere, bare LOGISTIKKEN: at få SET de film de RIGTIGE morgener i som regel spøgelsestomme Palads, end at anmelde bøger, først og fremmest fordi litteratur er mit første kunstneriske sprog, det taler og tænker og skriver jeg flydende, film (og tv) er allerhøjest mit andet sprog, det jeg hele tiden bevidst om at tale, det stammer jeg omhyggeligt og anstrengt frem, men jeg håber at få mere skred i den skriveproces, og i dag gik det allerede bedre og ret meget derudad med at få anmeldt Ghostbusters, men hey, det er virkelig ikke i orden at bloggen og bloglæserne bliver forsømt, som Dan Aykroyd citerer inde i sin taxa til sidst i filmen: I ain't afraid of no ghosts!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar