torsdag den 4. august 2016
F digt
Fredagsdigtet af Knud Steffen Nielsen.
***
At kunne sætte signaturen, tonen ind dér.
Disse fedtsyrer som stivner som barrierer i årerne,
og flyder.
Som ville han skylle sit langsigtede selvmord ned
og hver anden gang forsinke det,
som vi alle har forudset, så skal han da svulme som et badedyr.
Ja, gå da ud af dit gode skind.
Jeg er selv et barn.
Det er min grænse.
tirsdag den 2. august 2016
Vinteren
dengang /en erindring
Da de andre børn fik ægte kunstløberskøjter helt op til knæet,
skruede jeg mine skøjter
direkte op i foden.
Nu kunne jeg være med.
Mine ottetaller og figurer på isen var noget, man talte om.
Men jeg ville bare vinde over mig selv. Det er det største.
Større end at erobre de største byer,
som der også står om i de store
bøger
Ting, jeg mangler fotodokumentation (1a) for, men som skete:
Kære Stig.
da du var en af flere vidner på, at jeg sad stille og nød udsigten fra stuen og kikkede ud mod fjorden, hyggeligt med et tændt stearinlys på sofabordet, da der pludselige stod en ildsøjle lodret op fra mit hoved. Jeg mærkede kun en heftig, brændende smerte som fra en loddekolbe, og I så en natsværmer fortsætte sin kurs efter selv først at være antændt og derpå antænde mig uden at vide det, og så fortsatte den sin dødsrute ned på gulvet. Adjø. Ingen der ikke har set det, vil nogensinde tro på, at sceneriet fandt sted i denne verden.But it did.
da du var en af flere vidner på, at jeg sad stille og nød udsigten fra stuen og kikkede ud mod fjorden, hyggeligt med et tændt stearinlys på sofabordet, da der pludselige stod en ildsøjle lodret op fra mit hoved. Jeg mærkede kun en heftig, brændende smerte som fra en loddekolbe, og I så en natsværmer fortsætte sin kurs efter selv først at være antændt og derpå antænde mig uden at vide det, og så fortsatte den sin dødsrute ned på gulvet. Adjø. Ingen der ikke har set det, vil nogensinde tro på, at sceneriet fandt sted i denne verden.But it did.
kh K
Ingen kommentarer:
Send en kommentar