140 minutters absolut sjov var Louis CK's stand up-optræden i Forum i aftes. Jeg prøver panisk at huske alle bits og jokes og rutiner og måske-improvisationer (skredet fra Acilleus' hæl (hvorfor ikke bare dyppe hælen bagefter, men børn skal altid have noget at klage over: MAAAAAM, why didn't you ...) til Jesus, der, hvis han var blevet dyppet, stod som en traurig, midaldrende profet, ingen længere gad høre på), og det er lidt at ødelægge det totale humoristiske nærvær, han etablerede (efter de første 10 minutter var jeg bange for, min kæbe ikke ville klare det), men lad mig nævne en af de sjoveste og mest udsyrede påfund:
Louis' datter havde hørt udtrykket 9/11-deniers på fjernsynet, spurgte, hvad det var, Louis forsøgte at forklare, men forstod så, at hun havde hørte det som ni benægtere af tallet 11, en lille flok, der protesterede foran Det Hvide Hus imod tallet 11 og holdt en lang, indigneret tale (sixteen, fifteen, fourteen, thirteen, hvad happened to oneteen?) en sådan en parodieret sort preacher-stemme, afbryder sig selv og siger, jeg ved ikke, hvorfor han skulle tale som en mexicaner (eller var det en kineser?),
og kaster sig så direkte ud i at fortælle, hvordan tale-stereotyper er forkerte, men sjove, og at han brugte dem til at more sine børn, men uden at forbinde dem med race, en sort stemme blev Den Højrøstede Mand, en asiatisk stemme blev Den Stille Mand (et godt eksempel på politisk korrekt humor, der uhelligt tager den hvide, privilegerede forfjamskelse og panik på sig som primært komisk (ligesom da han blev behandlet dårligt af af en hotelansat, som kunne høre han var hvid, og hvis de behandlede hvide sådan ...)), og videre var han i sin storm af sjov...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar