Det er ikke helt Jørgen der fylder år i dag

Det er mine 2 bedste venner, Johnnie McCoy og Jens Blendstrup, der bliver 48, seks dage og en hel evighed før jeg selv bliver det. TILLYKKE KNARKER! Her er i dagens anledning endnu 2 outtakes fra Jens' kommende galmandsværk Bagerkoner og slagterenker (når vi kommer nærmere udgivelsesdagen har vi planlagt en decideret outtake-FØLJETON her på Blogdahl) - enhver lighed i tekst nr. 2 med en kendt, nordsjællandsk proletarforfatter er NØDVENDIG:

"Opgaver til Jørgen i morgen:

1.         fjerne de ting der afsondres hele tiden i den nye sofa (pik sofa)

2.         lære at bage brød

3.         rydde op i kælder det sviner forfærdeligt med det løbebånd

4.         evt øl, men kun 2…3

5.         chekke op på pissepisse Hanne Hansen akasse fisselort

6.         klargøre hygge dæmpe lys til Anita kommer hjem (obs husk pænt sprog/rar sætning

7. kontakte genbo sige som en udtjent huskwarna riffel, lade ham vide jeg afskyr ham med mit rekyl. Se ham miste tilliden til vejens mildhed. Hvad sagde min genbo lige, den skikkelige mand? Lære ham ondskaben mellem pressede parcellister. Dyremose din Futonfedling.

8. slå på postbuddet. Skide på hans breve. Vælte cyklen. Påstå jeg Jørgen er en vind.

9. le. Le i flere timer. Så Anita intet mærker når hun kommer hjem. Jeg Jørgen den lattermilde havearkitekt.  Dog indeni hele tiden sige til dig selv: Du er fra Varde.  Forhenværende ishocky spiller. Fra Varde. Tom for tanker. Forslået af kampen mod sovjet. Lattermild. Rundkørsler er toppen af poppen.

10. formidle mulighed for øl under halvtag.  Dog ej. Voldsomt.  Nænsom kluk kluk.

11. besidde Anita. fremstå organisk. Men indeni e r du en kamsjatka-krabbe.  OBS pas på med følehornsdikkedik og deslige.  Og obs obs obs ved angst. Blive liggende på din kone. Kravl ikke ned i enden af dynen.

I dag vil Jørgen kun se rigdom, og ingen nød eller ghetto. Han er kørt til Hellerup. Osian er også med. Her er huse til mange millioner alle sammen ejet af gode solide folk, hvis baggrund med sikkerhed har været solid, og dannet. Måske det vil sætte sig i Jørgens karosseri. At vandre blandt tilværelsens lykkelige pamfiliuser. Hvad andet kan man ønske sig.

Jørgen tænker, han består af atomer. Anita består af atomer. Hendes frygt for vores økonomi er ikke Anitas enkeltdele men summen af Anita. Det er rart at tænke det sådan. At hvis man splitter hende ad ville alle enkeltdelene slet ikke være bange, for de er jo atomer. Jørgen bøjer sig ned og løsner Osians ben fri af snoren. Den lille hund kvitterer med et raspet slik på Jørgens isse.

- Også du består af atomer lille ven. Men du kan sagtens elske mig for du er en hund, og hunde elsker ubetinget hvad enten de er hele eller delt.

Osian lægger sit store hoved på skrå som om den lytter. Den er så klog synes Jørgen. Den bekymrer sig ikke om forbigående økonomiske problemer. Der tikker en besked ind fra Jimmi. Skulle du komme i problemos, så dyt. Jo, tak. Hvad ved den unge fyr om det. Han virker da snarere som en der har problemer. Tusind tak fordi du tænker på mig, Jimmi, skriver Jørgen tilbage. Men her er ingen problemos. En rig dame går forbi i sin pels. Det har altid undret Jørgen at rige damer dufter i længere tid og over større afstande end fattige. Også Osian mærker hendes duft. Den letter ben op af en romersk statue der er skåret over på midten og sat op foran et hus med en lang indkørsel. Den rige dame vender sig om og smiler. Der er ægte sympati, synes Jørgen. Hun ligner hende sangeren Gry der vandt melodi grandprix med rejehoppet. Men det kan vel ikke være hende der er blevet så gammel. Da Jørgen er kommet lidt væk går han ind i en busk for at tisse. Pludselig farer en lille vred mand frem. Han har siddet inde i busken og holdt øje med de rige svin siger han.

Han har en sort rullekravesweater på under et jakkesæt. Det ser ud som om nogen har skruet hovedet på ham med voldsom kraft og drejet det rundt til det sidder voldsomt godt fast. Der er noget korkprop i en flaske over ham. Som om hovedet hele tiden må kæmpe for at holde sig oppe af kroppen. Det må være voldsomt ubekvemt tænker Jørgen. Han får helt lyst til at hjælpe ham med at trække det fri.

- Det må du sørme undskylde, jeg vidste ikke der var nogen.

Den lille mand får øje på Jørgens jakke fra Elforbundet og ser han er en ganske almindelig arbejder.

- Så er det heller ikke værre, siger den vrede mand, men du skal ikke pisse på den busk en anden gang, er du med!

Det er Jørgen. Han er ikke bange for den lille mand som, han mærker, har en stor indre vrede, ja en ild der brænder, og det har Jørgen altid har haft meget respekt for. Jørgen spørger hvem han er, men den lille vrede mand siger det er selvindlysende.

- Det ved du da godt,  Du ved da godt, hvem jeg er!

Og så fortæller fyren fnysende at han er ham der har skrevet bogen: Vandvarmer, som var en barsk opsang til det danske samfund i 1990erne. 

- Indignation er mit mellemnavn, siger den lille vrede mand.

- Hvad laver du herude?

Den lille mand undertrykker et vredes udbrud. Og siger så så dæmpet han kan, at han iagttager borgerskabet.

- Nå for søren, siger Jørgen, men bliver det ikke koldt om natten?

- Om natten er jeg i Basel og Strasbourg.

- I Basel?

- På luksushoteller

- Hold da op, siger Jørgen oprigtigt imponeret. Han har aldrig mødt en levende forfatter før, og slet ikke under så dramatiske omstændigheder. 

- Gå siger den lille mand.

- Nu?

- Nu!, siger den lille mand og kravler ind i hækken.

Osian vil med men den lille mand snerrer: Tag din lakaj med dig.

- Det er ikke en lakaj, siger Jørgen, det er Osian.

Ved en grønlandsk fanger af granit gør Jørgen og Osian holdt. Den grønlandske fanger peger ud over Øresund og Jørgen fortæller Osian at Grønland er en del af det danske rige. Den lille hund lægger hovedet på skrå og lytter. Jørgen vil gerne nå ud til Peter Liepps Skyttehus, hvor der er en dejlig restauration."